Rosenholm hed oprindeligt Holm.
Holm var oprindeligt en herregård, senere blev den så en bondegård - for så atter at blive herregård, da Jørgen Rosenkrantz overtog den 1559.
Hovedbygningen på Rosenholm blev bygget af de første ejere Jørgen Ottesen Rosenkrantz og sønnen Holger Rosenkrantz.
Efter erhvervelsen af Rosenholm i 1559 påbegyndte Jørgen Rosenkrantz anlæggelsen af det store voldsted, der stadig omkranser hovedbygning og avlsgård.
Hovedbygning
Rosenholms hovedbygning er et firefløjet anlæg bygget i fire tempi.
Ældst er østfløjen, der blev påbegyndt i 1559 - muligvis under ledelse af arkitekterne Peter de Dunker eller Frederik Klingebeck. Østfløjen er - som dengang - i to etager over en kælder og flankeres af to runde hjørnetårne. Fløjen har oprindeligt haft endnu et tårn midt på østsiden, men dette er senere blevet fjernet. Facaden er opdelt af lyse vandrette bånd. Ved opførelsen har man anvendt kridtsten, men flere steder er disse i dag erstattet af cement.
Østfløjen var et moderne byggeri, blottet for tidligere tiders borgtræk, og forsynet med store regelmæssigt anbragt vinduer. Mod gården har der oprindeligt været en åben loggia, som det kendes fra italienske renæssancebygninger. Buegangene i loggiaen blev dog hurtigt tilmuret - senest i 1580'erne, hvor nordfløjen blev opført. En trappe midt på fløjens facade mod gården blev ligeledes fjernet ved senere renoveringer.
Østfløjen stod formodentligt færdig i 1567, hvorefter Jørgen Rosenkrantz påbegyndte opførelsen af den parallelle vestfløj. Fløjen står på en sokkel af kvadresten, der tidligere havde været anvendt i lokale kirker. Jørgen Rosenkrantz' bygning blev opført i røde sten og var i én etage. Midt på fløjen blev placeret et fremtrædende porttårn, der gav adgang til gården.
For hver ende af fløjen blev der opført pavilloner, hvis gavle modsvarer gavlene på østfløjen. Pavillonerne indikerer, at inspirationen til denne fløj - i modsætning til den østlige - blev hentet i Frankrig, hvor pavillonerne var et velkendt fænomen på dette tidspunkt. Den nordre pavillon er i tre etager og rummede oprindeligt bl.a. bageri og bryggers, hvorfor den er udstyret med små vinduer. Den sydlige pavillon, der blev brugt til beboelse, er i to etager og udstyret med store vinduer.
Over porten er der placeret en sandstenstavle, der bærer Jørgen Rosenkrantz og Dorte Langes initialer og datoen 1567. Tavlen har tidligere siddet et andet sted - sikkert på østfløjen, der blev opført først.
Arbejdet på den tredje fløj - nordfløjen - blev formodentligt påbegyndt i 1580'erne, muligvis under opsyn af arkitekten Giovanni Gabriele. Fløjen forbinder de to tidligere opførte fløje mod øst og vest. Bygningen er i én etage over en høj kælder og går fra nordpavillonens østside til den nordligste del af østfløjen, hvorfor det trefløjede anlæg er vredet en smule skævt.
Det var Holger Rosenkrantz, der i begyndelsen af 1600-tallet opførte anlæggets fjerde og sidste fløj.Sydfløjen er, som nordfløjen, i én etage over en høj kælder. Han udstyrede porttårnet med et markant lanternespir. Dette blev senere fjernet, men ved renoveringen i slutningen af 1800-tallet lod Hans Rosenkrantz et nyt spir opføre, hvorfor tårnet i dag ser ud som på Holger Rosenkrantz' tid.
Med færdiggørelsen af sydfløjen fik Rosenholm i hovedtræk sit nuværende udseende: et firefløjet anlæg i røde sten, lukket omkring en karakteristisk trapezformet borggård.
Rosenholms indre blev imidlertid ændret gennemgribende under Iver Rosenkrantz omkring 1730. Han nyindrettede en række af gemakkerne i tidens stil med overdådige stuklofter, store fløjdøre og nye vinduer, ligesom mange af de oprindelige ildsteder blev erstattet af jern- og fajanceovne.
Senere renoveringsarbejder har ikke ændret væsentligt ved gårdens udseende.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen, såvel som de umiddelbare omgivelser, er fredede.
Andre bygninger
Jørgen Rosenkrantz lod på Rosenholm opføre såvel en avlsgård som en ladegård.
