Siden 1681 har Rosenlund haft fælles ejere med Krenkerup.
Rosenlund har været en del af stamhuset Krenkerup og grevskabet Hardenberg-Reventlow.
Hovedbygning:
I 1638 lod Palle Rosenkrantz opføre en ny hovedbygning på Rosenlund, som stod stort set uforandret indtil 1906. Rosenlunds nuværende hovedbygning er opført i 1906-1907 ved arkitekt H. C. Glahn.
Den enkeltfløjede bygning er i én etage over en høj kælder. Facaden mod gårdspladsen karakteriseres af en frontspids i to etager.
Bygningens mansardtag har en række symmetrisk anbragte vinduer.
Hovedbygningen placerer sig med haven mod vest, og mod øst findes en stor åben gårdsplads med grønne arealer.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger:
Vest for hovedbygningen ligger to parallelle avlsbygninger - nord og syd for gårdspladsen.
Fredningsstatus 2013: Avlsanlægget er ikke fredet.
Ejerhistorie
Rosenlund hed oprindeligt Geltoftegård. I midten af 1100-tallet var gården ejet af biskop Ricolf af Odense, der havde fået en del af gården af Erik Emune (ca. 1090-1137), mens han selv havde købt den anden del af gården. Senere valgte Ricolf at skænke gården til Skt. Knuds kloster i Odense, og gården blev i middelalderen drevet af lensmænd.
I senmiddelalderen blev gården forlenet til medlemmer af adelsslægten Gøye, indtil Jens Madsen Gøye i midten af 1400-tallet fik låsebrev på gården af biskop Henrik Ulfeldt. Efter Gøyes død overgik gården til sønnerne Henrik og Erik Jensen Gøye.
I 1490 solgte Eggert Eggertsen Krummedige gården til Eskil Gøye. Krummedige havde overtaget gården i kraft af sit ægteskab med Marine Jensdatter Gøye, men ved salget kom gården tilbage til slægten Gøye. Eskil Gøye, der også ejede Krenkerup, var ridder og medlem af rigsrådet, og det lykkedes ham at samle sig store godsmængder. Geltoftegård blev sammen med flere andre hovedgårde lagt under Krenkerup, der ved Eskil Gøyes død var cirka tre gange så stor, som da han havde overtaget gården.
I 1569 tilhørte Geltoftegård Anne Ottesdatter Rosenkrantz, som var enke efter Albrecht Gøye, men kort efter blev ejerfællesskabet med Krenkerup genoprettet. Geltoftegård hørte således i 1632 endnu fortsat under Krenkerup, men dette blev ændret under Palle Rosenkrantz. I sin tid som ejer af Geltoftegård genoprettede han gården som selvstændig herregård og kaldte gården Rosenlund.
Ved Rosenkrantz' død i 1642 arvede hans datter Mette Rosenkrantz og hendes mand Erik Rosenkrantz gården. Efterfølgende kom Rosenlund i hænderne på Jørgen Skeel, der var en af landets rigeste godsejere. Selv om Jørgen Skeel ejede mange store godser, ønskede han ikke at oprette et grevskab eller baroni, hvilket ellers var typisk for tiden, og han var derfor ikke specielt vellidt hos kong Christian V (1646-1699). Jørgen Skeel døde allerede i 1695, hvorefter de lollandske godser - herunder også Rosenlund - tilfaldt hans unge enke Benedicte Margrethe Brockdorff.
I 1700 indgik Benedicte Margrethe Brockdorff et nyt ægteskab med Christian Ditlev Reventlow. Selv om Christian Ditlev Reventlow som både officer og diplomat var en herre af format, så var det Benedicte Margrethe Brockdorff, der bestyrede godserne med fast hånd, og hun forsøgte gennem hele livet at forøge og forbedre godserne. I 1736 kunne hun således oprette stamhuset Krenkerup, som Rosenlund blev en del af. Godset blev derved et majorat, hvilket betød, at det blev båndlagt, så det ikke længere kunne sælges, pantsættes eller deles mellem flere arvingerne.
I 1815 oprettede Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow grevskabet Hardenberg-Reventlow af stamhuset Krenkerup og godserne Nielstrup, Sæbyholm og Kristiansdal, og dermed blev han optaget i den danske grevestand som greve af Hardenberg-Reventlow. Hovedsædet Krenkerup skiftede i samme omgang navn til Hardenberg, og godset fik nu birkeret, hvilket vil sige, at grevskabet blev en selvstændig kredskreds. Christian Heinrich Hardenberg-Reventlow blev ved sin død i 1840 efterfulgt af sin datter Ida Augusta Hardenberg-Reventlow og derefter af sit barnebarn Carl Ludvig August Rudolph Holck-Hardenberg-Reventlow.
I forbindelse med lensafløsningsloven fra 1919 overgik grevskabet til fri ejendom i 1924, og i samme forbindelse blev der af jorden fra Rosenlund udstykket 29 selvstændige brug.
I 2013 var Rosenlund ejet af Patrick Reventlow-Grinling.
Ejerrække
Kulturmiljø
Vest for hovedbygningen findes Rosenlunds have. I forlængelse af haven findes en stor skov.
Litteraturliste
Trap, J.P.: Danmark.København 1955.