Aktuelle forskningsprojekter

Herregårdens hushold – Tjenestefolkenes herregård 1725-1800

 

De store herregårde dannede en social verden for sig. Det gælder måske særligt for de indendørs hushold på landets herregårde, der i  ifølge folketællinger og godsregnskaber i 1700-tallet var befolket af store grupper af tjenestefolk ansat på herregårdene. Tjenestefolkenes historie og undersøgelsen af deres dagligdag, opgaver og samliv med herskabet er både i dansk og i international forskning et nyt forskningsfelt. I et nyt forskningsprojekt vil Dansk Center for Herregårdsforskning og Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum undersøge tjenestefolkenes verden på 1700-tallets herregård. Kristine Dyrmann udfører projektet med finansiering fra Kulturministeriets Forskningsudvalg. Projektet er påbegyndt i januar 2021.

 

Projektet udføres som to casestudier, der tilsammen dækker perioden fra 1725-1800 og dykker ned i arkivmateriale fra to herregårde – Brahetrolleborg på Fyn og Gammel Estrup på Djursland. Hovedspørgsmålene i projektet er:

Hvordan var det indendørs hushold på de to herregårde organiseret, og hvordan forholdt det indendørs hushold sig til resten af herregårdens stab?

Hvad var de enkelte tjenestefolks funktioner, og kan vi få et indblik i deres erfaringer, vilkår og hverdag som ansatte på de to herregårde? Hvordan var forholdet mellem herskab og tjenestefolk?

Sidst, men ikke mindst undersøges de to herregårdshusholds relation til det omkringliggende samfund i perioden – for dermed at give et indblik i fortidens kulturelle mønstre og sociale kontrakter på datidens store arbejdspladser, herregårdene.

 

Fælles for herregårdene som arbejdspladser og deres indendørs hushold var, at tjenestefolkene under hushovmester, husholderske og kok havde egne hierarkier og specialiserede funktioner. Kammertjenere og kammerjomfru tog sig af herskabet, og forvaltere og skriverkarle assisterede i herregårdens administration, mens husholdersken havde opsynet med husjomfru og stuepiger. Kok og kokkepiger holdt gang i stueetagens stegers, bryggers og bagers. Hertil kom guvernante og huslærer, som stod for opdragelsen af herskabets børn, mens bryggerspiger og tjenestedrenge befolkede herregårdens køkkenregioner, kældre og kviste.

Projektet vil bidrage til både dansk og international forskning ved at give indblik i de interne strukturer på herregården og livet for det personale, der dannede rygraden i den store husholdning på herregården, samtidig med at herregården dannede rammen om tjenestefolkenes liv, både under og efter arbejdstid.

 

Postdoc
Kristine Dyrmann
87950709 |

Ph.d.-stud., cand.mag. i historie og fransk