Nyt ph.d.-projekt kaster lys over tjenestefolkenes forhold på de danske herregårde
Projektet, der udføres af historiker Søren Broberg Knudsen, undersøger både forholdet mellem godsejer og tjenestefolk og forholdet internt imellem tjenestefolkene i perioden 1750-1920.
Historiker Søren Broberg Knudsen skal de næste tre år arbejde på et ph.d.-projekt om tjenestefolkenes forhold på de danske herregårde. Foto: Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum
Det nye ph.d.-projekt vil blandt andet kortlægge tjenestefolkenes arbejdsfunktioner, hierarkier og organisering for at afdække de sociale dynamikker og magtrelationer, der prægede deres daglige liv. Udgangspunktet er de højest placerede tjenestefolk, som fungerede som bindeled mellem godsejeren og tjenerstaben. Søren Broberg Knudsen fortæller:
”Der var stor forskel på tjenestefolkenes status på herregården, og der var et helt tydeligt hierarki imellem dem. Det nye ph.d.-projekt vil især have fokus på de ledende tjenestefolk som husholdersker og forvaltere, der var en slags mellemledere på herregården. De fungerede som stedfortrædere for godsejeren, de agerede på vegne af ham, og udøvede hans autoritet over for de lavere rangerende tjenestefolk. Projektet ser altså nærmere på de særlige sociale dynamikker, der opstod, når magt blev udøvet per stedfortræder, og hvilken betydning det havde for herregårdene som tjenestesteder”.
Projektet følger udviklingen i de ledende tjenestefolks rolle i perioden 1750-1920, og afdækker dermed også den udvikling, der skete i hele samfundet, der gik fra at være orienteret mod husstanden med både familie og evt. tjenestefolk, til et mere individorienteret samfund, som vi kender fra det meste af det 20. århundrede. Det nye ph.d.-projekt udarbejdes i samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet og Dansk Center for Herregårdsforskning og indgår i det kollektive forskningsprojekt ”Altid til tjeneste. Husholdet som idé og praktisk foranstaltning på herregården”, som er støttet af Augustinus Fonden.
Læs mere om projektet her