Peterslund kan føres tilbage til det lille kongelige len Lund på Mors.
Herregården Lund blev i 1800-tallet delt i gårdene Peterslund, Gammellund og Nylund.
Bygningerne blev opført i 1907-1925.
Staldene er senere moderniseret.
Hovedbygning
Hovedbygningen på Peterslund blev opført i årene 1907-1925 under politikeren Martin Sørensen. Bygningen er stor og grundmuret og ligger nord for haven.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.
Andre bygninger
Nord for hovedbygningen ligger staldene i tre forbundne længer. Staldene blev oprettet samtidig som hovedbygningen, men er senere blevet moderniseret og mekaniseret.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med middel bevaringsværdi.
Ejerhistorie
I 1400-tallet ejede Johan Gottskalksen Skarpenberg en hovedgård på Mors, kaldet Lund. Historien fortæller, at han fik sit gods forbrudt, dvs. konfiskeret af Kronen. Under alle omstændigheder var Lund senere et mindre kongeligt len på Mors.
Et len var kongelige besiddelser, som blev drevet af lensmænd. Lensmændene modtog en del af indtægterne fra lenet eller i visse tilfælde hele indtægten mod en afgift til Kronen.
I 1651 overgik Lund til privat ejendom, da Kronen solgte gården til Albert Balthasar Berns og Leonhard Marselis. Den gik i arv til Poul v. Klingenberg, hvorefter den nedarvedes i flere generationer.
Anne Cathrine von Bülow blev enke i 1750, men ægtede kort efter Philip Gotfred von Samitz. Han opførte en ny fire-fløjet hovedbygning i bindingsværk. Den følgende ejer, Thomas Lund, foretog en række forbedringer af gårdens drift og anlagde bl.a. en fajance-fabrik.
I 1794 blev herregården overtaget af Peter Severin Fønss og Henrik Johan Leth. Som mange andre nord- og vestjyske herregårde i slutningen af 1700-tallet blev Lund nu opsplittet. Lund var et stort gods, men i løbet af blot seks år blev alle godsets fæstegårde frasolgt. Selve hovedgården med jord og bygninger blev solgt til Thomas Wissing, som dog opdelte denne i to parceller: Lund og Peterslund. Gården Lund blev senere igen delt i Gammellund og Nylund.
Den første ejer af Peterslund var Peder Gimlinge. Peder Gimlinges enke Birgitte Marie Møller udvidede parcellen ved at købe ekstra jord - bl.a. den anden hovedparcel fra Lund. Efter hende overtog P. Bloch godset, som han solgte til tre investorer i 1830. Af de tre mænd blev det Peder Munch, der købte de andre ud af Peterslund i 1839. I 1867 overdrog han godset til sin søn, som i 1877 solgte gården. Køberen var Jens Odgaard, der døde samme år, som han havde erhvervet Peterslund. Først i 1879 fik gården en ny ejer.
I 1906 blev politikeren Martin Sørensen ejer af Peterslund. Martin Sørensen var en selvhjulpen mand, der havde arbejdet sig op i samfundet. Han var en moderne landmand, der som formand for og medlem af en række selskaber overkom en hel del mere end driften af Peterslund. Sideløbende var Martin Sørensen politisk virksom. I 1905 var han medstifter af Det Radikale Venstre og blev dets organisator på Mors. Fra 1929 til han indtrådte i Landstinget i 1936, var han landsformand for partiet.
Peterslund var i 1900-tallet ejet af tre generationer af familien Sørensen.
Peterslund
Kulturmiljø
I 1774 blev der til Lund (i dag Gammellund) oprettet en fajance- og stentøjsfabrik. Fabrikkens ret primitive fajancer er i dag meget sjældne.
Litteratur
Bulow, E.: Danmarks større gårde. 1961-1967.
Ifversen, P.: Peterslund 1906-1946. 1946.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.