Hvad er en herregård?
Som det fremgår af svaret på spørgsmålet "hvad er en herregård?" andetsteds på Dansk Center for Herregårdsforsknings hjemmeside, er 'herregård' et begreb, der har skiftet indhold og har været under udvikling i århundreder. Selvom herregårdene som fænomen er stabilt og går meget langt tilbage i Danmarkshistorien, er der altså ikke anvendt nøjagtig de samme kriterier gennem denne lange historie, når man fra periode til periode udskilte herregårde fra andre gårde.

Middelalderen
Herregården har sin oprindelige plads i standssamfundet og udgjorde fra den tidlige middelalder en herres, altså primært en adelsmands, egen gård. Det var den gård, han selv drev, og som han oftest også boede på. Man brugte forskellige begreber om den. Sædegård udtrykker, at det var den gård, hvor adelsmanden boede, hovedgård går mere på dens funktion inden for godset, mens herregård dels var en mere populær betegnelse, dels knytter til, at ejeren netop ikke var en bonde. Reelt blev alle tre begreber dog brugt om de samme gårde.
At en gård havde herregårdsstatus (hovedgårdsstatus) var altså knyttet til ejerens status og den måde, han brugte gården på, fordi det i princippet var adelsmanden personligt, der var skattefri. Skiftede gården ejer, eller ændrede ejeren sin brug af gården, kunne gården miste sin herregårdsstatus. Omvendt kunne herregårdsstatus også relativt let tilfalde andre gårde, som en adelig tog i brug som hovedgård. Antallet af herregårde og samlingen af de konkrete gårde, der optrådte som herregårde, var altså en omskiftelig størrelse.
 
Efter enevældens indførelse 1660
Efter enevældens indførelse i 1660 var en gårds herregårdsstatus ikke længere knyttet til sin ejers status. Gården mistede nu ikke længere sin status, fordi en adelig f.eks. solgte gården. Omvendt opnåede en gård heller ikke længere status som herregård, bare fordi en adelig tog den i brug som sin egen. Fortsat var en herregård dog godsejerens egen og i princippet drevet af ham (eller en forpagter i hans sted) og dermed modsætningen til de fæstegårde, som hørte under godset. At en gård havde herregårdsstatus var i denne periode som hovedregel afhængigt af, at den havde haft det før 1660, eller at den enevældige konge sidenhen havde tildelt den privilegier, og at den samtidig i praksis blev opretholdt som en gård, som ejeren drev eller bortforpagtede på åremål, men ikke bortfæstede som en bondegård. Der hørte næsten altid også et fæstegods til. Fra denne periode og indtil landboreformerne i slutningen af 1700-tallet var nedlæggelser og nyoprettelser af herregårde relativt få, og da herregårdenes status i vid udstrækning var afhængig af gårdens tradition - altså om den havde været en herregård før 1660 - har vi et ret stabilt billede af antallet af herregårde fra slutningen af 1600-tallet til omkring 1770. Privilegiemæssigt var der dog opstået et skel mellem de herregårde, som havde mere end 200 tønder fæstegods, og dermed var skattefrie, og de øvrige, som ikke længere var skattefrie, men dog normalt stadig tiendefrie.

Efter landboreformerne
Perioden omkring landboreformerne i slutningen af 1700-tallet udgør et brud i herregårdenes historie. Fra dette tidspunkt afvikledes langsomt den orden, som herregårdene var opstået og udviklet inden for, og mange herregårde fik med tiden deres jord udstykket og forsvandt som storlandbrug. Det betød i reglen også, at de herskabelige bygninger forsvandt med tiden. En stor del af gårdene fortsatte dog med at bestå som storlandbrug og dermed som herregårde, og de gennemgik sidenhen både de krise- og storhedstider, som den danske herregårdshistorie rummer - og mange findes således stadig den dag i dag.
Herregårdene gennemgik således en markant udvikling fra perioden omkring landboreformerne og frem til i dag. Man kan dog ikke tale om en juridisk eller formel definition gennem hele denne periode. Herregårdenes skattemæssige privilegier blev gradvist afviklet, og den sidste rest af denne formelle særstatus forsvandt i 1908 med tiendeafløsningen.
Herregårdene har dog skilt sig ud ved andet end formel status. Som hovedregel har de fleste herregårde langt op i tiden f.eks. haft større landbrug end andre gårde, hovedbygningerne har i mange tilfælde været præget af en bestemt form for pragt, ligesom herregårdens mange driftsbygninger, store markarealer, skove og skel har givet landskabet omkring herregårdene et karakteristisk udseende. Desuden har den livsstil, der er blevet udfoldet på herregårdene, ofte haft et særligt herskabeligt præg. Disse kriterier er dog mere glidende end formelle rettigheder, og det gør også, at det bliver stadig sværere at trække et skel, jo længere vi kommer frem i tiden.

