Marselisborg hed oprindeligt Havreballegård og tilhørte i middelalderen biskoppen i Aarhus.
Dets nuværende navn fik godset i anden halvdel af 1600-tallet, da Constantin Marselis oprettede baroniet Marselisborg.
Marselisborg blev i 1896 overtaget af Aarhus Kommune, som nedlagde herregården og udstykkede jorderne til byens vækst.
Det nuværende Marselisborg Slot er opført i 1902 på en anden placering end den tidligere herregård Marselisborg.
Hovedbygning
I 1570'erne ønskede Frederik II (1534-1588) at opføre et større kornmagasin til Aarhusgaard. Planerne blev opgivet i 1576, og i stedet blev byggematerialerne overført til Havreballegård, som Marselisborg hed på dette tidspunkt. Lensmanden på Havreballegård fik ordrer om at bruge disse til en ny hovedbygning, hvor der kunne indrettes passende gemakker for kongen. Dette resulterede i et stort stenhus omgivet af volde og grave.
Under besættelsen af Jylland i forbindelse med den danske deltagelse i trediveårskrigen blev Havreballegårds bygninger stærkt beskadiget, og der blev truffet en beslutning om at de skulle istandsættes, dog for så få penge som muligt, da riget ikke havde mange penge.
I 1661 overtog den hollandske købmand Gabriel Marselis Havreballegård, men hverken han eller hans søn, som gav den navnet Marselisborg, boede fast på gården, der var blevet ødelagt af svenskerne under Karl Gustav-krigene i 1657-1660.
I 1756, da Frederik Danneskiold-Samsøe ejede Marselisborg, bestod den beskedne hovedbygning af én enetages bindingsværksbygning med kvist. Danneskiold-Samsøe købte derfor en gård i Aarhus for at kunne bo mere standsmæssigt, end hovedbygningen på Marselisborg gjorde muligt.
Under Christian Rudolph Philip Gersdorffs ejerskab af Marselisborg blev der opført en ny hovedbygning, da den eksisterende ikke kunne repareres. Denne nye hovedbygning var en trefløjet, pudset gård i en etage og i nyklassicistisk stil.
Efter at Aarhus Kommune overtog Marselisborg i 1896, blev Gersdorffs hovedbygning udlejet og brugt til kostskole, som i 2013 er videreført som MArselisborg Gymnasium. Gersdorffs bygning blev revet ned i 1916.
På en ny placering længere mod syd blev opført Marselisborg Slot under ledelse af arkitekten, Hack Kampmann.
Marselisborg slot er opført i palæstil inspireret af nordisk barok. Bygningen består af en hovedfløj samt to små sidefløje, der åbner sig mod vest. Alle tre fløje er i to etager og er opført i grundmur.
Mod øst karakteriseres facaden af et fremspringende parti, en såkaldt midtrisalit. Risalitten krones af en trekantsfronton og en svungen trappe giver adgang til haven. Mod vest står der i begge hjørner ved sidefløjene et lille kantet trappetårn, som flankerer hovedtrappen. Tårnene er som midtrisallitten mod øst dækket af kobber. Resten af taget er af glaserede sorte teglsten.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet
Andre bygninger
Nordvest for Marselisborg Slot ligger to økonomibygninger.
Til gården har der i tidens løb også hørt adskillelige møller, bl.a. en krudtmølle. Møllen blev anlagt i 1637 i forlængelse af den salpeterproduktion, der var startet af Christian IV inden dennes indtræden i Tredveårskrigen. Der har dog været mange flere møller, hørende til godset, og heraf er bl.a. tre endt som skovrestauranter.
Avlsbygningerne til Marselisborg blev ødelagt ved en brand i 1909.
Fredningsstatus 2013: Ingen af ovennævnte bygninger er fredede.
Ejerhistorie
Marselisborg hed oprindeligt Havreballegård og stammer antageligt fra 1100-tallet, hvor godsnavne der endte på balle var meget almindelige. I middelalderen tilhørte gården bispestolen i Aarhus, men den blev efter reformationen i 1536 overtaget af kronen. Kort efter blev Havreballegård lagt ind under Aarhusgaard, der tidligere havde været en katolsk bispegård. Aarhusgaard blev dog opgivet, og i stedet blev der opført et nyt stort stenhus ved Havreballegård, der blev sæde for lensmanden i Aarhus Amt.
Senere tog Christian IV (1577-1648) lejlighedsvis ophold på Havreballegård, og allerede inden han gik ind i Trediveårskrigen i 1625, var det blevet besluttet, at der skulle oprettes en salpeterlade ved Havreballeskov. Laden skulle producere salpeter, som skulle bruges til krudt. Christian IV havde ikke succes i krigen, og hele Jylland blev efter 1626 besat. Som mange andre herregårde i perioden led Havreballegård stor overlast.
