Scheelenborg hed Eskebjerg indtil 1680, hvor daværende ejer, Friedrich von Vittinghof, oprettede baroniet Scheelenborg og omdøbte gården.
Gården var i 1200-tallet ejet af den berømte danske marsk Stig Andersen, også kendt som Marsk Stig.
Hovedbygning:
Scheelenborgs hovedbygning var oprindeligt et trefløjet bindingsværksanlæg i renæssancestil. Denne bygning blev dog revet ned i 1843 af den daværende ejer, Carl Juel-Brockdorff, som i stedet opførte den nuværende hovedbygning.
Juel-Brockdorffs hovedbygning er et grundmuret hvidkalket anlæg bestående af en enkelt fløj. Det ny klassicistiske anlæg er i to etager over en høj kælder og har rødt, let afvalmet tegltag. Dørpartiets tre fag flankeres af pilastre og har en gennemgående frontspids.
Hovedbygningen blev i 1953 restaureret ved arkitekt Vagn Kydh.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger:
Syd for hovedbygningen ligger avlsgården. Det er et stort forskelligartet anlæg, hvis ældste bygninger, opført 1848, i udgangspunktet samler sig omkring en rektangulær gårdsplads. Mod nord ligger det tidligere mejeri, der er opført i bindingsværk, mod øst en staldlænge i bindingsværk og grundmur og mod syd og vest to fritstående længer i grundmur.
Sydøst for den sydlige længe ligger en vognbygning fra 1848 i bindingsværk med stråtag, tæt ved landevejen.
Vest og syd for de ældre bygninger er der i 2006 opført en række nye avlsbygninger.
Fredningsstatus 2013: Vognbygningen er fredet.
Ejerhistorie
Scheelenborgs historie kan spores tilbage til 1200-tallet, hvor gården hed Eskebjerg. Den tilhørte den berømte danske marsk, dvs. landets øverste hærfører, Stig Andersen, bedre kendt som Marsk Stig. Han hørte til den berømte adelsslægt Hvide og var blandt de betydningsfulde mænd, der efter mordet på Erik Klipping (1249-1286) i Finderup lade i 1286, blev dømt fredløse som kongemordere.
Det er usandsynligt, at Stig Andersen skulle have haft noget at gøre med mordet. Ikke desto mindre måtte han flygte fra landet, og hans godser, herunder Eskebjerg, blev beslaglagt af Kronen. Stig Andersen døde i 1293, men Erik Menved (1274-1319) gav i 1308 Marsk Stigs godser - herunder Eskebjerg - tilbage til sønnen Anders Stigsen.
Anders Stigsen efterlod Eskebjerg til sin søn Stig Andersen, som i første halvdel af det urolige 1300-tal gjorde sig bemærket ved at være i både de holstenske grevers og den danske kongemagts tjeneste.
Gården blev efter hans død arvet af sønnen Ove Stigsen. Efter hans død i 1359 overtog sønnen Anders Ovesen gården, hvorfra den kom til Fikke Moltke, som ejede den i 1370'erne. Gårdens ejerforhold er herefter noget usikre indtil 1423, hvor den tilhørte Kronen. Gården blev administreret af kongelige lensmænd indtil 1603, hvor Kronen mageskiftede den til Axel Brahe, som var bror til den berømte danske astronom Tycho Brahe. Axel Brahe selv gjorde karriere som embedsmand, hvor han under Christian IV (1577-1648) bl.a. var en af de fire gesandter, der i 1613 sluttede freden i Knærød efter Kalmarkrigen.
Brahe døde i 1616, hvorefter hans enke Kirsten Hardenberg bestyrede gården frem til sin død i 1639. Parrets søn Tyge Brahe overtog gården, som han ved sin død blot ét år senere efterlod til sine to døtre Anne og Christence Brahe og deres ægtefæller, Oluf Daa og Jacob Lindenov. Daa og Lindenov solgte henholdsvis i 1664 og 1667 deres anparter til Erik Krag, som derved blev gårdens eneste ejer. Krag var en af tidens mest betydningsfulde embedsmænd og gjorde fra 1643 karriere i Danske Kancelli, som var det øverste centrale forvaltnings- og regeringsorgan i Danmark.
Krag solgte i 1671 gården til Friedrich von Vittinghof, som døbte gården Scheelenborg og i 1680 oprettede baroniet af samme navn, Scheelenborg. Vittinghof døde i 1691, hvorefter hans datter Sophie Charlotte von Vittinghof bragte de store besiddelser til sin mand Schack von Brockdorff, der dermed blev baron af Scheelenborg.
Efter von Brockdorffs død overtog sønnen Friedrich von Brockdorff Scheelenborg. Ved hans død i 1775 bragte hans datter Charlotte Amalie von Brockdorff gården til sin mand Wilhelm Theophilus Stieglitz, der blev ophøjet til baron Stieglitz-Brockdorff.
Charlotte Amalie von Brockdorff døde i 1811, hvorefter datteren Sophie Frederikke von Stieglitz-Brockdorff bragte baroniet til sin mand, Carl Juel, der i 1812 blev ophøjet til baron Juel-Brockdorff. Han døde i 1859, hvorefter Sophie Frederikke von Stieglitz-Brockdorff styrede godset til sin død i 1874. Scheelenborg blev herefter overtaget af sønnen Frederik Carl Vilhelm Niels Adolph Karabbe Juel-Brockdorff, som gennemførte frasalget af det sidste fæstegods.
Gården blev i 1900 arvet af Frederik Carl Niels Otto August Juel-Brockdorff. Han døde i 1912, hvorefter hans søn Carl Frederik Sophus Vilhelm Juel-Brockdorff overtog Scheelenborg. I 1923 overgik baroniet til fri ejendom, og en stor del af jordtilliggendet blev i den forbindelse udstykket til husmandssteder.
I 1970 arvede Christian Carl Juel-Brockdorff Scheelenborg, som han i 1982 solgte til Kjeld Kirk Kristiansen, der stadig ejede gården i 2011.
Ejerrække
Kulturmiljø
Gården var oprindeligt omgivet af grave, hvoraf der endnu er rester tilbage. Ved indkørslen står to granitpiller med årstallet 1786 indgraveret.
Herudover hører der en have på ca. fem tdr. land til Scheelenborg.
Litteratur
Bobé, L., Graae, G og Jürgensen Fr.: Danske len. 1916.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Woll., V.: Konflikten mellem Baronen på Scheelenborg og hans Fæstere 1717-1718.