Herregården i dag
Spørgsmålet om, hvad en herregård så er i dag, er i Dansk Center for Herregårdsforsknings opfattelse forbundet med den beskrevne tradition. 'Herregård' er grundlæggende et historisk begreb, som knytter sig til en virkelighed, der ikke længere eksisterer. Det er altså centrets opfattelse, at man i princippet kun kan betegne en gård som værende en herregård i dag, hvis den var det på en tid, hvor begrebet var nutid.

Omkring år 1900 var herregårdene stort set et historisk begreb. På dette tidspunkt var der i højere grad tale om et skel mellem store og små gårde. Kortet er derfor grundlæggende ment som en opdateret opgørelse over udviklingen siden 1850.

Listen omfatter kun de gårde, som blev regnet for herregårde omkring 1850, og som omkring 1900 lå over en vis ejendomsværdi og derfor blev medtaget i Danske Gaarde. Omvendt var der gårde, som i datiden blev betragtet som 'herregårde' eller 'godser', og som er med i Danske Gaarde,men som ikke er med på kortet anno 1900, da de ikke havde været regnet for herregårde omkring 1850.

Oplysningerne i Danske Gaarde er dog langt fra så systematiske som i flere af de tidligere værker. De kan derfor variere fra gård til gård, men overordnet set er de vigtigste oplysninger om størrelse og tilliggender medtaget, mens oplysninger om f.eks. folkehold ikke findes for alle. Desuden er der for flere af gårdene historiske optegnelser og andre beskrivende oplysninger, som ikke er medtaget i kortets oplysninger om de enkelte gårde.br>

Om oplysningerne på 1900-kortet
Ud over at placere de enkelte gårde geografisk og inden for kategorierne 'sogn', 'herred' og 'amt' angiver opslaget for den enkelte herregård navnet på gårdens daværende ejer, hovedgårdens størrelse i hartkorn samt størrelsen på evt. skovskyld i hhv. tønder hartkorn og i kroner samt hovedgårdens ejendomsskyld. Hertil kommer i mange tilfælde oplysninger om hovedgårdens areal, drift og folkehold samt oplysninger om evt. avlsgårde og deres størrelse.

Der er således først og fremmest tale om oplysninger, som kan bruges til at sammenholde gårdene med 1850-kortet og på den måde få en fornemmelse af den udvikling, som herregårdene gennemgik i sidste halvdel af 1800-tallet 

Hertil er føjet evt. supplerende bemærkninger om det pågældende gods.

Kort over danske herregårde 1850
De faktiske oplysninger om de enkelte herregårde og godser anno 1850 stammer fortrinsvis fra Statistisk Tabelværk, ny rk., nr. 6, 1852, som egentlig er en opgørelse over større danske gårde over 12 tønder hartkorn og deres tilliggender.

Denne statistik indeholder dog ikke en fuldstændig optegnelse over hvilke gårde, der blev anset for herregårde, da begrebet på dette tidspunkt var i opløsning. Den liste, som er at finde forrest i tabelværket, har nogle indlysende mangler. Derfor er listen bag kortet sammensat efter følgende principper og kilder:

Godser/hovedgårde, der: 

1. Havde over 12 tønder hartkorn i 1852, og
2. optrådte på listen over tidligere hovedgårde i Statistik Tabelværk 1852, eller
3. på listen over sædegårde i Hof- og Statskalenderen 1850, eller
4. på listen over hovedgårde i Statistisk Tabelværk 1837, eller
5. havde over ti tønder hartkorn fæstegods i 1852 (dog ikke præstegårde)

Det betyder i praksis, at gårde er medtaget på kortet, hvis de dels havde bevaret en vis størrelse, dels optrådte i bare én af tre samtidige kilder, der søgte at opregne sæde- eller hovedgårde, eller udskilte sig fra andre gårde ved at have et fæstegods under sig. 