I 1661 blev Havreballegård overdraget til den hollandske købmand Gabriel Marselis, som siden 1628 havde været leverandør af jern, våben og ammunition til den danske stat. Efter Karl Gustav-krigene i 1657-1660 var Marselis blevet en af Kronens største kreditorer, og hans tilgodehavender blev bl.a. tilbagebetalt med jord.
I 1673 arvede sønnen Constantin Marselis Havreballegård, og i 1680 blev gården ophøjet til et baroni ved navn Marselisborg. Baronier måtte ikke sælges eller deles op, og hvis slægten uddøde gik jorden til kongen. Til gengæld var der skattefrihed for hovedgårdsjorden samt en del af bøndergodset, ligesom baronen også fik birkeret, patronatsret og amtmandsmyndighed. Birkeret betød, at baronen selv kunne ansætte dommerne i den retskreds, som godset udgjorde. Marselis nøjedes imidlertid ikke med at dømme bønderne inden for sin egen retskreds, og i 1687 klagede flere landsdommere over, at han ved birketinget også dømte egne og kongens bønder, som ellers boede uden for baroniet.
Marselis døde i 1699 uden børn, og godset tilfaldt Christian V (1646-1699), som skænkede det til sin uægte søn, Ulrik Christian Gyldenløve. Ved Gyldenløves død i 1719 gik Marselisborg til hans nevø, Frederik Danneskiold-Samsøe, der - ligesom Ulrik Christian Gyldenløve - havde gjort stor karriere i flåden.
Danneskiold-Samsøe gik straks i gang med at forbedre godsets drift, men fik til trods herfor ikke lov til at lade Marselisborg gå i arv inden for familien. Christian VI (1699-1746) havde i 1733 lovet sin yngling, Niels Gersdorff, Marselisborg, hvis Danneskiold-Samsøe ingen sønner fik. Danneskiold-Samsøe havde været stærk modstander af dette løfte, men kunne intet gøre, og da han døde uden at efterlade sig sønner, overtog Christian Rudolph Philip Gersdorff Marlisborg i 1772, to år efter Danneskiold-Samsøes død.
I 1800 arvede Nicolaus Maximilian Gersdorff Marselisborg. Han var general og havde i 1740'erne været i tjeneste hos den tyske kejser. Han døde allerede i 1802, hvorefter sønnen, Christian C.N. Gersdorff, arvede gården. I 1805 fik han stamhuset ophævet og solgte derefter Marselisborg til Frederik Julius Christian Gyldenkrone, som også ejede Moesgaard og Vilhelmsborg. Gyldenkrone indførte betydelige forbedringer i godset drift, og han sørgede for nødvendige nyplantninger i skovene omkring godset.
I 1825 kom Marselisborg tilbage til Gersdorff-slægten, da gården blev købt af Christian A. Gersdorff. Blot syv år senere solgte han imidlertid gården til H. Rothe og Caspar Ingerslev. Ingerslev købte i 1835 Rothes andel af gården. Han gennemførte derefter frasalget af fæstegodset og gjorde Marselisborg til et yderst veldrevet storlandbrug - en indsats, som hans søn, Hans Peter Ingerslev, fortsatte. Ingerslev blev i 1885 indenrigsminister i Estrups regering, og han varetog her særligt landbrugets interesser. Hans personlige liv var præget af ensomhed, hvilket ifølge rygterne skyldtes en ungdommelig forelskelse i en danserinde, Juliette Price.
I 1895 forhandlede Aarhus byråd sig frem til en forkøbsret til Marselisborg, hvilken man benyttede sig af året efter, da H. P. Ingerslev døde. Aarhus Kommune nedlagde herregården som landbrug. Godsets bynære jorder blev herefter anvendt til udvidelse af byen, som disse år oplevede en hastig vækst, mens skovene blev udlagt som rekreative arealer. Herregårdens bygninger blev udlejet til oprettelse af en kostskole.
På godsets jorder syd for Aarhus blev et areal udlagt til opførelse af en residens til kongefamilien. Marselisborg Slot blev i 1898 givet som gave fra folket til kronprins Christian (senere Christian X) og prinsesse Alexandrine. Efter slottes færdiggørelse i 1902 benyttede parret det som sommerresidens.
Marselisborg Slot, som kun kan arves af tronfølgeren, var i 2013 ejet af Hendes Majestæt Dronning Margrethe.
Ejerrække
Kulturmiljø
Marselisborg Slot er omkranset af flere skove, Thorsskoven mod sydøst og Havreballeskoven mod nordvest, ligesom Marselisborg også ligger i forbindelse med Mindeparken. Denne blev anlagt i 1925 til minde om de danskere, der havde deltaget i Første Verdenskrig.
Til Marselisborg Slot hører også en park, som oprindeligt på anlagt af L. Christian Diedrichsen, og som i 1915 og 1917 blev udvidet. Særligt Dronning Alexandrine interesserede sig for forskønnelsen af denne park.
På grunden for den oprindelige herregård Marselisborg ligger i 2013 Marselisborg Gymnasium.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København. 1980.
Roussel Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København. 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.