Tidligere forskningsprojekter

Overstaldmesteren – drikkepenge, natpotter og pudrede parykker

 

Dansk Center for Herregårdsforskning udførte i 2019-2020 projektet Overstaldmesteren – drikkepenge, natpotter og pudrede parykker. Projektet blev udført af Kristine Dyrmann, videnskabelig medarbejder ved centret, med støtte fra Spar Nord Fonden, Norddjurs Kommune og Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond.

Projektet udforskede samspillet mellem statusforbrug og hverdagsudgifter på 1700-tallets herregård. Gennem en undersøgelse af kvitteringer og regninger fra greveparret Jørgen Scheel og Charlotte Louise von Plessen, som i fire årtier – fra cirka 1740 til omkring 1780 –  ejede herregården Gammel Estrup og samtidig deltog i livet ved kongens hof i København, gav projektet et indblik i fortidens liv på herregården til hverdag og fest, for høj og lav. Greveparret var en del af hoffets inderste cirkler, og grev Jørgen har i eftertiden fået navnet ”Overstaldmesteren”, på grund af den høje stilling han opnåede ved hoffet; at bestyre kongens stalde.

Blandt greveparrets kvitteringer fandtes dog ikke kun regninger for blåt kamelulds-seletøj til vinterens kaneture med seks heste spændt for vognen. De gav også et indblik i parrets og hele herregårdens liv til hverdag og fest, fra hushovmesterens indkøb af krydderier og kokkens betaling for reparation af kobbergryderne i herregårdens køkken til bestillinger af duftevand og parfumerede parykker fra Københavns fine franske leverandører – og handsker fra Randers, leveret til grevinden under sommerens ophold på Gammel Estrup.

Tilsammen gav denne enestående samling regninger mulighed for at udforske fortidens indkøbsvaner. Som en fortidig netbank åbnede kvitteringerne et vindue til at forstå livet mellem herregård og hof, fra efterårets rejse gennem Jylland til hovedstaden, til forårets maskerader. Målet med projektet var derfor at opnå en større forståelse af forbruget som led i greveparrets dobbelte optræden som både landelite og hoffolk. Samtidig gav projektet en unik mulighed for at indfange det underliggende maskineri i den fornemme livsstil, samspillet mellem herskab og tjenestefolk: Hvad var tjenestefolkenes rolle i de store husholdninger, som hvert år rejste med fra Djursland til København og tilbage til herregården Gammel Estrup?

 

Videnskabelig medarbejder
Kristine Dyrmann
 87950708 | 

Ph.d.-stip., cand.mag. i Historie og Fransk