Rosenvold blev opført i 1585, hvilket en indskrift over vestfacadens hoveddør i dag indikerer.
I perioden 1630-1658 var Rosenvold ejet af Kirsten Munk - en af Christian IV's tidligere koner til venstre hånd.
Rosenvold har siden 1660 været i slægten Rantzaus eje.
Rosenvold er blevet gennemgribende renoveret 1865-66 og igen 1927-31.
Hovedbygning
Rosenvolds hovedbygning blev opført af Karen Gyldenstierne i 1585. Årstallet står på en indskrift over vestfacadens hoveddør. Oprindeligt var indskriften placeret over indgangsdøren til trappetårnet, der nu er revet ned.
Bygningens eneste fløj er opført i to etager med høj kælder i røde munkesten. Vestfacaden har i nord og syd runde hjørnetårne. I forbindelse med en større renovering i 1817 blev det gamle firkantede trappetårn på østfacaden revet ned, og gavlene blev halvt afvalmede. En større indvendig renovering fandt også sted.
Mellem 1865-66 foretog arkitekt J. H. Nebelong en del forandringer på Rosenvold, så den fik et mere udpræget præg af nyrenæssance, bl.a. ved brug af tidens moderne cementforsiringer. I den forbindelse blev hjørnetårnene ført op i husets fulde højde, de tidligere små vinduer blev skiftet ud med nogle større, som fik pudsede indfatninger, og graven, som omkranser både hovedbygningen og avlsbygningen, blev igen fyldt med vand.
Hovedbygningen blev atter udsat for en større renovering såvel indvending som udvendig imellem 1927-31 ved arkitekt J. Ingwersen. Nebelongs gamle renæssancestil blev her mere eller mindre fjernet.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningen stammer delvist fra J. H. Nebelongs renovering af hovedbygningen i 1865-66. Den er placeret øst for hovedbygningen og er opført i grundmur samt bindingsværk. Også i 1959 gennemgik den en større modernisering.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningen er ikke fredet.
Ejerhistorie
Omkring 1550 fik Holger Rosenkrantz ejerskabet over gården Staksevold, som lå placeret i nærheden af det sted, hvor Rosenvold ligger i dag. Muligvis var gården i tidligere tider krongods.
Holger Rosenkrantz ejede på dette tidspunkt også herregården Boller, og ved hans død i 1575 overtog enken, Karen Gyldenstierne, derfor både Staksevold og Boller. Hun nedrev Staksevold og etablerede i stedet herregården Rosenvold, som blev lagt under Boller.
I følge en gammel indskrift på Rosenvold lod Karen Gyldenstierne gården opføre til sine sønner. Den ældste af dem overtog Boller, mens den yngste, Frederik Rosenkrantz, overtog Rosenvold i 1599. Han var kammerjunker ved hoffet, men kom hurtigt ud i store problemer, da han samme år blev beskyldt for at være fader til Rigborg Brockenhuus's nyfødte barn. Rigborg Brockenhuus var en af dronningens hoffrøkener. Rigborg Brockenhuus blev indespærret på Egeskov, mens Frederik Rosenkrantz blev landsforvist. Ganske få år efter døde han.
Rosenvold blev herefter overtaget af broderen, Otte Christoffer Rosenkrantz, og dermed havde Boller og Rosenvold igen samme ejer. Ved Otte Rosenkrantz død i 1621 var hans godser dog dybt forgældede. Rosenvold blev derfor solgt til den mægtige godsejer Ellen Marsvin.
I 1630 gav Christian IV (1577-1648) ordre til, at Ellen Marsvin skulle afstå godserne til datteren Kirsten Munk. I 1615 var hun blevet gift med kongen, som hun i alt fik 12 børn med. Beskyldninger om Kirsten Munks utroskab betød dog, at kongen i 1630 gav ordre til, at hun skulle forlade hoffet og tage ophold på hendes mors jyske godser, Boller og Rosenvold.
Modsat mange andre af de jyske herregårde kom Rosenvold gennem 1600-tallets krige uden store skrammer. Det skyldes bl.a. Kirsten Munks stilling som svigermoder til Corfitz Ulfeldt. Han var i 1630 blevet gift med Leonora Christine, datter efter Christian IV og Kirsten Munk, men måtte i 1651 flygte fra Danmark til Sverige pga. anklager om, at han ville myrde kongen. I Sverige konspirerede han mod Danmark og deltog derfor på svensk side i Første og Anden Karl Gustav Krig 1657-60. Danmark tabte krigene og måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge, men Rosenvold blev sparet for besøg fra de svenske hære.
I 1658 døde Kirsten Munk. To år senere solgte hendes arvinger Rosenvold videre, og dermed var Boller og Rosenvolds lange forbindelse med hinanden forbi. Den nye ejer af Rosenvold var Henrik Rantzau. Denne berømte adelsslægt har lige siden haft ejerskabet til gården.
I 1726 overtog greve Christian Rantzau Rosenvold. Han var stiftsamtmand over Fyn og Langeland samt amtmand over Odense og flere andre fynske amter. I 1756 oprettede Christian Rantzau et grevskab kaldet 'Det Rantzauske grevelige Forlods', der foruden Rosenvold bestod af Asdal, det halve Hammelmose samt bondegårde i Jylland og på Sjælland. Grevskabet skulle nedarves udelt til nærmeste slægtning og måtte hverken sælges eller pantsættes. Oprettelsen af grevskaber var en måde at sikre godsets overlevelse for efterkommerne, så det ikke blev delt mellem mange arvinger. Christian Rantzau døde i 1771.
Under Carl Adolph Rantzaus ejerskab af Rosenvold blev Asdal, det halve Hammelmose og strøgodset solgt fra grevskabet i 1793. Dermed var Rosenvold det eneste tilbageværende gods under grevskabet. Nok var bøndergodset ikke så stort som før frasalget, men grevskabet sad nu på en stor kapital. Ordet forlods, som indgik i grevskabets navn, hentyder netop til, at en stor del af formuen bestod af rede penge snarere end jord. Efter en større renovering af Rosenvold i 1817 blev det samtidig også Rantzau'ernes foretrukne opholdssted.
I 1921, hvor Carl Frederik Rantzau ejede Rosenvold, overgik den til fri ejendom efter grevskabets ophævelse som følge af lensafløsningsloven af 1919. Før gik godserne i arv til den førstefødte søn eller den nærmeste mandlige arving. Med loven blev lenene gjort frie, hvilket altså betød, at man skulle følge de almindelige arveregler, og at ejendommene kunne sælges videre til personer uden for slægten. Rosenvold forblev dog i slægten Rantzaus eje.
I 2013 er herregården fortsat i slægtens eje.
Kulturmiljø
Rosenvold ligger på et lavt engareal ud mod den nordlige side af Vejle Fjord. Gården er stadig omgivet af den gamle voldgrav, som atter blev fyldt med vand i 1866.
Der kan stadig ses spor af det tidligere Staksevold nordøst for Rosenvold.
Litteratur
Hansen J.J.: Større Danske Landbrug bind 5, s. 31-33.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.