Ladegårdsanlægget blev placeret syd for hovedbygningen, mens det trefløjede avlsanlæg blev placeret vest for hovedbygningen. Det endnu eksisterende Pirkentavl var placeret i anlæggets sydvestlige hjørne og giver et fingerpegom anlæggets placering og udstrækning.
Den oprindelige avlsgård blev flyttet i slutningen af det 19. århundrede, hvor Hans Rosenkrantz i 1895-96 lod arkitekten Carl Lange opføre en ny avlsgård syd for hovedbygningen, dér hvor den tidligere ladegård var placeret.
Avlsgårdens tre fritliggende længer er placeret omkring en kvadratisk gårdsplads. De grundmurede bygninger har tegltag, og laden i syd har udsmykkede gavle i renæssancestil. I forlængelse af vestlængen ligger den fritliggende forpagterbolig, som blev opført af Carl Lange i 1888.
Fredningsstatus 2013: Anlægget er ikke fredet.
Ejerhistorie
Herregårdens første kendte ejer hed Anders Peetz. Han var stormand under Margrethe I (1353 -1412), men hans sønner var mindre dygtige eller heldige og måtte afstå store dele af gårdens jordtilliggende.
På et tidspunkt før 1516 tilfaldt gården Aarhus' Stift. Gården blev herefter fæstet til en bonde - og fordi en gårds status var knyttet til ejerens rang og brug, blev Holm efter datidens regler dermed en bondegård. Gårde var kun herregårde, hvis de var ejet og drevet af en adelsmand!
Holm vedblev at være en bondegård frem til 1559, hvor Jørgen Ottesen Rosenkrantz erhvervede sig gården, som han døbte Rosenholm. Han byttede sig til Rosenholm, idet han mageskiftede med Kronen, der havde overtaget gården ved Reformationen.
Jørgen Rosenkrantz stammede fra en magtfuld adelsfamilie med rødder i Østjylland. Han havde som mange af tidens adelsmænd studeret i udlandet. I fire år havde han boet i Wittenberg og havde der stiftet bekendtskab med bl.a. Martin Luther. Senere gjorde han tjeneste hos kurfyrsten af Sachsen, og han vendte hjem fra udlandet som en overbevist protestant.
Jørgen Rosenkrantz købte efter sin tilbagekomst Skaføgård i 1551, få år før han i 1555 blev lensmand i Kolding og senere på Dronningborg i Randers.
Efter overtagelsen af Rosenholm samlede han - ved arv, køb og mageskifte - så megen jord under Rosenholm, at han med tiden blev eneejer af alle gårdene i Hornslet og Rodskov. I 1560 fik han patronatsret over Hornslet kirke, dvs. han fik ret til at udnævne præsten og råde over kirkens indtægter. I 1574 fik Rosenkrantz birkeret, dvs. Rosenholm gods blev en selvstændig retskreds, hvor Rosenkrantz kunne udnævne (og aflønne) dommerne.
Jørgen Rosenkrantz blev ved sin død i 1596 efterfulgt af sønnen Holger Rosenkrantz (den Lærde), der gjorde Rosenholm til et samlings- og uddannelsessted for unge adelige og borgerlige mænd. Holger Rosenkrantz havde som faren tilbragt mange år på dannelsesrejse i Europa. Ved Jørgen Rosenkrantz' død vendte han hjem for at overtage godset, og han bevarede hele livet en stærk interesse for teologi og humaniora.
Holger Rosenkrantz giftede sig i 1598 med Sophie Brahe. I 1616 blev han medlem af rigsrådet og senere - i 1618 - lensmand på Odensegård. I 1627 - under 30-årskrigen - ønskede han at træde ud af rigsrådet, og da han fik afslag på denne anmodning, flygtede han til Skåne. Efter fredsslutningen vendte han hjem og bosatte sig på Rosenholm.
Store omkostninger til sønnernes uddannelse, det store hushold og manglen på lensindtægter - der dengang var en væsentlig indtægtskilde for adelen - bevirkede, at Holger Rosenkrantz' økonomi ved hans død i 1642 var svækket. Den yngste søn, Erik Rosenkrantz, der overtog Rosenholm, var tilsyneladende bedre egnet til livet som godsejer end faren. Nok så væsentlig var det formodentligt, at han efter sin dannelsesrejse gennem en årrække var lensmand på en række store len rundt om i landet, bl.a. på det nærliggende Kalø, hvilket sikrede ham en betragtelig indtægt.
Erik Rosenkrantz fortsatte farfarens arbejde med at udvide og samle godsets jorde tættere på Rosenholm. Gennem tre fordelagtige ægteskaber samlede han sig en stor formue, ligesom han engagerede sig i pengeudlåning og studehandel.
