Sanderumgaard har i tidens løb været ejet af mange store adelsslægter. På grund af store godsbesiddelser har flere af Sanderumgaards ejere ikke været bosiddende på gården.
Gennem tiden har Sanderumgaard haft flere hovedbygninger.
Den romantiske have på Sanderumgaard er især præget af Johan Bülow. Haven blev restaureret 2004-2010 og er åben for publikum.
Sanderumgaard var fra 1870'erne og frem et mønsterlandbrug.
Niels Johannes Fjord gennemførte på Sanderumgaard flere af sine banebrydende forsøg inden for husdyravl.
Hovedbygning
Sanderumgaards eksisterende hovedbygning blev opført mellem 1870-1872 af arkitekten Hans J. Holm under Anna Sophie Elizabeth Hoppes ejerskab. Bygningen er opført i røde mursten i to stokværk og består af kælder, stue, 1. sal og et højt tag. Denne hovedbygning er opført på samme sted som den forgående hovedbygning.
Den tidligere hovedbygning var opført i 1594 og ombygget under Johan Bülows ejerskab. Den eksisterende hovedbygnings interiører bærer præg af Johan Bülows store interesse for filosofi, videnskab og kunst. Bygningen har en stor samling af malerier af flere verdenskendte malere; herunder kan nævnes Jens Juels portrætter af Johan Bülow og hans hustru, Else Marie Hoppe, samt Johan Trimms maleri af Holger Vind med familie. I hovedbygningen findes endvidere et velholdt bibliotek med over 11.000 bind.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.
Andre bygninger
I forbindelse med opførslen af den nuværende hovedbygning lod Anna Sophie Elizabeth Hoppe ligeledes en ny avlsgård opføre ved tømrermester Rasmus Petersen fra Odense.
Under Johan Bülows ejerskab blev flere mindre bygninger opført i parken omkring hovedbygningen - små lysthuse og pavilloner; to af disse, Sommerlyst og Tankefryd, eksisterer fortsat i 2013.
Fredningsstatus 2013: Flere af avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med høj bevaringsværdi.
Lysthusene Sommerlyst og Tankefryd er fredede.
Ejerhistorie
Sanderumgaards tidlige historie kendes kun i spredte træk. Det formodes, at Sanderumgaard i slutningen af 1300-tallet var ejet af fogeden Tue Skytte, og omkring 1468 var den i adelsmanden Keld Pedersens eje. Senere var den som almindelig bondegård ejet af Kronen og i 1571 forlenet til Odenses borgmester, Hans Mule.
I 1580 erhvervede Hans Skovgaard Sanderumgaard i en byttehandel med Kronen. Med i handlen fulgte desuden Sanderumgaards mølle og gården Nonnebo. Skovgaard var en gammel adelsslægt, som oprindeligt stammede fra Sjælland. Hans Skovgaard døde dog samme år, og gården blev overdraget til hans bror, Anders Skovgaard. Anders Skovgaard døde i 1581, hvorefter gården for en periode overgik til hans søstre Karen og Margrete Skovgaard, indtil Margrete Skovgaard i 1583 blev eneejer af Sanderumgaard ved at udkøbe søsteren. Gården var ejet af Margrete Skovgaard indtil hendes død i 1615. Under Margrete Skovgaards ejerskab blev en ny hovedbygning opført.
Det vides ikke, hvordan gården herefter er kommet til Hans Johannes Lindenov, men Sanderumgaard var blandt de mange herregårde, han efterlod sig ved sin død i 1642. Lindenov var en gammel adelsslægt, som oprindeligt kom fra Sønderjylland, og som besad jordgods i flere dele af kongeriget. Sanderumgaard arvedes af hans datter og kom derigennem til hendes mand, Sivert Urne
Efter Sivert Urnes død i 1661 blev gården opdelt blandt mange arvinger. Disse arveandele blev herefter handlet og nedarvet blandt mange forskellige ejere. Først i 1708 blev gården igen samlet under en ejer, da Hans Brockenhuus von Løwenhielm i 1708 opkøbte halvparter af gården fra to forskellige ejere.
