Seminar om 1700-tallets patriotiske strømninger og dannelse af statsborgere

1700-tallet rummede tanken om et landsfællesskab på tværs af nationale, sproglige og sociale skel – nemlig troskab mod det fælles statsprojekt. Et projekt, hvor den enkeltes status som landsmand ikke var afhængigt af fødested, sprog eller ophav men af den enkeltes indsats for og troskab mod fællesskabet. 1700-tallet rummede dog også ideen om indfødsretten og dermed et fædreland, som ens fødsel privilegerede en til. En stor del af embedselitens eftertragtede poster var besat af personer og familier af tysk oprindelse, og de tyske indbyggeres politiske indflydelse vakte harme blandt grupper af danskfødte borgere. Bl.a. på denne baggrund styrkedes tanken om den indfødte landsmands forret, og indfødsretsloven så dagens lys i 1776.

To foredragsholdere belyste fra hver deres vinkel denne interessante brydningstid. Professor Ove Korsgaard, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, fortalte om periodens borgerdannelse, der prægede en udvikling mod udkrystalliseringen af statsborgeren og den borgerlige offentlighed. Dagens anden oplægsholder adjunkt og ph.d. Juliane Engelhardt, Saxo-instituttet, Københavns Universitet fortalte om periodens patrioter og fædrelandskærlige borgere, og om den gensidige indflydelse mellem det hierarkiske standssamfund og disse nye strømninger. Eftermiddagen afsluttedes af en diskussion om dagens tema i et nordisk perspektiv under ledelse af et kyndigt panel bestående af professor Christer Ahlberger fra Göteborgs Universitet, professor Arne Bugge Amundsen fraUniversitetet i Oslo og lektor Niels Kayser Nielsen fra Aarhus Universitet.

Seminaret blev afholdt i forlængelse af det nordiske og tværnationale projekt Västerhavets Kulturarv (www.vesterhavetskulturarv.info), der siden efteråret 2009 gennem et samarbejde mellem tre museer og tre universiteter i områder omkring Kattegat/Skagerrak i Sverige, Norge og Danmark har søgt at belyse regionens fælles kulturarv med udgangspunkt i 1700-tallets tankegods.