Ølstedgaard blev oprettet som adelig sædegård i slutningen af 1500-tallet.
Fra 1784 indgik Ølstedgaard i grevskabet Muckadell.
I 2013 er der indrettet bosted for udviklingshæmmede børn og unge på Ølstedgaard.
Hovedbygning
Hovedbygningen på Ølstedgaard står i to etager ovenpå kælder i hvid grundmur og rødt tegltag. Midt på bygningen brydes facaden af en høj gennemgående frontspids. Hovedindgangen sidder midt på denne frontspids, som ender ud i en stentrappe.
De tidligere hovedbygninger kendes ikke. I Hans Due's ejertid brændte Ølstedgaard i 1690.
I 1797 overtog Erik Skeel greve Schaffalitzky de Muckadell grevskabet Muckadell. Ølstedgaard var da meget forfaldent og blev ombygget.
Den nuværende hovedbygning er fra 1850.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Ølstedgaards avlsbygninger er nedrevet. Siden omdannelse til institution og bosted er der bygget nye bygninger fra slutningen af 1900-tallet.
Ejerhistorie
Ølstedgaard, nordøst for Broby på Fyn, blev oprettet som adelig sædegård i slutningen af 1500-tallet. Den første kendte ejer var Laurids Oldeland, der også ejede Vejlegaard, men skrev sig til Ølstedgaard i 1605. Efter hans død, tidligst i 1610, arvede datteren, Kirsten Oldeland, Ølstedgaard. Hun var gift med Christian Norman de la Navité, som døde 1645.
Efter mandens død skødede Kirsten Oldeland Ølstedgaard til Regitze Oldeland i 1646. I 1648 overtog hendes mand, Caspar Pedersen Due, herregården, men efter hans død i 1676 beholdt Regitze Oldeland igen gården i nogle år. Herefter gik Ølstedgaard til sønnen, Hans Due, som i 1693 skødede gården til Søren Boldt. Hans Due havde inden dette fået to års skattefrihed i 1690 og endnu et i 1693, da gården var brændt.
Søren Boldt solgte Ølstedgaard videre i 1705 til Christian Nielsen Fogh, som var embedsmand ved statens finansvæsen. Han døde i 1716, hvorefter hans enke, Birgitte Fugl, beholdt Ølstedgaard. I 1736 skødede hun Ølstedgaard til sin datter, Anne Helvig Sophie Fogh, der på dette tidspunkt var gift med Jens Erik Himmelstrup, der var kaptajn i hæren. Han døde dog 1738, hvorefter Anne Fogh giftede sig igen med Johan Sigismund Bahlman, der var oberstløjtnant.
Han beholdte Ølstedgaard efter Anne Foghs død, og i 1758 blev han adlet og fik adelsnavnet Ehrenfeldt. Fire år senere, i 1762, giftede han sig igen med Marie Elisabeth Beenfeldt, som efter sin mands død giftede sig igen med konferensråd Hans Dreyer de Hofman.
Hans Dreyer de Hofman solgte dog snart Ølstedgaard videre til Albrecht Christoffer Schaffalitzky de Muckadell, som var kammerherre ved hoffet. Han ejede i forvejen i række herregårde, bl.a. Arreskov og i 1783 oprettede han grevskabet Muckadell af gårdene Ølstedgaard, Arreskov, Gelskov og Brobygaard. På dette tidspunkt var Ølstedgaard en mindre herregård med en hovedgård på 18½ tønder hartkorn samt 202½ tønder hartkorn fæstegårde underlagt.
Arreskov var grevskabets hovedsæde, og Ølstedgaard fortsatte gennem 1800-tallet som en af grevskabets mindre herregårde, der blev drevet af forvaltere. Grevskabet var blandt de sidste i Danmark til at eje fæstegårde, idet de sidste først blev afhændet i 1916.
I 1919 vedtoges Lensafløsningsloven, som bestemte, at grevskaber og øvrige majorater (baronier og stamhuse) skulle opløses og overgå til fri ejendom. I den forbindelse skulle der betales en afgift til staten, bl.a. i form af jord. Grevskabet Muckadell valgte at udstykke al jorden fra Ølstedgaard, hvorpå staten oprettede 14 husmandsbrug
Senere solgtes hovedbygningerne, hvorefter der en tid var indrettet plejehjem. I 1989 overtoges bygningerne af Rudolf Steiner Hjemmet Elmehøjen, som har indrettet bosted for udviklingshæmmede børn og unge.
Kulturmiljø
Der er ikke oplysninger om kulturmiljø til Ølstedgaard.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København. 1980.
Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.