Tidligere projekter

Herregårdenes drifts- og avlsbygninger
Fremtidens udviklingsbetingede om- og tilbygninger – versus arkitektoniske kulturarvsværdier

 

Luftfoto af herregården Kærgårdsholm. Foto: Chresten Mads Elgaard

I samarbejde med Arkitektskolen Aarhus ansatte Dansk Center for Herregårdsforskning 1. november 2006 Sonja Marie Overgaard som ph.d.-stipendiat.

Sonja Marie Overgaards projekt sigter bl.a. på at undersøge, om det er muligt at opstille retningslinjer for, hvordan fremtidige udviklingsbetingede ombygninger af herregårdenes drifts- og avlsbygninger i videst muligt omfang kan tilgodese bygningernes arkitektoniske kulturarvsværdier.

Landbrugets dynamiske udvikling har gennem de seneste år medført produktspecialisering og helt nye driftsformer. En udvikling, som ofte stiller meget specielle krav til drifts- og avlsbygningers indretning og udformning og som dermed potentielt truer den arkitektoniske kulturarv.

På baggrund af empiriske og teoretiske analyser af, hvordan kulturarvens værdier kan sikres i samspil med fremadrettede nyindretninger og nutidig arkitektonisk kreativitet belyser Sonja Marie Overgaard hvor den acceptable grænse ligger mellem det at forandre og det at bevare i forhold til arkitektoniske kulturarvsværdier, nye funktioner samt arkitektoniske ændringer og tilføjelser.

Sonja Marie Overgaard forsvarede sin ph.d.-afhandling den 14. juni 2013 på Arkitektskolen Aarhus! Læs mere her