Pederstrup var i hen ved 200 år underlagt grevskabet Christianssæde og i perioden 1813-1827 hjem for greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, der var en af hovedkræfterne bag landboreformernes gennemførelse.
I 1940 åbnede Reventlow-Museet på Pederstrup.
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning er i 1938-1940 ført tilbage til det udseende, som bygningen fik ved Christian Ditlev Frederik Reventlows ombygning i 1813-1822.
I 1686 opførte Pederstrups ejer Peder von Brandt en ny hovedbygning på Pederstrup - formentlig på resterne af den tidligere lensmandsbolig, der lå på stedet. Brandts nye hovedbygning blev opført som en symmetrisk toetagers bygning i bindingsværk omgivet af voldgrave. Foran den nye hovedbygning anlagdes en ny avlsgård, der sammen med aksen i skoven på den anden side af søen indgik i et stramt kombineret barokanlæg.
Igennem 1700-tallet forfaldt hovedbygningen, der i længere perioder stod tom, og da Christian Ditlev Frederik Reventlow i 1813 trak sig tilbage til Pederstrup, igangsattes en fornyelse og renovering af gårdens bygningsmasse.
1813 påbegyndtes arbejdet med hovedbygningen, der på fundamentet fra Peder von Brandts hus blev omsat i fuldmur efter tegninger af greve Reventlow selv bistået af tidens førende arkitekt C.F. Hansen. Den nye hovedbygning, der endelig stod færdig i 1822, blev opført i en etage over den ældre høje kælder med en gennemgående midterrisalit i to etager, der mod gården springer et fag frem. På grund af sit blå tegltag blev den nye hovedbygning i sin enkle, klassicistiske stil kaldt Det Blå Hus. Sammen med Det Gule Hus - en ældre beboelseshus syd for den nye hovedbygning - fik Pederstrup med byggeaktiviteterne i 1810'erne næsten karakter af en lille landsby.
I 1858-1860 blev greve Reventlows enkle hovedbygning af sønnesønnen lensgreve Ferdinand Carl Otto Reventlow underkastet en større om- og udbygning efter tegninger af arkitekt Ferdinand Meldahl. Selve hovedfløjen fastholdt sin form, men Meldahl tilføjede to fløje mod nord og syd samt to runde tårne med spir i fransk borgstil mod vest. Disse tilføjelser blev efter nogen debat nedtaget efter komitéens overtagelse af Pederstrup i 1938, da man ønskede at føre bygningen tilbage til dens udseende under C. D. F. Reventlows ejerskab.
Hovedbygningen på Pederstrup fremstår således i dag i et tillempet udtryk til den udseende, som Christian Ditlev Frederik Reventlow gav stedet, og bygningen rummer nu Reventlow-Museet Pederstrup. Den fritstående hovedbygning er hvidpudset med glaseret tegltag, og ligger tilbagetrukket midt i en større park, der blev anlagt efter tegninger af den tyske landskabsarkitekt F.J.C. Jürgens i 1872-1877.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Sammen med Peder von Brandts ombygning af Pederstrup i 1690'erne opførte han også en ny trefløjet avlsgård, der bl.a. rummede et stutteri. Igennem 1700-tallet blev det fastkombinerede avlsgårdsanlæg opbrudt og ombygget og i 1810'erne brændte dele af anlægget.
I forlængelse af hovedbygningens store om- og udbygning omkring 1860 ønskede lensgreve Ferdinand Carl Otto Reventlow at skabe en mere præsentabel ramme for sit hjem og det blev derfor besluttet at flytte avlsgården. I 1868 kunne et nyt stort avlsgårdsanlæg, tegnet af murermester C.P. Weinberg, tages i brug placeret på behørig afstand af hovedbygningen og parken.
Pederstrup avlsgård blev frasolgt i 1935.
Efter avlsgårdens flytning påbegyndtes anlæggelsen af en ny park samtidig med, at byggeriet af et større ridehusanlæg påbegyndtes. I 1872 kunne lensgreven indvie Ridehuskomplekset - ligeledes tegnet af murermester C.P. Wienberg - bestående af en imponerende ridehal. Ved opførslen var den Danmarks største privatejede ridehal, som mod øst og vest var forbundet af en herskabsstald samt en stutteristald. Mod nord var ridehuset omgivet at vognporte, rejsestald og vaskehus. Vognport og rejsestald blev nedrevet i slutningen af 1970'erne.
Fredningsstatus 2013: Ingen af de ovenstående bygninger er fredede. Ridehuset er erklæret bevaringsværdigt.
Ejerhistorie
I 1300-tallet tilhørte Pederstrup Laurids Jensen, som før sin død i 1340 skænkede gården til Halsted Kloster. Klostret solgte i 1354 Pederstrup til Valdemar Atterdag (1321-1375), og godset blev således et len under den danske konge og sæde for områdets lensherre. I 1576 mageskiftede, dvs. byttede, Kronen imidlertid Pederstrup med Stadager - det nuværende Vennerslund - hvorved gården kom i Lave Venstermands eje. Pederstrup forblev i slægtens eje i flere generationer.
