Gennem 1700-tallet hed gården Nygaard og fungerede som bolig for øens amtmænd.
Flere af gårdens besiddere har været kendt som bondeplagere.
Magnus Beringskiold købte gården i 1769 og gav den navnet Marienborg efter sin kone.
Hovedbygningen på Marienborg blev revet ned i 1984.
Til Marienborg hører en stor og parklignende have i engelsk stil.
Hovedbygning
Samuel Christoph von Plessen opførte en ny hovedbygning samt en mængde mindre huse under sit ejerskab. Disse bygninger blev revet ned efter von Plessens fald. I 1707 blev der, under Caspar Gottlob Moltkes ejerskab, opført en ny hovedbygning i én etage med to små sidefløje.
Under Peter Adolph Tuteins ejerskab blev en ny hovedbygning opført i gule mursten i to stokværk efter tegning af arkitekt V. Th. Walther i årene 1853-1855. Bygningen blev opført i italiensk stil med et firkantet tårn samt en stor terrasse i kampesten på havesiden.
Da Hemming Vilhelm Moltke kom i besiddelse af Marienborg i 1888, lod han den gamle hovedbygning af Moltke nedrive og fik i stedet for opført en ny fløj efter tegning af arkitekt Axel Berg i tilslutning til Tuteins bygning. Denne hovedbygning blev revet ned i 1984.
Andre bygninger
Til Marienborg hører adskillelige avlsbygninger. I 1908 hærgede en brand avlsgården, der var fra 1869 i gule sten med cementtag. Efter branden blev avlsgården genopført ved G. Tvede. Tre af Marienborgs avlsbygninger placerer sig på tre sider af en stor gårdsplads med grønne arealer, mens flere avlsbygninger placerer sig nord herfor.
Fredningsstatus 2013: Dele af avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med middel til lav bevaringsværdi.
Ejerhistorie
Herregården Marienborg er en yngre herregård, som blev oprettet sidst i 1700-tallet. Gården hed oprindeligt Nygård og tilhørte Kronens besiddelser på Møn. Nygaard var en stor gård oprettet ved sammenlægning af to bondegårde. Den blev i 1658 givet som len til Jacob Nielsen sammen med en del underliggende fæstegårde og husmandssteder.
Fra 1685 fungerede Nygaard som amtmandsbolig for Samuel Christoph von Plessen, der var kendt som en hård bondeplager. Også i sit embede som chef for garden var Samuel Christoph von Plessen kendt som en hård herre, og i 1697 blev han frataget amtmandsskabet. To år senere blev han tilmed afsat som chef for livgarden og arresteret.
Nygaard fortsatte herefter som amtmandsbolig gennem det meste af 1700-tallet. En af de mest berømte beboere var Adam Gottlob Moltke, Frederik V's (1723-1766) mest betroede rådgiver og lensgreve til Bregentved.
I 1769 blev rytterdistriktet på Møn afviklet og sat på auktion. Rytterdistrikterne blev oprettet i begyndelsen af 1700-tallet og skulle sørge for underhold til Kronens rytteri. Spredt over landet fandtes fra 1720 tolv rytterdistrikter, et for hvert regiment.
Nygaard indgik i auktionen som hovedgårdsparcel nr. 1 sammen med en del fæstegårde, der blev lagt under gården. Områdets bønder købte i første omgang godset, men da de ikke kunne stille de krævede garantier for købet, gik handlen tilbage. Nygaards nye ejer blev Magnus Beringskiold, som også fik ry for at være en hård herremand og bondeplager. Mellem 1771 og 1772 fik han frataget godset. Da Magnus Beringskiold imidlertid var medvirkende til Struensees fald, fik han i 1772 godset igen, som han gav navnet Marienborg efter sin kone.
I 1777 solgte Magnus Beringskiold Marienborg til Charles Francois Bosc de la Calmette, der var ministerpræsident for Holland. Charles Francois Bosc de la Calmette var mildere end sin forgænger, men det var først under hans søn, Gérard Pierre Antoine de Bosc de la Calmette, at godset blev udvidet til en betydelig ejendom.
Også Gérard Pierre Antoine de Bosc de la Calmette blev efterfulgt af sin søn, Charles Reinhard Bosc de la Calmette, som satte godset over styr og blev sat under administration i 1817. Ved hans død måtte Marienborg sælges for at dække gælden.
Køberen blev Peter Adolph Tutein, som både var en anset godsejer og politiker. Peter Adolph Tutein fik afskaffet hoveriet, solgte en stor del af fæstegårdene fra godset og forbedrede ejendommen ved bl.a. dræning af markerne.
I 1888 blev Marienborg købt af en bror til lensgreven på Bregentved, Hemming Vilhelm Moltke. Hans forfædre, Caspar Gottlob Moltke og Adam Gottlob Moltke, havde i 1700-tallet haft embedsbolig på Nygaard.
I 2013 blev Marienborg ejet af en efterkommer til Hemming Moltke, Birgitte Natorp.
Kulturmiljø
Haven på Marienborg rummer bl.a. damme med broer samt mindre søer og sjældne træer. Ved indkørslen findes en dobbelt allé.
I kulturmiljøet nær Marienborg findes flere fortidsminder.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1967.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark, bind 4:1 - Præstø Amt. København 1955.