Mogens Frijs – en biografi
Forskningsprojektet ved Jesper Laursen, dr.phil., redaktør på Moesgaard Museum. Biografien er skrevet sammen med Niels Clemmensen, dr.phil., ekstern lektor ved Københavns Universitet. Projektet forestås af Moesgaard Museum i samarbejde med Dansk Center for Herregårdsforskning og er støttet af Augustinus Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.
Mogens Frijs’ roller som adelig, som jordbesidder og som politiker er nøje forbundet, men med adelskabet som den røde tråd. Han var først og fremmest aristokraten med standens traditionelle attributter og livsførelse, men han var også en fremsynet politiker, der indså, at godsadelen måtte finde nye veje, hvis den skulle bevare sin politiske indflydelse.
Under herregårdenes såkaldte “indian summer” indtog Mogens Frijs med sin nærmest fyrstelige livsførelse førstepladsen blandt sine højadelige standsfæller, når det gjaldt åbenlyse manifestationer af adelig suverænitet og eksklusivitet. Det vil blive undersøgt, hvad der drev ham, og hvordan bestræbelserne kunne krones med held på Frijsenborg, der som en enlig jysk svale lå fjernt fra øernes godskoncentrationer med dertil hørende toneangivende herregårdskultur.
Som besidder af Danmarks største godskompleks, grevskabet Frijsenborg, nærede han et ønske om at videreføre den linje, faderen havde lagt. Med de kolossale midler, som salget af fæstegodset indbragte, havde faderen gjort en ihærdig indsats for at udvikle den tilbageværende del af grevskabet til et forbilledligt mønsterlandbrug. Det vil blive undersøgt, om disse bestræbelser blev fortsat i Mogens Frijs’ tid som besidder, og hvordan godsets værdier blev forvaltet.
Mogens Frijs kom til at spille en særdeles betydningsfuld rolle som politiker, uden dog at yde nogen vedholdende indsats. I forhold til hans konservative grundholdning kan det forekomme som et paradoks, at han som leder af “De otte” var medansvarlig for Estrups fald i 1894 og for systemskiftet i 1901, og at han siden medvirkede ved tilblivelsen af den nye demokratiske grundlov i 1915 og lensafløsningen i 1919. Dette rejser spørgsmålet, hvordan han med sin konservative grundholdning agerede i forhold til den politiske virkelighed.
Projektet tager udgangspunkt i et hidtil ukendt arkivmateriale, der befinder sig på Frijsenborg.
Jesper Laursen
Dr.phil., redaktør på Moesgaard Museum