Vilhelmsborg hed oprindeligt Skumstrup, men Vilhelm Marselis opkaldte i 1673 gården efter sig selv.
I midten af 1800-tallet blev Vilhelmsborgs slidte bindingsværksbygning erstattet af en ny hovedbygning opført i klassicistisk stil.
Hovedbygning
Før den nuværende hovedbygning blev bygget, var hovedbygningen et langt bindingsværkshus i en etage. Huset var dog ikke blevet ordentligt vedligeholdt, så i 1842-44 blev den nuværende hovedbygning opført af Ove Christian Ludvig Gyldenkrone vest for den oprindelige bindingsværksbygning.
Den nye hovedbygning blev tegnet af arkitekten Ferdinand Thielemann og blev opført i klassicistisk stil. Hovedbygningen er i en fløj i to etager og med valmtag. Bygningen er grundmuret og kalket hvid. Ydermurene har mange fine detaljer, som er typiske for stilen. På højre side af bygningen er der tilføjet en pavillon med et såkaldt mansardtag, der giver plads til vindueskviste mellem tagpladerne.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Sydvest for hovedgården ligger en samling avlsbygninger. Bygningerne indgår i dag som en del af driften af Danmarks Nationale Hestesportscenter. To af bygningerne er fra henholdsvis 1855 og 1857. De er opført af kløvede kampesten og udsmykket med sorte flintesten. I gavlene har de enkelte kamtakker.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne fra 1800-tallet er fredede.
Ejerhistorie
Vilhelmsborg hed oprindeligt Skumstrup og tilhørte i 1486 en væbner ved navn Orm. I løbet af 15- og 1600-tallet blev Skumstrup lagt sammen med gårdene Østergaard og Moesgaard, og ejendommenes jordbesiddelser blev stærkt udvidede. De tre gårde var i 1660 kommet til den store godsejer Mogens Friis, som fik store dele af Kronens besiddelser nord for Aarhus overdraget og skabte grevskabet Frijsenborg.
Han solgte derfor sine herregårde syd for Aarhus til den hollandske storkøbmand Gabriel Marselis, som ligeledes havde fået overdraget meget af Kronens gods som betaling for lån, han havde ydet. Gabriel Marselis var blevet meget velhavende som købmand og pengeudlåner, men efter erhvervelsen af sine ejendomme ved Aarhus bosatte han sig her.
Da Gabriel Marselis døde i 1673, blev hans ejendomme delt mellem fire arvinger, og sønnen Vilhelm Marselis overtog Skumstrup og Moesgaard. Umiddelbart efter overtagelsen fik Vilhelm Marselis omdannet sine besiddelser til et baroni. For at oprette et baroni krævedes 1000 tønder hartkorn fæstegårde underlagt baroniet. Baroniet var en måde at sikre arvingerne til godset: baroniet skulle gå udelt i arv til nærmeste arving og kunne hverken pantsættes eller sælges.
Vilhelm Marselis omdøbte Skumstrup til Vilhelmsborg, og hans nye adelsnavn blev Vilhelm Gyldenkrone. Om Vilhelm Gyldenkrone og hans kone boede på Moesgaard eller Vilhelmsborg vides ikke, men inden sin død i 1692 grundlagde hans kone et hospital i Mårslet.
De efterfølgende hundrede år havde baronerne Gyldenkrone mere travlt med at gøre embedskarriere end med at drive landbrug, og Vilhelmsborg blev ikke vedligeholdt. Først i 1788, da Frederik Julius Christian Gyldenkrone overtog baroniet og besiddelserne, begyndte det igen at gå fremad. Han satte bygninger i stand, både på gården men også kirke- og skolebygningerne, og han forsøgte at forbedre landbrugsdriften. Landbrugskrisen i begyndelsen af 1800-tallet kastede ham dog i svære økonomiske vanskeligheder.
I 1824 overtog Ove Christian Ludvig Gyldenkrone baroniet og flyttede ind i den gamle hovedbygning på Vilhelmsborg. Bygningen var dog i dårlig stand, og da konjunkturerne atter gik fremad, fik han råd til at opføre en ny hovedbygning i 1842-1844.
I 1919 opløstes alle grevskaber, baronier og stamhuse ved lov og skulle overgå til at være fri ejendom. I den forbindelse skulle betales en afgift til staten. Baroniet Vilhelmsborg blev opløst, og den nye ejer måtte sælge Vilhelmsborg til Lars Niels Christian Hviid i 1923.
Aarhus Kommune købte Vilhelmsborg i 1973, og gården fungerer i dag som Danmarks Nationale Hestesportscenter. Vilhelmsborg er derudover kendt for Vilhelmsborg Festspil, som hvert år opfører en musicalforestilling for et publikum på op mod 20.000 personer.
Ejerrække
Kulturmiljø
Adgangen til Vilhelmsborgs hovedbygning sker gennem alléen. Rundt om hovedbygningen breder sig en stor have, som er anlagt af haveinspektør Schaumburg fra Hannover.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.