Vognserup har sit navn fra en landsby, hvis 11 gårde siden blev nedlagt og samlet til en herregård.
Vognserups ejer, Vilhelm Dresselbjerg, måtte i begyndelsen af 1600-tallet flygte ud af landet pga. anklager om drab.
Hovedbygningen på Vognserup er mere end 450 år gammel og vidner om en fynsk bygmesters dygtige håndværk.
Hovedbygning
Den eksisterende hovedbygning er mere end 450 år gammel, idet Grethe Bryske opførte den omkring år 1559.
Hovedbygningen er grundmuret og opført i to etager ovenpå en tøndehvælvet kælder. Murene er opført i krydsskifte på en sokkel af granitkvadre. Mellem første og anden etage har bygningen en rundbuefrise i fynsk stil. Bygningen har desuden en hvælvet port i den ene ende.
Hovedbygningen blev restaureret omkring 1921 af arkitekterne Bendixen og Klein.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Severin Løvenskiold byggede i 1700-tallet tre nye avlsbygninger af bindingsværk med tegltag, men de eksisterer ikke længere.
De nuværende avlsbygninger er fra 1800-tallet, nogle af dem i bindingsværk og nogle i grundmur.
Fredningsstatus 2013: Dele af avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med høj bevaringsværdi.
Ejerhistorie
Vognserup kendes tilbage fra 1300-tallet, hvor den som mange andre herregårde var hovedgård i den landsby, som den delte navn med. Alle landsbyens øvrige gårde blev nedlagt i 1500-tallet, og deres jorder lagt under herregården.
De første par århundreder blev Vognserup nedarvet gennem slægten til både sønner og døtre. Familien Rud, som besad gården i 1400-tallet, gjorde ikke meget væsen af sig. De passede deres egne sager og blandede sig ikke i politik, hvorfor der er meget få historiske kilder til rådighed.
Grethe Bryske, enke efter Peder Rud, fik dog varig betydning for gården, idet hun byggede den hovedbygning, der endnu står i 2013. Efter Grethe Bryskes død overtog hendes nevø Anders Dresselbjerg gården. Anders Dresselbjerg var i en periode landsdommer ligesom sin bror, Vilhelm Dresselbjerg, der overtog gården i 1613. Vilhelm Dresselbjerg døde i landflygtighed, da han måtte flygte pga. anklager om drab.
Efter Vilhelm Dresselbjergs død i 1620 overtog Frederik Parsberg gården, da han var gift med brødrene Dresselbjergs niece Mette Dresselbjerg. Frederik Parsberg ejede desuden herregården Knabstrup og anlagde en vej mellem de to gårde. Det fortælles desuden, at han på vejen havde bygget et lysthus til sin elskerinde.
I 1672 blev Vognserup solgt til Helle Rosenkrantz, hvis mindetavle fortsat kan ses over porten, og frem til 1750 havde gården flere skiftende ejere.
Severin Løvenskiold købte Vognserup i 1750, og han forbedrede både gårdens bygninger og landbrug. Severin Løvenskiold var en dygtig landmand, der lagde et stort arbejde i at få Vognserups fæstegårde omlagt gennem den såkaldte udskiftning. Udskiftningen betød, at gårdene, som hidtil havde drevet landsbyens marker i fællesskab, i stedet fik deres egen jordlod lagt til hver gård. På denne måde skulle fæstebønderne få større incitament til at forbedre driften og få større udbytte af deres egne jorder.
Severin Løvenskiold ejede også herregården Birkholm, som under hans ejerskab fik sit nuværende navn Løvenborg. I 1766 oprettedes af de to herregårde stamhuset Løvenborg, som fra 1773 blev ophøjet til et baroni. Både for stamhuse og baronier såvel som for grevskaber gjaldt, at besiddelserne skulle nedarves udelt efter fastlagte arveregler, og at de hverken kunne sælges eller pantsættes. På denne måde kunne man sikre slægtens ejendomme for eftertiden og undgå de arvedelinger, som i 1500- og 1600-tallet havde delt godserne blandt mange arvinger.
Vognserup forblev en del af stamhuset Løvenborg i slægten Løvenskiolds eje helt frem til Lensafløsningen 1919, hvor de såkaldte majorater opløstes ved lov. I forbindelse med Lensafløsningen skulle betale en afgift til staten, hvorfor ejeren Carl Løvenskiold måtte afgive jord fra både Løvenborg og Vognserup.
Herefter solgtes Vognserup i 1921 til Simon Groth Teisen, som forinden havde været forpagter på gården. Han restaurerede og moderniserede gårdens bygninger.
I 2013 tilhører Vognserup barnebarnet Hans Christian Groth Teisen, som driver landbrug på gården. I 2008 modtog Vognserup støtte til at indrette stress-refugium i herregårdens nedlagte kornlade.
Kulturmiljø
Vognserup har en stor have i landskabelig stil med alléer, damme og en the-pavillion fra 1800-tallet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.