Williamsborg hed frem til 1775 Bryskesborg efter gårdens stifter, Lisbeth Bryske.
Williamsborg havde i en årrække fælles ejer med det nærliggende Tirsbæk gods.
Gården blev omdøbt i 1775 efter den nye ejer William Halling, som også opførte en ny hovedbygning.
Avlsbygningerne stammer fra 1912.
Hovedbygning
Williamsborgs udseende før 1775 ved man ikke meget om, da Steen Billes hovedbygning fra 1684 senere blev fjernet.
Den trefløjede hovedbygning, som står i dag, blev opført i årene 1774-1775 af William Halling eller muligvis dennes svigerfader, Jørgen Hvass de Lindenpalm, som boede på Williamsborg 1774-1783
Bygningerne er i én etage. På hovedbygningen ses en trekants frontspids med ur og klokke. På gårdsiden er to indgange.
På bygningen ses en tavle med våbenskjold og monogram efter Jørgen Hvass de Lindenpalm og Maren Loss over årstallet 1774.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Til Williamsborg ligger en anseelig trefløjet ladegård, som blev opført i 1912 efter en brand.
Fredningsstatus 2013: Ladegården er ikke fredet.
Ejerhistorie
I 1600-tallet ødelagde fjendtlige overfald mange landsbyer og gårde i Jylland. Især efter Torstenssonsfejden (1643-1645) under Trediveårskrigen (1618-1648) lå mange gårde og marker øde hen. Derfor oprettede Lisbeth Bryske, ejer af Tirsbæk gods, en helt ny storgård, Bryskesborg, af nogle af de øde bøndergårde på Tirsbæks jorder. Lisbeth Bryske blev kendt for sit omfattende litterære arbejde. Hun skrev slægtsbøger og våbenbøger, som blev værdifulde kilder til den gamle danske adels historie.
Under Karl Gustav krigene (1657-1660) led godset igen og blev 1661 beskrevet som 'ganske nedbrudt og øde'. Men i 1684 påbegyndtes en genopbygning af gården. Steen Bille overlod gården til Rasmus Nielsen kvit og frit mod, at han opførte en avlsgård, mens Steen Bille selv byggede et stuehus.
I knap 100 år fulgtes Bryskesborg med Tirsbæk og fungerede som ladegård under godset. Det vil sige en herregård med underliggende fæstegods og hovedgårdsdrift, men ikke beboet af godsets ejer og oftest drevet af en forvalter. Først da godset solgtes af William Halling i 1783, blev Bryskesborg et selvstændigt gods. Inden da havde William Halling 1775 fået kongelig tilladelse til at give gården navnet Williamsborg. Han havde arvet godset fra sin svigerfar, den berygtede Jørgen Hvass de Lindenpalm på Tirsbæk, som i sine sene år boede på Williamsborg og gennemførte ombygningen af hovedbygningen. Et våbenskjold med hans og Maren Loss' monogrammer pryder Williamsborg i dag.
I 1784 købte den 18-årige apotekersøn, Johan Frederik von Schmidten, Williamsborg. Han kendte intet til landbrug, men voksede med opgaven og blev anerkendt og respekteret af Williamsborgs bønder. Von Schmidten gennemførte salg af en del fæstegårde til selveje og solgte derefter i 1810 selve Williamsborg.
Gennem 1800-tallet og 1900-tallet har Williamsborg været forskånet for de hyppige ejerskifter, som har ramt andre herregårde.
Ejerrække
Kulturmiljø
Williamsborg har en stor gammel have og park, der falder ned mod Ørum Å.
Williamsborg er placeret i landsbyen Daugård og havde tidligere ejerskabet over bondegårdene her.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.