Vingegaard blev brændt ned under Grevens Fejde (1534-1536).
Vingegaard hørte 1656-1964 under herregården Tjele.
Vingegaard tilhørte den tidligere danske politiker og finansminister, Christian Ditlev Lüttichau.
Den nuværende hovedbygning blev opført i 1830.
Hovedbygning
Vingegaards hovedbygning er en længe i én etage. Bygningen er velholdt og blev opført i 1830. Tilbygninger blev tilføjet i 1860.
Det oprindelige Vingegaard brændte under bøndernes oprør, Grevens Fejde. Bygningen blev beskrevet i Pontoppidans Danske Atlas som en ladegård. En ladegård betød, at gården udelukkende blev brugt til avlsformål og ikke havde en herskabelig bolig.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet
Andre bygninger
Avlsbygningerne blev opført efter en brand i 1916.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Ejerhistorie
Vingegaards først kendte ejer var Ove Tagesen Reventlow, som ejede gården i midten af 1400-tallet. Hans barnebarn, Christoffer Kruse, fik Vingegaard i 1530 blot få år før den store borgerkrig, Grevens Fejde, brød ud. Uroen skyldtes rigsrådets uenighed med hensyn til valget af en ny konge. Den voksende uro blandt folket sprang ud i et åbent oprør mod adelen. I spidsen for det nordjyske bondeoprør stod Skipper Clement, der støttede Christian II's (1481-1559) genindsættelse som konge. Oprøret blev dog slået ned, og rigsrådet måtte nødtvunget indsætte den reformerte Christian III (1503-1559). I 1536 var borgerkrigen slut, og Danmark tilhørte ikke længere den katolske kirke.
Borgerkrigen fik stor betydning for Vingegaard, der blev brændt ned af oprørske bønder. Hvilken stilling Christoffer Kruse havde under oprøret er uvis, men han har sandsynligvis været på rigsrådets side og bekæmpet bondeoprøret. Frem til 1620'erne var Vingegaard ejet af slægten Kruse, men i 1625 blev den solgt. Ejerforholdene på denne tid er, som for mange andre herregårde, indviklede, idet gården deltes blandt flere arvinger. Disse arveandele kunne derefter nedarves, handles eller byttes, hvorfor gårdene i lange perioder kunne have mange og skiftende ejere.
Fra 1668 blev Vingegaard lagt ind under herregården, og de to herregårde havde derfra samme ejer. I 1759 oprettede Christian Ditlev Lüttichau stamhuset Tjele, som Vingegaard blev lagt under.
Christian Ditlev Lüttichau overtog i 1857 stamhuset og dermed Vingegaard. Efter i nogen tid at have studeret retsvidenskab valgte Christian Ditlev Lüttichau at vie sine kræfter til landbruget. Han havde i nogle år overtaget forpagtningen af Vingegaard, inden han overtog stamhuset.
Han igangsatte fæstegodsets overgang til selveje, hvilket for Vingegaard og resten af stamhuset forløb ganske fredeligt. Men han var også formand for mange landboforeninger og Hedeselskabet, der arbejdede for at opdyrke den jyske hede.
Christian Ditlev Lüttichau havde bestemt også talent for det politiske. Han blev medlem af folketinget i 1887 for Randerskredsen og sad her til 1898. I 1894 blev han udnævnt til finansminister, hvor han arbejdede stærkt for en nedskrivning af statsgælden.
Lensafløsningen 1919 bestemte, at alle stamhuse (samt grevskaber og baronier) skulle ophæves og overgå til fri ejendom. I den forbindelse skulle betales en afgift til staten, og ved ophævelsen af stamhuset Tjele blev der afgivet meget jord fra Vingegaard. Gården fortsatte dog under Tjele.
I 1964 valgte Tjele's ejer at udskille Vingegaard og sælge den til A. Thomsen, hvis datter og svigersøn ejer den i dag. I 2013 kaldes gården Vingegård Gods, der drives som landbrug med planteavl og kvægavl.
Ejerrække
Kulturmiljø
Oplysninger mangler.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.