Nye udgivelser og begivenheder i Norden
Udgivelser
Lars Bisgaard og Mogens Kragsig Jensen, red.: Adel. Den danske adel efter 1849. Gads Forlag 2015
Bogen fortæller historien om den danske adel siden 1849, og om hvilken rolle adelen har spillet, efter at privilegierne forsvandt. Bogen er samtidig et protræt af en samfundsgruppe, som de fleste forbinder med herregårde og lange slægtsnavne, men som for manges vedkommende lever helt almindelige, gennemsints-danske hverdagsliv.
John Erichsen og Mikkel Venborg Pedersen: The Danish Country House. Forlaget Historismus 2014
The Danish Country House introducerer den internationale verdens læsere til den enestående rige kulturskat, som de 700 danske herregårde repræsenterer. Bogen fortæller om herregårdene, deres rødder i samfundshistorien, og hvordan de har sat deres præg på det danske kulturlandskab.
Anders Bøgh, Helle Henningsen og Kristian Dalsgaard, red.: Nørre Vosborg i tid og rum, 2 bind. Aarhus Universitetsforlag 2014.
Med disse to bind (i alt 900 sider) præsenteres det største, mest tværfaglige og grundigtste værk, som nogensinde er skrevet om nogen dansk herregård. Værket om den vestjyske herregård Nørre Vosborg er resultatet af mere end 30 forskeres indsats i et stort forskningsprojekt, som har strakt sig over otte år. Bøgerne beskriver herregårdens historie og geografiske ramme fra vikingetiden til i dag.
John Erichsen og Ditlev Tamm: Grever, baroner og husmænd. Opgøret med de store danske godser 1919. Gyldendal 2014
Grever, baroner og husmænd handler om Lensafløsningsloven i 1919 som forsøg på at gøre op mod de store godser. Lensafløsningen i 1919 betød afslutningen på den centrale økonomiske, politiske, sociale og kulturelle rolle, som de danske godser havde indtaget gennem hovedparten af danmarkshistorien.
Dorte Kook Lyngholm: Godsejerens ret. Adelsens retshåndhævelse i 1700-tallet – lov og praksis ved Clausholm birkeret. Udg. af Dansk Center for Herregårdsforskning og Landbohistorisk Selskab, 2013.
Bogen omhandler den dobbeltrolle, som danske adelige godsejere spillede i enevældens lokale restvæsen som både offentlig juridisk myndighed og privat part i retstvister på landet. Den analyserer lovgivningen på området i perioden 1683-1770 og går samtidig tæt på den daglige lokale retspleje ved Clausholm birkeret i 1750’erne.
Mikkel Venborg Pedersen: Luksus. Forbrug og kolonier i Danmark i det 18. århundrede. Museum Tusculanum, 2013.
I Luksus undersøger Mikkel Venborg Pedersen, hvad 1700-tallets nye forbrug af importerede luksusvarer fra kolonierne betød i det daglige liv hos fem familier i byen og på landet.
John Erichsen og Luise Skak-Nielsen: Naturen & Kunsten – landskabshavens kulturhistorie i Danmark 1780 – 1830. Forlaget Historismus, 2013.
Naturen & Kunsten omhandler den landskabelige have i Danmark i årtierne omkring 1800, en brydningstid mellem oplysning og romantik. Landskabshaven var et kulturfænomen med store variationer, bl.a. bestemt af de topografiske forudsætninger, det sociale miljø og ejerens personlighed.
Johanna Ilmakunnas: Ett ståndsmæssigt liv. Familjen von Fersens livsstil på 1700-talet. Svenska litteraturselskapet i Finland, Helsingfors. Bokförlaget Atlantis, Stockholm 2012.
Adelen er ofte blevet associeret med ekstravagance og et luksuspræget sløseri. Men hvordan levede egentlig de højadelen i 1700-tallets Sverige, og hvordan kan vi forstå livsstilen som standsmarkør?
Britta Andersen og Marie Aaberg Andersen (red). Herregårdshistorie 7. Udgivet af Gammel Estrup – Herregårdsmuseet 2012. Ill.
Herregårdshistorie 7 fokuserer især på restaurering og bevaring, men kommer desuden vidt omkring indenfor herregårdsområdet i både fortid, nutid og fremtid. Bogen henvender sig til alle med interesse for herregårdshistorie.
Barbro Bursell: William Grey og Brita Tott. En berättelse om krig och kärlek i stormaktstidens Sverige, Bokförlaget Atlantis, Stockholm 2012
Han var af skotsk herkomst og gjorde karriere i Gustav II Adolfs hær. Hun hørte til den svenske adel. Han bortfører hende og så begynder den dramatiske historien om parrets liv midt i stormagtstidens Sverige. Etnolog Barbro Bursell beskriver en usædvanlig historie om et usædvanligt adeligt par i 1600-tallets Sverige.
Aina Aske og Maria Forneheim (red.): Västerhavets kulturarv. Kulturmøter i skandinavisk periferi. 2011
Udgivelsen formidler resultaterne af det fællesnordiske projekt Västerhavets Kulturarv og kan frit rekvireres mod dækning af udgifter til porto ved henvendelse til Dansk Center for Herregårdsforsknig.
Begivenheder
23.9.2014: Nordisk Slots- og Herregårdssymposium på Fyn, Danmark 2014
Se liveudsendelsen fra årets symposium
24.4.2014: Lancering af www.danskeherregaarde.dk
11.3. og 13.3 2014: Foredrag om 1800-tallets herregårdskultur – Århundredets Festival. AFLYST!
24.4.2014: Den danske herregård på landskabet – Forskningens Døgn
Nordisk Slots- og Herregårdssymposium i Skåne 2013
Symposiet 2013 afholdtes i Skåne fra den 15. til den 17. august. Symposiet omhandlede herregårdenes materielle kultur i Norden samt mødet mellem svensk og dansk i skånsk herregårdskultur. Se omtale her.
Arkitekt Sonja Marie Overgaard forsvarede den 13. juni 2013 sin ph.d.-afhandling “Værdiforskydninger i arkitektonisk kulturarv. Herregårdenes avlsbygninger – udviklingsbetingede ombygninger og arkitektoniske kulturarvsværdier”og tildeltes herefter ph.d.-graden. Se mere her.
Historiker Jens Wendel-Hansen forsvarede den 30. november 2012 sin ph.d.-afhandling De jordbundne – Danmarks godsejere og det konstitutionelle monarki 1835-1919 ved Aarhus Universitet. Afhandlingen omhandler de danske godsejeres politiske organisering og politiske samfundsforståelse i perioden 1835-1919.
Nordisk Slots- og Herregårdssymposium i Larvik 2012.
Det var i 2012 Vestfoldmuseene og Østfoldmuseene, der inviterede til Nordisk Slotts- og Herregårdssymposium i Norge. Temaet for årets symposium var: Herregårdskultur og kulturarvsproduktion. Symposiet foregik i Vestfold, i de gamle grevskaber Larvik og Jarlsberg, og symposiet satte bl.a. fokus på den norske nationsdannelse og fortolkningen af herregårdskulturen, ligesom der blev trukket linjer til moderne opfattelser og anvendelser af herregårdskulturen. Læs referatet fra symposiet her.