Fra at have tilhørt Hundslund kloster og Kronen kom Nørre-Ravnstrup siden på et væld af hænder.
Fra midten af 1800-tallet begyndte frasalget af bøndergodset og jorden, så det i løbet af et halvt århundrede kun blev den nærmeste jord, der tilhørte gården.
Hovedbygningen ligger som et enkelt stuehus syd for de mange avlsbygninger på den store bondegård.
Stuehuset, der er opført i 1860, er den ældste bygning på gården.
Hovedbygning
Nørre Ravnstrup har store, grundmurede, hvidpudsede bygninger med tegltag og trappegavle. Den enkeltfløjede hovedbygning, der er opført i 1860, ligger mod syd til en landskabelig have, som den har karnap og frontgavl vendt mod. Mod gården og nord er der to mindre frontspidser. Under hele huset er der kælder.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne består af tre sammenbyggede fløje med tag af pandeplader: Den østlige fløj har desuden en tilbygning. Også vestfløjen har en tilbygning og en gennemkørselsport. Mod nord er der yderligere tilføjet fire bygninger.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Ejerhistorie
Nørre-Ravnstrup er sandsynligvis hovedparcellen i den gamle herregård Ravnstrup, som allerede bliver nævnt i 1503. På det tidspunkt købte Hundslund kloster gården, men efter Reformationen i 1536 kom Nørre Ravnstrup til Kronen, der overtog alt kirkegods. Den følgende tid begyndte Kronen at skille sig af med det nyerhvervede gods, og i 1578 blev gården solgt til Peder Munk Lange. Hans enke giftede sig senere med Malte Sehested, som købte Ravnstrup mølle af Kronen. Dermed var herregård og mølle hos samme ejer og fulgtes ad indtil 1847.
Siden ejede bl.a. Bille- og Kjærulf-slægterne Nørre-Ravnstrup, og gården skiftede hyppigt hænder. Gården var ukomplet, hvilket ville sige, at den ikke havde tilstrækkeligt antal fæstegårde underlagt gården til at kunne opnå skattefrihed. I 1730 blev Nørre-Ravnstrup, møllen og et par huse solgt videre uden fæstegods, som den hidtidige ejer beholdt. Ved det følgende ejerskifte i 1757 havde Nørre-Ravnstrup dog igen fæstegods underlagt.
I 1847 kom Nørre-Ravnstrup, Ørum kirketiende og bøndergods til Peder Rold Lundbye efter hans far, mens stedmoren, Anna Marie Møldrup, beholdt møllen. Dermed blev gård og mølle for første gang i 250 år skilt igen. Året efter giftede hun sig igen, og møllen gik derfor til hendes nye mand Søren Jensen Casper.
Peder Rold Lundbye begyndte at sælge fæstegodset til bønderne, så de blev selvejende. Da han døde i 1865, fortsatte hans enkes nye mand Hans Holm Bredstrup, og han bortsolgte resten af fæstegodset inden sin død i 1878. Sønnen solgte da Nørr- Ravnstrup med det resterende jordtilliggende til forpagteren Frederik Hasselbalch. I 1907 udstykkedes dele af gården, da Hasselbalch solgte 44 hektar ager og eng til nogle naboer, samtidig med at han solgte Nørre-Ravnstrup med hovedparcellen til hestehandleren Jørgen R. Nielsen; godset var altså nu svundet meget ind. Gården ejedes endnu i 1930erne af Jørgen Nielsen og siden af hans søn.
Ejerrække
Kulturmiljø
Nørre-Ravnstrups jorde er samlet om gården, den udtørrede mølledam blev til en eng med dyb tørvejord og sydvest for gården ligger en smule skov.
I Ørum sogn var der i sidste halvdel af 1800-tallet flere teglværker, som nu er nedlagt, bl.a. tæt ved Nørre Ravnstrup.
Sønder Ravnstrup var allerede i middelalderen adskilt fra Nørre-Ravnstrup, men hørte også under Hundslund kloster.
Ravnstrup Mølle hørte under Nørre-Ravnstrup indtil 1847, men eksisterer ikke længere.
Litteratur
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-1967.
Hansen, J. J.: Større Danske Landbrug1930-1937.
Klitgaard, C.: Vendsysselske Aarbøger. XIX. 1951-52. Side 196-206.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.