Efter Hans Brockenhuus von Løwenhielms erhvervelse af Sanderumgaard ligger ejerhistorien igen klar. Brockenhuus var en gammel dansk adelsslægt, mens Løwenhielm var en svensk adelsslægt. Udover Sanderumgaard ejede Hans Brockenhuus von Løwenhielm to andre gårde, Selleberg og Vejrup, og han var aldrig bosiddende på Sanderumgaard. Hans Brockenhuus von Løwenhielm havde otte børn, som overlevede ham. Ved hans død blev gårdene derfor igen delt i flere andele; alle otte børn fik arveandele i hver af de tre gårde. Denne ordning varede dog kun til 1740, hvor tre af arvingerne overtog hver sin gård ved at udkøbe de øvrige arvinger.
Sanderumgaard overgik da til Matthias Leth gennem hans ægteskab med Cathrine Hedevig Brockenhuus von Løwenhielm. Matthias Leth og hans familie bosatte sig på gården, og under hans ejerskab undergik gården og dens drift store forbedringer. Ved hans enkes død i 1793 blev Sanderumgaard videresolgt til Johan Bülow.
Johan Bülow blev en af Sanderumgaards mest kendte ejere. Johan Bülow besad høje politiske poster grundet hans tætte forhold til kong Frederik VI (1768 - 1839). Gennem hans ægteskab med Else Marie Hoppe blev han yderligere velhavende. Under Johan Bülows ejerskab blev Sanderumgaards hovedbygning forskønnet og den meget store romantiske have anlagt. Flere mindre lysthuse og pavilloner blev opført, og jorden blev gennemgravet af kanaler, som skabte flere mindre øer. Johan Bülow døde i 1828, og samme år blev Sanderumgaard sat på auktion.
I 1829 erhvervede Christian Andreas Vind Sanderumgaard. Da han overtog Sanderumgaard, var der brugt mange penge på hovedbygning og park, men driften var i Bülows sidste år blevet forsømt. Christian Andreas Vind begyndte at frasælge en del af godsets fæstegårde til bøndernes selveje og intensiverede driften af hovedgårdens jorder. Han interesserede sig i en periode for høravl, hvilket resulterede i at Sanderumgaard sidst i 1830'erne stod for en større produktion af vævede trøjer.
Dog led Bülows haveanlæg under Christian Andreas Vinds ejerskab. Nogle år efter hans død i 1841 lod hans enke den nye hovedbygning opføre. Gården blev tegnet af Hans J. Holm og kom til at ligge på samme sted som den tidligere hovedbygning. I 1870 blev der ligeledes opført nye avlsbygninger. Avlsbygningerne blev tegnet af Rasmus Petersen.
I 1872 overgik Sanderumgaard til Vinds yngste søn, Sophus Holger Gustav Vind. Sanderumgaard blev i 1883 udtaget som første gård, hvor Niels Johannes Fjord begyndte sine banebrydende forsøg indenfor husdyravl. Niels Johannes Fjords arbejde vandt international berømmelse og fik stor betydning for dansk landbrug.
Sanderumgaard forblev i Vind-slægten, og ejes i 2013 af Erik Ove Carl John Emil Vind. Godset drives som land- og skovbrug. Den romantiske have blev restaureret 2004-2010. Haven er åben for publikum, og der tilbydes guidede rundture i sommersæsonen.
Kulturmiljø
Sanderumgaard ligger på et mod nord skrånende terræn i et frodigt område.
I Sanderumgaards gamle park er der rejst en mindestøtte med bronzerelieffer af Sophus Vind og hans hustru.
I området ligger flere skove, og langt de fleste skove hører til Sanderumgaard, herunder: Hakkehave, Nyhave, Humlebanke, Hestehave og Haveskov. Vækstforholdene er gode og bøg pryder terrænnet.
I området findes endvidere flere fredede oldtidsminder. I Hakkehaveskoven findes der tre høje. Vest for byen findes en høj og vest for Sanderumgaard findes der to høje. Endvidere er der på Sanderumgaards jord fundet flere bronzealderlevn. Øst for gården ligger en betydelig gravplads fra yngre romersk jernalder, hvor der er fundet romerske bronzekar og smykker af guld og sølv.
Litteratur
Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1877. 372-377.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.