Nakskov Ladegaard hed en kort periode efter 1628 Lille Skibsgård.
I omtrent 200 år, mellem 1490 og 1691, hørte Nakskov Ladegaard under Kronen.
Den nuværende hovedbygning er opført i 1848.
Det omkringliggende landskab er fladt.
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning på Nakskov Ladegaard er fra 1848 - tilskrevet murermester Christian Peter Wienberg - består en enkeltfløjet bygning i én etage. Den hvid- og gulpudsede bygning har tegltag, og i midten af hovedbygningen findes en gennemgående frontspids i to stokværk, der mod haven er forsynet med kamtakkede gavle. Oprindeligt havde også gavlene samt frontspidsen mod gården lignende gavle. Bogstaverne R.C. - W.C. samt årstallet 1848 kan endnu aflæses på facaden som vidnesbyrd om hovedbygningens opførsel.
Hovedbygningen har en åben terrasse foran mod haven.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen ikke fredet.
Andre bygninger
Til Nakskov Ladegaard hører også avlsbygninger i hvidkalket grundmur med pap- og eternittag. Disse er opført i 1909 efter en brand.
Den store trelængede og symmetriske avlsgård er placeret umiddelbart over for hovedbygningen og danner sammen med denne et lukket gårdsrum.
Nord for hovedbygningen findes en mejeribygning i bindingsværk med tegltag.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Ejerhistorie
Nakskov Ladegaard blev første gang omtalt i kilder fra 1427, idet gårdens ejer - Ulf Godov - dette år pantsatte gården til Anders Nielsen. Næste gang gården blev nævnt, var i 1461, hvor Thomas Jensen overdrog Nakskov Ladegaard til Nakskov kirke, og senere kom gården under den danske krone, hvor den formentlig fungerede som avlsgård for Engelborg - den kongelige borg med skibsværft som kong Hans (1455-1513) i 1505 lod anlægge på Slotø i Nakskov Fjord.
I 1628 blev Nakskov Ladegaard i en kort periode omtalt som Lille Skibsgård, idet gården af kong Christian IV (1577-1646) blev udlagt til skibsbyggeren på Slotø i forbindelse med, at skibsværftet genopstod for en kort periode. Den danske konge Frederik III (1609-1670) overlod i 1656 gården til Jens Jensen, der administrerede gården indtil i hvert fald 1687. Kronen skilte sig dog først helt af med gården i 1691, da den blev overdraget til Johan Hieronimus Hoffmann, som i forvejen ejede Asserstrup og Grimsted, det senere Frederiksdal. Johan Hieronimus var gift med Luttemelle Vinterberg, der efter sin mands død i 1696 forgæves forsøgte at lægge Nakskov Ladegaard under Grimsted.
I tiden herefter havde Nakskov Ladegaard fælles ejer med Asserstrup, hvorunder gården fra slutningen af 1600-tal blev lagt. I 1744 blev Asserstrup med Nakskov Ladegaard og Grimsted købt på auktion af Niels Siersted. Gårdens ejerhistorie fortoner sig i det uvisse, muligvis blev den solgt videre til Jørgen Christensen Skafte og Peder Jessen, muligvis blev den tilknyttet baroniet Christiansdal sammen med Asserstrup i 1763.
Omkring 1800 købte Abraham Ditlev Suhr Nakskov Ladegaard, der på det tidspunkt hørte under baroniet Christiansdal. Suhr solgte gården i 1810, og der fulgte en periode med hyppige ejerskifter, inden Niels Christian Engel Neergaard i 1865 købte gården. I hans tid på Nakskov Ladegaard inddæmmede han en del jord og øgede gårdens jordbesiddelser betragteligt. I 1877 kunne han derfor sælge en større Nakskov Ladegaard videre til Carl August Johannes Neergaard, som i 1891 solgte gården til W.R. Tidemand.
Den efterfølgende ejer, J.W. Hanssen, forøgede Nakskov Ladegaards jordtilliggende og solgte i 1912 gården videre til Laurids J. Juul. Laurids J. Juul reducerede i modsætning til den foregående ejer gårdens størrelse. Fra 1916 og ca. halvtreds år frem oplevede Nakskov Ladegaard regelmæssige ejerskifter.
I 2013 ejedes Nakskov Ladegaard af Torben Kruse og Hans Jørgen Kruse.
Kulturmiljø
Den store have på Nakskov Ladegaard grænser op til en mindre skov.
I området nær Nakskov Ladegaard findes flere fortidsminder.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980
Trap, J.P.: Danmark. København 1955.