Hovedbygning

Hovedbygningen er en lav, aflang hvidkalket bygning, med rødt tegltag. Bygningen står på en sokkel af kampesten. På gårdsiden er der to fremspring fra facaden, der begge er afsluttet med trekantet gavle, der er lige så høje som tagryggen.

Omkring 1644, muligvis allerede i 1643, opførte Sorø Akademis hovmester Henrik Ramel hovedbygningen på den nye Sorø Store Ladegaard, som omkring samme tid kom til akademiet. Denne bygning var et bindingsværkshus, 43 bindinger langt, og det stod på en kampestensgrundvold.

I 1793 stod der en hovedbygning på 38 fag, ligeledes af bindingsværk, hvoraf der her var kælder under de 9 af fagene, samt en kvist over 3. Denne bygning lå mod nord i gårdskomplekset.

Inden 1833, altså stadig mens Sorø Akademi ejede Sorø Store Ladegaard, nedbrændte hovedbygningen og forpagteren Tolderlund, byggede i stedet en ny. Denne var grundmuret, gulkalket og stod på som de tidligere på kampestenssokkel. Bygningen var 47 fag lang, og havde 14 halvrunde vinduer i stråtaget.

Hovedbygningen eksisterer fortsat 2013.

I 1923 overtog W. Steenberg Sorø Store Ladegaard, og herefter restaurerede han hovedbygningen kraftigt.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

Andre bygninger

Avlsbygningerne på Sorø Store Ladegaard ligger syd for hovedbygningen, dog med nogle få bygninger lige sydvest for hovedbygningen. De ældste bygninger er fra 1945, mens resten er fra midten af 1900-tallet, samt fra begyndelsen af 2000-tallet.

Da Sorø Store Ladegaard blev bygget omkring 1644 blev også en stor lade opført mod øst. Denne havde tegltag på den ene side men tækket halmtag på den anden, den som vendte ind mod gården. Senere i 1600-tallet lå her også en hestestald, ligeledes øst for hovedbygningen. Mod både vest og syd lå der kostalde, og af disse gik der en port igennem den sydlige ind til gården. Derudover var der et par mindre huse knyttet til gården, men avlsbygningskomplekset var ikke noget stort kompleks efter den tids standarder. I 1709 nedbrændte alle avlsbygningerne.

Omkring år 1800 bestod avlsbygningerne af et huggehus, et hus til brænde og andet træarbejde, samt to stalde mod vest. I den sydlige ende af gårdkomplekset lå endnu en stald, og ligesom tidligere en indkørselsport. Mod øst lå en stor lade, muligvis den, der blev bygget tilbage i 1644 sammen med den første hovedbygning.

Avlsbygningerne blev fornyet efter brande i 1941 og 1944, og senere er der blev bygget mere moderne bygninger til gården.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

Ejerhistorie

Sorø Store Ladegaard opstod omkring 1644, hvor hovmesteren på Sorø Akademi, Henrik Ramel, fik ordre på at nedlægge landsbyen Slagelsebo og i dens sted oprette gården. Slagelsebo var en landsby, som i middelalderen var delvist ejet af Valdemar den Store (1131-1182), men som senere blev overtaget af Sorø Kloster, der oprettede en ladegård senere kaldet Slagelsegaard.

Gården blev herefter drevet af lensmænd eller forpagtere under klosteret indtil Reformationen i 1536, hvor alt gejstligt gods blev overtaget af Kronen. I 1586 oprettedes Sorø Akademi som en uddannelsesinstitution for unge adelsmænd. Indtægterne til skolens drift kom fra det tidligere Sorø Klosters herregårde og fæstegårde, som blev givet til Akademiet.

I 1600-tallet havde Sorø by dog vokset sig så stor, at Sorø Akademi havde brug for at få tilknyttet en ny ladegård. En ladegård var produktionsbygninger knyttet til herregårdens egne jorder, men ofte uden herskabelig bolig. Landsbyen Slagelsebo blev brudt ned og erstattet med Sorø Store Ladegaard. Akademiets ladegård i selve Sorø blev herefter kendt som Sorø Lille Ladegaard.

På Sorø Store Ladegaard blev der anlagt mejeri efter holstensk mønster, og det var dermed et meget tidligt dansk eksempel på mejeridrift. Mejeridrift stammede oprindeligt fra Holland, men kom derfra videre til Holsten og videre herfra til Danmark, hvor det i lang tid var kendt somhollænderi.

I 1688 havde Sorø Store Ladegaard 79½ tønder hartkorn hovedgårdsjord, hvilket var ca. dobbelt så meget som en gennemsnitlig herregård. Der var derudover 127 fæstegårde underlagt ladegården.

Sorø Store Ladegaard blev drevet af forpagtere. Dette fortsatte indtil 1861, hvor der ikke kom noget passende bud ind fra nogen, der ville overtage forpagtningen. Dette skete samtidig i en periode, hvor akademiet var i gang med at bortsælge sine jorde. Man valgte derfor at sælge Sorø Store Ladegaard efter man havde fået den nødvendige lovhjemmel til et sådan salg. Gården blev solgt til Christian Amon Amonsen, som ud over købssummen også forpligtede sig til at levere 150 tønder af hver af de tre kornsorter rug, by og havre til Sorø Akademi.

Christian Amon Amonsen solgte Sorø Store Ladegaard igen i 1871 sammen med dyr og inventar til D.J.T. Jordy. I 1902 købtes gården af forpagteren Poul Gunnar Juncker, hvis enke gav den videre til datteren Anne M. Hornemann i 1911. Herefter fulgte en række ejerskifter - endnu i 1919 var afgiften på de 450 tønder korn årligt en del af handlen, da W. Schourup overtog den.

I 1923 blev gården udstykket. Lensafløsningsloven fra 1919 havde bestemt at alle majorater, dvs. grevskaber, baronier og stamhuse, skulle ophæves og i den forbindelse skulle betale en afgift og afstå jord til staten. Grevskabet Holsteinborg købte derfor Sorø Store Ladegaard og udstykkede 17 parceller, som blev overdraget som afgift til staten. Herregårdens jorder blev reduceret til godt 200 hektar, som solgtes til W. Steenberg, i hvis familie den nedarvedes i 3 genrationer.