I middelalderen lå en hovedgård i landsbyen Niløse.
Niløsegaard oprettedes af fire bondegårde i 1743.
Gården ejedes i en lang periode af Sorø Akademi.
Hovedbygning
Hovedbygningen er en en-fløjet hovedbygning i en etage.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsgården er opført i grundmur og ombygget ca. 1965.
Fredningsstatus 2013: Avlsgården er ikke fredet.
Ejerhistorie
Landsbyen Niløse havde gennem middelalderen en hovedgård, hvortil Jens Nielsen nævnes som ejer 1329-1333. Herefter kendes ikke noget til gårdens historie indtil 1700-tallet, hvor oberst Rabe von Kalckreuth oprettede Niløsegaard af fire nedlagte bondegårde.
Oberst Kalckreuth ejede i forvejen herregården Hellestrupgaard, og ved sin død blev begge gårde samlet i en stiftelse, som skulle virke til fordel for pensionerede officerer og godsernes fattige. Stiftelsen kunne dog ikke træde i funktion, da godserne var i dårlig drift og havde stor gæld.
I 1751 blev gårdene lagt under Sorø Akademi tillige med de testamentariske forpligtelser. Gården lå i de følgende 150 år under Sorø Akademi og blev drevet af forpagtere. Sorø Akademi administrerede desuden legaterne, der var knyttet til godserne.
Efter en periode med A/S Ny Kalkbrænderi som ejere, blev Niløsegaard i 1950 overtaget af E. P. Christiani.
Ejerrrække
Kulturmiljø
Niløsegaard har et haveanlæg på ca. 1½ ha.
Gården var i 150 år under Sorø Akademi
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.