Greveparret Jørgen Scheel (1718-1786) og Charlotte Louise von Plessen (1720-1801) ejede adskillige herregårde i Jylland, herunder Gammel Estrup, og en herskabelig bolig i København, hvor de var en del af inderkredsen hos kongefamilien og hoffet på Christiansborg i 1760’erne og 1770’erne. Foto: Gammel Estrup

AFLYST!

Arrangementet – samt hele videnskabsfestivalen Forskningens Døgn 2020 – er aflyst som følge af myndighedernes anbefalinger vedrørende udbruddet af Covid-19.

Til middag hos greven:

Historisk spisning og appetitvækkende historier om 1700-tallets herregårdsliv

NB: Tilmelding nødvendig. Begrænset antal pladser.

Tid: Den 21. april 2020, kl. 17.30-20.30

Sted: Riddersalen på Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum, Randersvej 2, 8963 Auning.

Pris: 500 kr. inklusive mad, vin/saft og foredrag.

Seneste frist for tilmelding er onsdag den 8. april

Tilmelding: 86483001 eller dch@gammelestrup.dk. Information om betaling oplyses ved tilmelding.  

Dansk Center for Herregårdsforskning byder på historisk inspireret middag og fortællinger om 1700-tallets herregårdsliv for herskab og tjenestefolk. Mens aftenens deltagere smager på historien, vil to eksperter introducere den spændende historie om greven, grevinden, kammertjener og kammerpige både i spektakulær festlighed og afdæmpet hverdag.

1700-tallets herskabelige tafler er kendt for sin kunstfærdige borddækning og elegante servering. Foto: Gammel Estrup

Den danske adel under enevælden var kongens adel, og nærheden til hof og kongemagt var afgørende for adgangen til indflydelse og privilegier. Evnen til at begå sig i de inderste elitecirkler var altså en vej til både magt og rigdom. Det blev en vigtig kvalifikation med sin person at kunne kaste glans over hoflivet eller begå sig i diplomatiet. At forbruge luksuriøst, i det rette udvalg, blev en forudsætning for markering af status.

Forbrug i 1700-tallet var dog først og fremmest mere og andet end iscenesættelse. Med de rette kilder kan vi også få indblik i hverdagens forbrug og dermed i hverdagens forløb. Godsdrift, herregården som stor arbejdsplads og velsmurt maskineri, hverdagstøj og hverdagsmad, sysler og arbejdsopgaver – og altså de mange liv, som herregården dannede ramme om.

Spisebordet var flankeret af en række serveringsborde og mange lakajer. Maleri reproduceret efter Glanville og Young: “Elegant Eating”, 2005

Til middag hos greven den 21. april 2020

Den 21. april dækker vi det store bord i Gammel Estrups Riddersal, og fortæller denne historie med mad, drikke og ord i anledning af videnskabsfestivalen Forskningens Døgn.  Måltidet er samlingspunktet, mens aftenens værter og eksperter, Kristine Dyrmann og Helle Ingerslev Kristensen fra Dansk Center for Herregårdsforskning og Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum, vil gøre os klogere på forbrug i datidens elitemiljøer, inklusive klæder, pragt og parykker, som også var en del af enevældens politiske spil.

Aftenens kok, Nils Seidelin Petersen fra Brasseriet Molskroen Strandhotel, tager udfordringen op og gentænker i aftenens anledning yndede råvarer og krydderier, retter og drikkevarer fra 1700-tallets Danmark i en række af moderne retter som ledsages af vin samt hjemmebrygget saft.

Vidensmiddagen arrangeres i anledning af den årligt tilbagevendende og landsdækkende videnskabsfestival Forskningens Døgn.