Rosenholm blev i 1666 overdraget til Margrethe Krabbe, der var Erik Rosenkrantz tredje og sidste hustru. Ved hendes død overtog Erik Rosenkrantz datter Elisabeth Rosenkrantz gården, som i 1727 blev solgt til hendes bror Iver Rosenkrantz.
Iver Rosenkrantz havde gjort karriere i diplomatiet og varetog en række fremtrædende poster under Christian VI (1699-1746). I 1740 blev han pensioneret og trak sig tilbage til Rosenholm, som han i 1743 lod indgå i det nyoprettede stamhus.
Iver Rosenkrantz' eneste søn, Frederik Christian Rosenkrantz, gjorde som faren karriere - først i diplomatiet og senere i centraladministrationen. Han trak sig tilbage fra sine hverv i 1788, idet han var modstander af stavnsbåndets ophævelse. Frederik Christian Rosenkrantz opholdt sig kun sjældent på Rosenholm, hvis bygninger forfaldt, men styrede dygtigt selve godset. I hans tid blev der gennemført en række reformer, bl.a. blev alle godsets landsbyer udskiftet mellem 1782-92, hoveriet blev fastlagt, og marker blev afvandet og moderne landbrugsmetoder indført.
Ved hans død i 1802 overgik Rosenholm til en fjern slægtning - Iver Rosenkrantz fra herregården Willestrup. Han havde tre sønner, der efter hans død i 1815 i hurtig rækkefølge arvede Rosenholm. Den yngste søn, Holger Rosenkrantz, der arvede Rosenholm i 1823, overdrog allerede i 1825 Rosenholm til sønnen Hans Henrik Rosenkrantz.
Hans Henrik Rosenkrantz, der overtog det endelige ansvar for det forgældede og forfaldne Rosenholm i 1831, forstod at udnytte landbrugets opgangstider. Moderne produktionsmetoder blev indført, besætningen fornyet og avlsgården ombygget.
I 1846 blev hoveriet afløst, og mellem 1852 og 1873 blev størstedelen af fæstegodset frasolgt. Indtægterne fra salget af fæstegods og landbrugets generelle fremgang sikrede en god økonomi, og Rosenholm blev i perioden renoveret.
Da Hans Henrik Rosenkrantz døde i 1879, var det den kun 9-årige sønnesøn Hans Carl Oluf Rosenkrantz, der arvede gården. Hans Rosenkrantz overtog driften i 1896 og drev godset de næste fyrre år.
Ved Hans Rosenkrantz' død i 1936 gik godset Rosenholm i opløsning. I 1921 var stamhuset blevet opløst, og i 1936 bevirkede arveforholdene, at hovedparten af godset måtte sælges. Kun selve hovedbygningen og den nærmeste skov, enge og park blev bevaret på familiens hænder.
I 2013 var hovedbygningen ejet af en fond - Rosenholm fonden - der kontrolleres af Rosenkrantz- familien.
Kulturmiljø
Parken blev nyanlagt af Iver Rosenkrantz efter hans overtagelse i 1727. I tidens stil anlagde han en barokhave nordvest for hovedbygningen, ligesom han lod anlægge de alléer, der endnu i dag præger Rosenholm. Parkanlægget rummer ud over de nedenfor nævnte bygninger også en række skulpturer.
Blandt de meste berømte elementer i Rosenholms kulturmiljø er formodentligt det såkaldte Pirkentavl.
Pirkentavl er formodentligt Danmarks ældste renæssance lysthus. Det tilskrives traditionelt Holger Rosenkrantz, men de stærke ligheder med hovedbygningens østfløj indikerer, at det formodentligt blev opført af Jørgen Rosenkrantz samtidig med avlsanlægget.
Pirkentavl er opført i røde sten og karakteriseret ved en rig kridtstensudsmykning. Lysthuset er i to etager. Efter at avlsanlægget blev revet ned, ligger Pirkentavl alene vest for hovedbygningen.
I forbindelse med flytningen af avlsbygningen i slutningen af 1800-tallet opførte man nord for hovedbygningen en herskabsstald med stærke nyrenæssance-træk. I samme forbindelse blev gartnerboligen og slottets smedje (i dag brohuset) opført.
I Rosenholms park ligger også enkesædet, der er opført i 1600-tallet og i 1897 blev renoveret og fik sit nuværende udseende.
Fredningsstatus 2013: Brohuset er det eneste af de ovennævnte elementer i Rosenholms kulturmiljø, der ikke er fredet.
Litteratur:
Bülow, E.: Danmarks Større Gaarde. 1961-1967.
Estrup, J. S.: Aarbog fra Randers Amt. 1920.
Hansen, S.: Rosenholms Forhistorie og Oprindelse. Aarbog fra Randers Amt 1909.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.