Sparresholm hed Paddeborg indtil 1609, hvor daværende ejer Jens Sparre gav gården sit nuværende navn.
Gården var mellem 1410 og 1536 blandt Roskilde bispestols besiddelser.
Hovedbygningen på Sparresholm nedbrændte i juni 2013.
Hovedbygningen bestod indtil branden i 2013 af et trefløjet anlæg med en hovedfløj fra 1609 og to sidefløje fra 1703.
Hovedbygning
Hovedbygningen består af et trefløjet anlæg, der er orienteret omkring en øst-vest vendt hovedakse. Fra øst sker ankomsten til borggården over en vandfyldt tværgrav, der går helt op til sidefløjenes gavle. Mod øst er borggården afgrænset af en spærremur. Hovedfløjen blev opført i 1609 af daværende ejer Jens Sparre, mens sidefløjene blev tilføjet i 1703. I begyndelsen af 1800-tallet blev der tilføjet to korte bindingsværksfløje til sidefløjene. Hovedbygningen gennemgik i 1959 en større restaurering.
I sommeren 2013 nedbrændte hovedbygningen på Sparreholm. Kun ydermurene og dele af sidefløjene står således tilbage.
Hovedfløjen var en grundmuret bygning i to etager med kælder, sokkel af granitkvadre og rødt teglhængt heltag, hvori der sad tre murede skorstenspiber med sokkel og krave. Bygningen stod i blank mur af røde sten, og på murfladerne sad en række murankre. Vinduerne var traditionelle, opsprossede og hvidmalede dannebrogsvinduer, som blev afsluttet af fladbuede murstik. Ved den ene gavl fandtes en nyere havedør og en nyere trappe i træ. Gårdsiden var kendetegnet ved en muret toløbstrappe med brystning og vanger med halvrunde formstenspilatre, der blev afsluttet af kugler og sandstensløver. Over hoveddøren sad en tavle, som berettede om herregårdens indvielse i 1609. Indgangspartiet var kronet af en gavlkvist med brede sandstensbånd, tre allegoriske sandstensfigurer og en urskive.
De to sidefløje var to etager høje og stod grundmurede og hvidkalkede med sort sokkel, murankre, hovedgesims med tandsnitsmønster og valmede tegltage, hvori der sad flere murede skorstene med sokkel og krave. Sidefløjenes vinduer var hvidmalede og med rødmalet karm. Sidefløjene var lavere end hovedfløjen, og gavlene stod direkte ned i den vandfyldte tværgrav.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen som nedbrændte var fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne på Sparresholm placerer sig øst for hovedbygningen. Avlsgården er opført efter en brand i 1928 ved arkitekt Jørgen Jepsen. Bygningerne er opført i grundmur med tegltag og blev moderniseret mellem 1954 og 1957.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Ejerhistorie
Sparresholm har eksisteret siden middelalderen. På dette tidspunkt hed gården Paddeborg og var ejet af Ove Pedersen. I starten af 1400-tallet kom Paddeborg i Roskildebispen Peder Jensen Lodehats besiddelse, hvorefter den forblev blandt Roskilde bispestols besiddelser indtil Reformationen i 1536, hvor kirkens gods kom ind under Kronen. I 1607 byttede Christian IV (1577-1648) Paddeborg samt andet gods til sin mundskænk, Jens Sparre.
Jens Sparre kunne af sit nyerhvervede gods oprette en herregård, som han fra 1609 kaldte for Sparresholm. I sin ungdom havde Jens Sparre været vidt omkring i verden, og flere gange ledsagede han kongen på udlandsrejser. Dette bevirkede, at han blev ridder og lensmand flere steder øst for Øresund. Det var i Jens Sparres tid som ejer, at Sparresholm fik sine første hovedbygninger. Han døde i 1632, hvorefter enken Sidsel Parsberg overtog gården. Ved hendes død blev den overtaget af deres eneste levende søn, Christian Sparre. Dog havde søsteren Susanne Sparre også part i gården.
Christian Sparre levede et luksuriøst liv, og ved sin død i 1658 efterlod han sig derfor en større gæld. Dog havde han efterladt sig mange kostbarheder som guld, perler og diamanter. Arvingen efter den ugifte Christian Sparre blev hans niece Sidsel Kaas, der bragte gården til sin mand, Vincentz Joachim von Hahn. Han solgte i 1662 Sparresholm videre til Søren Lauridsen, der var blevet velhavende gennem sit arbejde som handelsmand i København.
Sparresholm forblev i familien Lauridsens eje indtil 1720, hvor Anders Christensen kom i besiddelse af gården, og som blev efterfulgt af sin søn, Laurids Lauridsen. I den følgende tid var Sparresholms ejerhistorie præget af hyppige ejerskift, og ejendommen led betydelig last under disse mange salg.
I 1789 kom Johann Friederich Heinrich i besiddelse af Sparresholm, og under hans ejerskab så gården bedre tider. Johann Friederich Heinrich havde gjorde karriere inden for handel, hvor han bl.a. opnåede at blive direktør for handlen i Vestindien. Johann Friederich Heinrich havde en stor interesse i godset, og i hans tid som ejer blev udskiftningen gennemført, dvs. at bøndernes jordfællesskab blev opgivet til gengæld for selvstændige bøndergårde med egen jord.
Inden sin død afhændede Johann Friederich Heinrich Sparresholm til Charles August Selby, der i 1804 vidersolgte gården til Carl Vincens Grandjean. Selvom Carl Vincens Grandjean kun var ejer af den i halvandet år, var gården i væsentligt forringet stand, da han i 1805 solgte den til Claus Friederich Seidelin. Han var imidlertid ikke nogen bedre godsejer end sin forgænger, og først da Niels de Bang i 1807 købte Sparresholm, så gården bedre tider. Niels de Bang genoprettede således den forsømte gård, oprettede et værk til behandling af hør samt forbedrede markerne i stor stil. Derudover oprettede han under Englandskrigene et frivilligt korps på 200 mand, hvilket skaffede ham ridderkorset som belønning.
Niels de Bang døde i 1815, endnu inden han var fyldt 40 år. Herefter sad enken Cathrine Amalie Henriette Callisen på Sparresholm, som hun dog lod bortforpagte. I 1836 blev gården overtaget af sønnen Oluf Henrik Niels de Bang, der lykkedes med at udvide gårdens jorder. Oluf Henrik Niels de Bang blev efterfulgt af sin søn, Oluf de Bang, der ligesom sin fader var en dygtig landmand. I Oluf de Bangs tid som ejer blev gårdens areal endnu engang udvidet ved køb af jord fra Raadegaard. Efter hans død i 1926 blev Sparresholm ejet af enken Dagmar Wolff-Sneedorff.
Sparresholm er i 2013 ejet af Thomas Garth-Grüner.
Kulturmiljø
Haven på Sparresholm placerer sig på flere sider af hovedbygningen og rummer bl.a. tørlagte grave og en allé ved vejen. I haven står desuden en sandstensfigur af en kriger i antik rustning samt nogle stenlodder fra den gamle vindebro, der først blev erstattet af en pælebro og senere i 1862 af en muret bro. Denne forbinder hovedbygningen med avlsgården.
Under Johann Friederich Heinrichs ejerskab blev der opstillet et springvand i haven på Sparresholm. Kort inden branden i 1928, hvor avlsgården nedbrændte, blev haven lagt om af havearkitekt Erik Erstad-Jørgensen.
I kulturmiljøet nær Sparresholm findes flere fredede oldtidsminder.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1967.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark, bind 4:1 - Præstø Amt. København 1955.