Efter at have været ejet af både saksiske og holstenske adelsmænd kom Peder von Brandt i 1684 i besiddelse af Pederstrup, da han købte sin hustrus medarvinger ud. Brandt udvidede Pederstrups jordtilliggende betragteligt bl.a. ved gavebreve fra Christian V (1646-1699) og ved opkøb af utallige bondegårde. Af de sydlige hovedgårdsjorder udskiltes hovedgården Skelstofte i 1682 hvorved driften effektiviseres. Peder von Brandt indtog en central position i tidlige danske enevælde - han blev som sin svigerfader overrentemester og i 1679 modtog han våbenbrev. Gennem sin nære relation til Christian V modtog han betydelige gaver og strøgods på Lolland - derunder patronatsretten til Vesterborg, Birket, Horslunde og Nordlunde kirker, der blev lagt under Pederstrup.
I 1725 solgte Peder von Brandts søn Henrik von Brandt Pederstrup og Skelstofte til greve Christian Ditlev Reventlow, der i de følgende år erhvervede meget jord på Lolland. Han oprettede i 1729 grevskabet Christiansborg, der i 1741 skiftede navn til Christianssæde da Christian VI (1699-1746) samtidig omdøbte København Slot til Christiansborg. Pederstrup fungerede som forpagtergård under grevskabet, indtil den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, som overtog grevskabet Christianssæde i 1775, gjorde Pederstrup til grevskabets hovedsæde, da han i 1813 trak sig tilbage fra sin embedskarriere i København for at slå sig ned med familien på Lolland.
Greve Reventlow var stærkt knyttet til Lolland, og hans store interesse for landbrugs- og skolereformer kom også til udtryk på hans lollandske grevskab, hvor han afprøvede sine reformtanker forud for det nationale tiltag. Han gennemførte således en række forbedringer af landbrugsdriften på Pederstrup såvel som på hans øvrige besiddelser, ligesom det var i hans tid, at hovedparten af bøndergodset overgik til arvefæste, og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne blev gennemført.
Også i sin politiske karriere lykkedes det for greve Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han i 1786 var med til at nedsætte Den Store Landbokommissionen, som senere bl.a. ophævede stavnsbåndet. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland til at afløse hoveriet, dvs. bøndernes pligtarbejde, der blev omsat fra arbejdsdage til en pengeydelse.
Efter greve Reventlows død vedblev Pederstrup med at være bopæl for de næste generationer. Efter lensgreve Ferdinand Carl Otto Reventlow i 1851 kom i besiddelse af grevskabet indledtes en større ombygning af Pederstrup, hvorved hovedbygningen kraftigt udvidedes, avlsgården nyopførtes på afstand af denne samtidig med at parken blev nyanlagt. Den sidste generation af familien Reventlow valgte familiens fynske besiddelse - baroniet Brahetrolleborg - som deres faste tilholdssted, hvorefter Pederstrup blev benyttet som sommerbolig.
I 1924 overgik grevskabet Christianssæde til fri ejendom i forlængelse af lensafløsningsloven fra 1919, og der blev udstykket flere selvstændige brug og parceller af Pederstrups jorder. Da lensgreve Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard Reventlow døde i 1929 var familiens økonomi kommet under pres og da han kun efterlod sig to døtre, besluttede enken at afhænde de lollandske besiddelser. Pederstrup avlsgård blev solgt til Johannes E. Nielsen i 1935, mens hovedbygningen og parken i 1938 blev solgt til en komité. Komitéens formål var at skaffe midler, så der kunne oprettes et museum for Christian Ditlev Frederik Reventlow. Reventlow-Museet Pederstrup åbnede dørene i 1940.
I 2011 var Pederstrup ejet af Museum Lolland-Falster.
Ejerrække
Kulturmiljø
Til Pederstrup hører Reventlowparken, som åbnede for publikum i 1939.
I Reventlowparken, som omgiver hovedbygningen, er der rejst et mindesmærke for lensgreve Ferdinand Carl Otto Reventlow samt et mindesmærke for Ludvig Reventlow, som blev henrettet af tyskerne i 1945. I den store park findes flere sjældne træer, søer samt et lysthus i bindingsværk fra 1834, der oprindeligt var placeret i Frøkenernes Have på den anden side af søen. Umiddelbart vest for hovedbygningen findes en større sø.
I den nærliggende landsby Horslunde opførte Christian Ditlev Frederik Reventlow i 1824 Reventlow-Asylet over for det gamle fattighospital fra 1700-tallet.
Fredningsstatus 2013: Asylet er fredet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1965.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark, bind 4:3 - Maribo Amt, København 1955.
http://www.aabne-samlinger.dk/reventlow-museet/reventlow-museet/