Risinge opstod som en landsbyhovedgård.
Gården fik først hovedgårdsstatus efter enevældens indførelse.
Risinge hovedgård har et karakteristisk firkantet tårn tegnet af den danske arkitekt Anton Rosen.
I 1953 blev avlsbygningerne nyopført syd for hovedbygningen.
Hovedbygning
Risinges hovedbygninge er et trefløjet anlæg, hvis ældste elementer blev opført af Hugo Praëm omkring 1750. Den karakteristiske hovedbygning er opført i bindingsværk og består af en lang hovedfløj og to kortere, asymmetriske sidefløje, der blev opført omkring 1850.
Mod gårdsiden har hovedbygningen en dobbelt frontispice, hvoraf den nordligste blev opført i 1933, da hovedbygningen blev renoveret. Bygningens store karakteristiske, firkantede tårn mod havesiden blev ligeledes opført i 1903. Tårnet er tegnet af Anton Rosen.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
I 1953 besluttede ejeren Jørgen Christian Bille-Brahe at opføre en ny moderne avlsgård. Avlsgården, der blev tegnet af arkitekt A. Wagner Smitt, blev opført 1954-1955 i røde mursten syd for hovedbygningen.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Ejerhistorie
Risinge var oprindelig blot én af flere gårde i landsbyen Risinge. Såvel Kronen som Christoffer Ulfeldt ejede gårde i landsbyen, men den første kendte ejer, der kan knyttes til herregården Risinge, var Jens Madsen Rosenberg.
Rosenberg, der senere blev borgmester i Nyborg, ejede en del jord i landsbyen, endnu før han i 1661 overtog Kronens to gårde. Mellem 1661 og 1664 oprettede han med udgangspunkt i disse jorde herregården Risinge, som efter hans død i 1689 blev arvet af svigersønnen Thomas Købke.
Efter Købkes død var gården delt på flere hænder, indtil Pernille Thomasdatter Købkes anden ægtemand Poul Pedersen Bagger udkøbte hustruens medarvinger. I 1719 fik han indløsningsretten ophævet, således at Kronen ikke længere havde ret til at kræve gården tilbage.
I 1756 blev Risinge solgt på auktion til Maltha Ulrich Engelsted, der i forvejen ejede den nærliggende herregård Rørbæk. De to gårde havde samme ejer frem til 1823, og i denne periode undergik landbruget store reformer. Fra og med 1770'erne tog udskiftningen fart. Mens landsbyens jorde tidligere blev dyrket i landsbyfællesskabet, blev den enkelte bondes jord nu samlet, og hans gård blev flyttet fra landsbyen ud til den nye jord.
Denne udskiftning fandt også sted på Risinge, hvor ejeren Otto Engelsted i 1792 indgav en deklaration, hvori der stod, at han og bønderne på Risinge frivilligt var blevet enige om en omfordeling af markerne. Efter Engelsteds død i 1820 solgte enken, Marianne Catrina Wederkinch, i 1823 gården, som i løbet af 1900-tallet havde en række skiftende ejere.
Gården blev i 1929 købt af Oluf Bille-Brahe fra Fraugdegaard, hvis efterkommere endnu ejer gården.
Ejerrække
Kulturmiljø
Øst for hovedbygningen ligger rester af de gamle voldgrave med stensætninger.
Risinges haveanlæg er stort og fortsætter mod den nærliggende skov, der også hører under Risinge. I slutningen af 1800-tallet anlagde ejeren spadserestier og opsatte bænke i skoven.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.