Sparretorns historie kan spores tilbage til omkring 1500, hvor gården var ejet af den danske adelsmand Peder Bille.
Gården blev i 1719 gjort til fri hovedgård af Anne Catharine Banner og omdøbt til Bannerslund.
Sparretorns hovedbygning er revet ned.
Til Sparretorn hører tre fritliggende avlslænger, som dels er i grundmur, dels i bindingsværk.
Hovedbygning
Den tidligere hovedbygning er blevet revet ned.
Den var opført i 1888 og bestod af en hovedfløj i én etage. Hovedfløjen blev afsluttet af korte tværstillede tværfløje i to etager. Bygningen var opført i røde sten over en høj kælder og havde skifertag.
Andre bygninger
På Sparretorn er bevaret tre fritliggende avlslænger opført i 1877.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Ejerhistorie
Sparretorns ejerforhold er noget usikre, men kan spores tilbage til omkring 1500, hvor gården var ejet af den danske adelsmand Peder Bille. Han døde i 1508, hvorefter gården overgik til hans svoger Henrik Knudsen Gyldenstierne, der ejede den frem til sin død i 1517.
Gården var på dette tidspunkt blot en almindelig bondegård uden nogen særlig status. Gyldenstierne lagde således gården under sin herregård Wedellsborg, og Sparretorn blev i 1530 nævnt blandt det øvrige fæstegods i forbindelse med et skifte mellem Henrik Knudsen Gyldenstiernes enke Karen Bille og parrets børn.
Gårdens ejerforhold er herefter omgivet med en hvis usikkerhed indtil 1672, hvor Sparretorn endnu var en del af fæstegodset under grevskabet Wedellsborgs oprettelse. I 1680'erne fik gården imidlertid status som en selvstændig, men ukomplet hovedgård. Dette betød bl.a., at ejerne - selv om de slap for at betale tiende - ikke nød den samme skattefrihed, som de komplette herregårde gjorde.
Senere blev Sparretorn overtaget af Kronen, der ejede den frem til 1718. Dette år kom den i forbindelse med et mageskifte til Anne Catharine Banner. Gården oplevede under hendes ejerskab sin storhedstid, da den her blev gjort til fri hovedgård og omdøbt til Bannerslund.
Anne Catharine Banner døde i 1739, hvorefter gården igen fik navnet Sparretorn. Efter hendes død indgik gården atter i grevskabet Wedellsborg, hvor den fungerede som forpagtergård, hvilket den har gjort siden.
Ejerrække
Kulturmiljø
Sparretorn er beliggende på halvøen Fønsskov ca. to kilometer vest for byen Føns i et jævnt terræn.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Idum, A. R.: Sparretorn, Årbog for historisk Samfund for Odense og Assens Amter. 1927. s. 324-328.