Rydhave har i tidens løb været ejet af de kendte adelsslægter Rosenkrantz og Sehested.
Rydhave lægger i dag hus til en ungdomsskole.
Hovedbygningen på Rydhave har stadig dele helt tilbage fra gårdens ældste tider.
Flere af gårdens ejere har sørget for renoveringer af de gamle bygninger i tidens løb.
Hovedbygning
Rydhaves hovedbygninger er kommet til sit nuværende udseende over mange omgange. Gården fremtræder trods sin historie meget homogen pga. fornyelsen af vest- og sydfløjen i 1860'erne. Den firfløjede borggård er grundmuret og hvidkalket. Bygningen har et fem etagers tårn med spir. Gavlene er kamtakkede.
Den ældste del af bygningen fra omkring år 1500 er den nederste del af tårnet. Det blev bygget i kampesten, og havde en indgangsdør mod gården. Senere i middelalderen er tårnet blevet bygget højere. Oprindeligt stod tårnet frit med en spærremur, men blev senere bygget sammen med resten af bygningen. Vestre fløj var oprindeligt en stor stue.
Ved restaureringerne i 1927 blev der fundet spor i muren af en gammel vindeltrappe ned mod kælderen og kalkdekorationer fra 1530'erne. Hovedfløjen, den østre, blev bygget i 1550 og ombygget muligvis i 1656 og igen i 1794. Fløjen har haft en nu overmuret gennemkørselsport. Oprindeligt blev bygningen opført i to etager, og siden er den blevet forhøjet.
Malte Sehesteds våbentavle og årstallet 1656 er indsat i murværket.
Under Johanne Jacobsens ejerskab fra 1918 blev der gjort et stort restaureringsarbejde både ude og inde på gården. Arbejdet fortsatte under ejeren O. Skibbild. Han lod kalkdekorationerne fra 1500-tallet restaurere af maleren Harald Borre, og rummet med de gamle dekorationer blev retableret af arkitekt Kr. Jensen.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Rydhaves avlsgård blev bygget i slutningen af 1800-tallet nordøst for hovedbygningen efter en brænd i 1884. Denne avlsgård blev ved udstykningerne i 1910-11 en selvstændig hovedgård, og en ny avlsgård til Rydhave blev bygget i 1911.
I anden halvdel af 1900-tallet blev der gjort talrige tilbygninger til ungdomsskolen, som gården huser. I 1962 stod arkitekt J. F. Iversen for tilbygning af skoleanneks og lærerboliger.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Ejerhistorie
I det tidlige 1300-tallet skal Rydhave have været ejet af stormandsslægten Eberstein, der bl.a. ejede herregården Landting.
I 1377 blev Rydhave pantsat til Aage Hethesen Puder, som var gift med Karen Henriksdatter af Eberstein-slægten. Da Albert Andersen Eberstein døde, blev gården skænket til Ribe Bispestol. Det udløste en strid mellem bispestolen og Puder, da pantet endnu ikke var betalt ud. Striden endte med, at Puders hustru fik skødet til gården mod et passende vederlag til bispen i Ribe.
Herefter kendes gårdens historie ikke nærmere, men det formodes, at Rydhave gennem 1400-tallet har været en mindre gård, som nedarvedes blandt ejerne til Landting. I 1523 ejede Axel Nielsen Rosenkrantz gården, som nu blev etableret som herregård. Dele af den nuværende borggård stammer fra hans ejerskab. Efter Axel Rosenkrantz ophørte Rydhaves lange fællesskab med Landting, idet de to gårde nedarvedes til forskellige sønner.
Rydhave kom senere til Birgitte Rosenkrantz. Hun blev enke i 1597 og indledte en affære med herremanden på Taarupgaard, Gjord Kaas, som var en nevø til hendes afdøde mand. Det fik store konsekvenser. Affæren regnedes i datidens retsforståelse som en ulovlig forbindelse mellem familiemedlemmer - blodskam - der udløste lovens hårdeste straf. Birgitte Rosenkrantz blev henrettet i København i 1603, Gjord Kaas flygtede til udlandet, men blev senere fanget. Han blev henrettet i 1616.
Rydhave overgik herefter til datteren, Anne Kaas, der bragte den til sin mand Albert Rostrup. Han var i økonomiske vanskeligheder og afhændede snart gården til enken Anna Sehested. Sehested'erne var længe på Rydhave, og først 200 år senere kom den ud af slægtens hænder. I mellemtiden var der flere særlige personligheder blandt ejerne.
Malte Sehested var aktiv i landets krige og kæmpede blandt andet i Karl Gustav-krigene 1657-1660, før han i 1661 blev lagt i graven i Viborg domkirke. Hans anden hustru, Margrethe Reedtz, drev efter sin mands død Rydhave videre i mere end 30 år. Trods økonomisk vanskelige tider formåede hun at komme i besiddelse af fire herregårde i sin levetid. Til bøndernes børn på Rydhave lod hun opføre et skolehus ved kirken.
I slutningen af 1800-tallet kom Rydhave til ejere fra det højeste aristokrati. Lensgreve Gregers Christian Raben købte gården i 1865 med det formål at opdyrke de vidtstrakte hedearealer, som lå under Rydhave. Efter ham overtog grev Danneskiold-Samsøe gården og fortsatte opdyrkningen ved at tilplante vidtstrakte skove. I denne periode ombyggedes hovedbygningen, og der opførtes en ny avlsgård.
Rydhave blev opkøbt og udstykket af et konsortium i 1910. Efterhånden udparcelleredes jorden fuldstændigt, og hovedbygningen med park og skov blev købt af Johanne Jacobsen i 1918. Hun havde tidligere været gift med den kendte brygger Vagn Jacobsen. Johanne Jacobsen sørgede under sit ejerskab for en gennemgribende restaurering både inde og ude på gården.
I 1965 købte Indre Mission Rydhave og indrettede skole på gården. Siden har Rydhave Slots Ungdomsskole haft til huse på Rydhave.
Ejerrække
Kulturmiljø
Rydhave har gennem tiden haft store og prægtige skov- og haveområder. I haven er der store alleer.
Litteratur
Fløe, Palle: Hoveri og Landgildelister. I: AarbHards. 1912. S. 91-94.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Schmidt, Aud. F.: Greven paa Rydhave. I: AarbHards. 1957. S. 90-97.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Thalund, H.: Rydhave. 1946.
Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.