Der er ca. 730 herregårde i Danmark, men det nøjagtige tal afhænger af, hvilken definition på herregård man anvender.
Begrebet herregård er grundlæggende et historisk begreb, som knytter sig til en virkelighed, der ikke længere eksisterer. Det er imidlertid centrets opfattelse, at man kun kan betegne en gård som værende en herregård, hvis den var det på en tid, hvor begrebet var nutid.
Herregård betegnede oprindeligt en herres, dvs. adelsmands, egen gård, dvs. en gård, som han selv drev og oftest også boede på. Herregårdene havde særlige privilegier, og der var normalt knyttet fæstegårde til dem. Efter 1660 behøvede ejeren ikke være adelig, men gården regnedes i datiden kun for en herregård, hvis den havde været det før 1660 eller efterfølgende havde fået tildelt privilegier af kongen. Privilegierne blev gradvis afviklet, men den sidste rest af herregårdenes særstatus forsvandt først i 1908, hvor tiendeafløsningen kom.
Det var formelt hverken gårdens jordtilliggende eller bygninger, der afgjorde, om den var herregård. Generelt skilte herregårdene sig dog ud fra andre gårde både ved markernes og bygningernes størrelse, men de mindste herregårde var mindre end de største bondegårde.
Her på siden kan man finde en række beskrivelser af temaer, der er relevante for herregårdenes mangfoldige udvikling gennem århundrederne. Man kan også se tre elektroniske kort, der viser de danske herregårde i henholdsvis 1770, 1850 og 1900. Mange gårde har skiftet status mellem at være herregård og noget andet i tidernes løb. De omtalte kort omfatter gårde, der klart opfyldte kravene til at være herregård på de pågældende tidspunkter, og som blev anset for herregårde i datiden. Det må dog understreges, at der altid er tvivls- og grænsetilfælde, så det er ikke muligt at lave absolut entydige og dækkende lister over herregårde.
Vi henviser i øvrigt til hjemmesiden www.danskeherregaarde.dk, der er udarbejdet af Dansk Center for Herregårdsforskning. På denne side finder man beskrivelser af samtlige herregårde i Danmark.