Gården kendes tilbage til midten af 1400-tallet.
Søholm har siden slutningen af 1700-tallet tilhørt slægten Rantzau.
Gården har flere gange været forenet med Krengerup og Brahesholm.
Søholm er i 2011 forsat i familiens Rantzaus eje og gården indgår i Krengerup Gods.
?
Hovedbygning
Søholms nuværende hovedbygning er opført i 1859. Det er en beskeden bygning i en enkelt fløj.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Nord for hovedbygningen ligger en stor trelænget avlsgård, der åbner sig mod hovedbygningen og som sammen med denne danner en gårdsplads.
Det grundmurede anlæg er opført i 1859 og overskygger med sin størrelse ganske gårdens hovedbygning, hvorved det understreges, at ejerne i midten af 1800-tallet opfattede gården som landsbrugsbedrift snarere end bopæl.
Til gården hører desuden en grundmuret stråtækt bygning, der rummer en vognport, maskiner og redskaber.
Fredningsstatus 2013: Avlsgården er ikke fredet.
Ejerhistorie
Søholm tilhørte i 1443 Johannes Boesen Gyrstinge, men derefter følger knap hundrede år, hvor ejerrækken ikke kendes.
I 1535 var gården ejet af Philip Heidersdorf, hvis svoger Gabriel Skinkel ejede gården i 1573. Skinkels enke Anne Ottosdatter Rantzau overtog gården efter hans død i 1600 og ejede den frem til sin død i 1610.
Efter Anne Ottosdatter Rantzaus død arvede Niels Skinkel, der var i familie med Gabriel Skinkel, Søholm. I hans tid fik både Herluf Daa og Karen Dresselberg en part i gården - formodentligt fordi Skinkel havdelånt penge hos dem. Skinkel beholdt dog broderparten af Søholm, der efter hans død i 1641 blev overtaget af enken Hilleborg Jørgensdatter von Ascherleben.
Hilleborg Jørgensdatter von Ascherleben døde mellem 1678 og 1680, hvorefter sønnen Morten Skinkel overtog Søholm. Han udvidede sine besiddelser betragteligt og købte i 1686 to nærliggende herregårde, Krengerup og Brahesholm. Efter Morten Skinkel død i 1691 købte enken Anne Cathrine Pedersdatter Charisius desuden Verninge og Køng kirker, som blev lagt under Søholm.
Anne Cathrine Pedersdatter Charisius havde ingen børn og ved hendes død i 1701 gik Søholm derfor til niecen Anna Barbara Sophie Charisius, der var gift med Augustus von Kaphengst. Anna Barbara Sophie Charisius fik ingen børn og hun efterlod derfor Søholm til nevøen Christian Stokfleth, der døde blot fem år senere i 1750.
Søholm blev overtaget af datteren Christiane Stokfleth, der kort før sin død i 1768, giftede sig med Frederik Vilhelm Conrad Holck. Parret fik imidlertid ingen børn, og efter hustruens død solgte Holck i 1770 gården til Christian Schøller.
Schøller var kun ejer af Søholm i to år, men i denne korte periode frasolgte han såvel kirkerne, som det underliggende fæstegods. Efter frasalget var gennemført solgte han i 1772 den stærkt formindskede gård til Peder Hellesen. Heller ikke Hellesen beholdt gården længe. I 1776 solgte han den således til Frederik Sigfred Rantzau, der i 1771 havde arvet Krengerup og i 1775 havde købt Brahesholm.
Ved Frederik Sigfred Rantzaus køb af Søholm blev gården igen forenet med Krengerup og Brahesholm, der helt op til 1953 havde fælles ejere. Søholm er i 2011 forsat i familiens Rantzaus eje og gården indgår i Krengerup Gods.
Ejerrække
Kulturmiljø
Syd for hovedbygningen ligger en stor en have, der skråner ned mod Søholm sø. Ved søens vestre bred ligger voldstedet af en ældre hovedbygning.
Litteratur
Hansen, J.J: Større danske Landbrug. 1930-1937.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.