Møllegaard ligger midt på Langeland.
Gården har bl.a. været ejet af Frederik Ahlefeldt-Laurvigen fra grevskabet Langeland.
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning, der blev opført i 1880, erstattede formodentligt en ældre hovedbygning i bindingsværk.
Hovedbygningen, der er tegnet af arkitekt H. Hagemann, er opført i røde mursten. En kort hovedfløj i ét plan afsluttes af to tværstillede fløje opført i to etager. Alle fløje er anlagt over en høj kælder.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig.
Andre bygninger
Sydvest for hovedbygningen ligger en beboelsesbygning i bindingsværk opført i 1810.
Sydøst for denne bygning ligger de egentlige avlsbygninger. Der er tale om et uregelmæssigt anlæg, der i udgangspunktet samler sig omkring en mindre gårdsplads syd for hovedbygningen. Bygningerne er i overvejende grad opført i bindingsværk.
Fredningsstatus 2013: Bygningerne er udpegede som bevaringsværdige
Ejerhistorie
Oluf Hansen Gaas var den første ejer af Møllegaard, hvis navn endnu kendes. Han ejede gården i sidste halvdel af 1500-tallet og ejede desuden den fynske herregård Tøjstrup, som han erhvervede sig gennem sit ægteskab med Magdalene Nielsdatter Sandberg.
Endnu før Gaas' død overgik Møllegaard til Mogens Eriksen Bille, der også ejede den nærliggende herregård Rynkebygaard. Bille efterlod i 1597 Møllegaard til sine to sønner, Erik og Steen Mogensen Bille. Steen Mogensen Bille syntes at have ejet gården indtil 1639, men antageligt har ejerskabet været delt på flere hænder.
Bendt Petersen von Deden, der var officer og fra 1627 landkommissær på Langeland, skrev sig allerede 1614 til Møllegaard. Ved hans død omkring 1640 overtog hans enke, Karen Pors, Møllegaard, indtil deres søn, Rudbek Bendtsen von Deden, blev myndig. Muligvis har Karen Pors købt de øvrige anparter, i hvert fald synes hendes søn at have været gårdens eneste ejer.
Rudbek von Dedens enke Hilleborg Grubbe døde i 1705 på gården, men forinden havde sønnen Bendt Frederik von Deden overtaget såvel Møllegaard som den nærliggende gård Skovsbo. Efter hans død i 1704 overgik Møllegaard til hans enke Mette Margrethe Sehested, som samme år frasolgte Skovsbo. Hun ægtede efterfølgende kaptajn Vincens Steensen Kaas, som dermed overtog Møllegaard. Få år efter Vincens Kaas' død solgte Mette Sehested Møllegaard til kaptajn Christopher Radeleff.
Senere ejede ritmester Henrik Christoph von Pultz, der var gift med Birgitte Sophie Kaas, gården. Efter hendes fars død flyttede parret til Skovsgaard, der også ligger på Langeland. Parret døde med få års mellemrum, og begge gårde blev solgt på auktion i 1760.
Før 1787 købte greve Frederik Ahlefeldt-Laurvig Møllegaard. Ahlefeldt-Laurvig - også kaldet Generalen - blev ved arv en af landets største godsbesiddere og var samtidigt blandt hærens øverstbefalende, deraf tilnavnet. I 1791 arvede han grevskabet Langeland, og Møllegaard var da blot en mindre besiddelse, som han lod sin bror, oberst Carl Christian Ahlefeldt-Laurvig, bebo omkring 1806-09. Ahlefeldt-Laurvig var nytænkende i forhold til landbrug, hvor han afskaffede hoveriet og udskiftede bøndergodset, og han beskæftigede sig bl.a. med videnskab, kunst og skuespil. Hans økonomi kunne dog ikke følge med hans interesser, og ved hans død 1832 var godserne stærkt forgældede.
Få år inden Ahlefeldt-Laurvigens død havde han i 1830 solgt Møllegaard til Christopher Adolph von Hedemann, der i 1834 videresolgte gården til M. Petersen. Efter knap 40 års ejerskab efterlod Petersen gården til sin søn, C. M. Petersen, hvis enke, Sigrid Adelheid Julie Petersen, ejede Møllegaard indtil 1940.
I 2013 var gården ejet af Anni og Kjeld Pedersen.
Ejerrække
Kulturmiljø
Møllegaards have, som delvist er omgivet af et stendige, rummer et ca. 300 år gammelt lindelysthus.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.