Om oplysningerne på 1850-kortet
Udover at placere de enkelte gårde geografisk og inden for kategorierne 'sogn', 'herred' og 'amt' angiver opslaget for den enkelte herregård navnet på gårdens daværende ejer, hovedgårdens størrelse i hartkorn samt om størrelsen af skovskyld og mølleskyld.

Dertil oplyses evt. avlsgårde og deres størrelse, fæstegårdenes antal og størrelse, arvefæstegårdenes antal og størrelse, fæstehusenes antal og størrelse samt om leje- og tyendehuses antal og størrelse i det omfang, de enkelte oplysninger har været tilgængelige.

Hertil er føjet evt. supplerende bemærkninger om det pågældende sted. 

Kort over danske herregårde 1770
Oplysningerne om herregårdenes og godsernes størrelse omkring 1770 stammer fra Erik Pontoppidan:Den Danske Atlas, red. Hans de Hofman, Tom. I-VII, 1763-81 (reprotryk 1968-70) og fra C. Christensen(Hørsholm):Agrarhistoriske Studier, bind 2, København 1891. 

Pontoppidans Danske Atlasudmærker sig ved at indeholde en topografisk beskrivelse af Danmark og herunder også optegnelser af herregårdene, som i datiden var en central del af samfundsopbygningen. For flere af herregårdene gives der både oplysninger om hovedgårdens og fæstegodsets størrelse målt i tønder hartkorn. For nogle egne er de dog helt fraværende, men her kan suppleres med oplysninger fra C. Christensen(Hørsholm)sAgrarhistoriske Studier, som indeholder en liste over datidens herregårde og deres størrelse, udarbejdet efter kilder fra centraladministrationen.

Fuldstændigt objektiv er denne liste ikke, men sammenligninger af Pontoppidans og Christensens lister med andre kilder viser, at der i praksis kun er få gårde, hvor der er tvivl om, hvorvidt den skal regnes som herregård eller ej. 

Om oplysningerne på 1770-kortet
Udover at placere de enkelte gårde geografisk og inden for kategorierne 'sogn', 'herred' og 'amt' oplyser opslaget for den enkelte herregård om hovedgårdens størrelse i hartkorn samt om størrelsen af skovskyld, mølleskyld, tiende og fæstegods i det omfang, de enkelte oplysninger har været tilgængelige.

Generelt er medtaget de oplysninger, som har været tilgængelige i de omtalte værker, men det betyder som nævnt ikke, at alt har været medtaget i kilderne. For hver gård angives den anvendte kilde og evt. supplerende bemærkninger om det pågældende sted.

En særlig usikkerhed knytter sig til oplysningerne om fæstegodset ved samlede besiddelser, der omfattede flere herregårde (f.eks. grevskaber). I nogle tilfælde er fæstegodset i kilderne fordelt på de enkelte hovedgårde, i andre er det slået sammen. Her er kilderne fulgt.

Billedrettigheder
Ved flere af herregårdene er et eller flere billeder tilknyttet. Disse billeder er alle taget af Bent Olsen. Herfra undtaget herregårdene: Borreby, Egeskov, Nakkebølle og Ørbæklunde - her er billederne taget af Simon Vikjær. Og herregårdene Bremersvold, Fuglsang, Højbygaard, Lungholm, Nakskov Ladegård, Rudbjerggård, Vennerslund, Baadesgaard, Gottesgabe, Frederiksdal, Gammelgård, Halsted Kloster, Havløkkegård, Kjærstrup, Knutenborg, Knuthenlund, Orebygård, Pederstrup, Skelstofte, Sølledstedgård, Krenkerup, Korselitse, Søholt, Engestofte og Priorskov som er udlånt af Museum Lolland-Falster. Med undtagelse af de første ni er alle billeder taget af Finn Brasen.

Dansk Center for Herregårdsforskning tager forbehold for ukorrekte eller ufuldstændige oplysninger.