Lyngsbækgaard eksisterede allerede i midten af 1500-tallet.
Oprindeligt var gården en selvejergård, men i dag er Lyngsbækgaard et af Danmarks mest helstøbte nyklassicistiske anlæg.
Anlægget består af to trefløjede anlæg - hovedbygning og ladegård - der åbner sig mod hinanden.
Otto Mønsted - grundlæggeren af Danmarks første margarinefabrik - blev født på Lyngsbækgaard.
Hovedbygning
Jacob Hansens anlæg blev påbegyndt i 1784, hvor den grundmurede hovedbygning blev opført. Der er tale om et helstøbt nyklassicistisk anlæg, hvor hovedfløjen, der er opført i to stokværk over kældersoklen, flankeres af to lavere, næsten fritliggende, sidefløje.
Hovedbygningen er 13 fag lang, og anlæggets symmetri understreges af hovedfløjens frontonkronede midtrisalit.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Avlsanlægget, der blev opført 1776 - ligeledes af Jacob Hansen - er mere beskedent opført i bindingsværk og tækket med strå. Det trelængede anlæg domineres af den høje og brede ladebygning, der flankeres af to lavere sidebygninger.
Anlægget tilskrives arkitekten Anders Kruse og dannede skole for
en række herregårdsanlæg på Djursland.
Fredningsstatus 2013: Avlsgården er fredet.
Ejerhistorie
Lyngsbækgaard var oprindeligt én af flere gårde i landsbyen Lyngsbæk. Med tiden voksede denne gård sig imidlertid så meget større end byens øvrige gårde, at den overtog disse og deres jorde.
Lyngsbækgaard blev første gang omtalt i 1479, og godt 100 år senere gav Christian IV (1577-1648) i 1578 tilladelse til, at birkefogeden i Hassens Birk, dvs. retskreds overtog Lyngsbækgaard og lod den blive ladegård i birket. Birkefogeden Kjøn Quitzow, der stammede fra Tyskland, opnåede i løbet af de næste godt 20 år tilladelse til at udvide gårdens jordtilliggende.
Ved Quitzows død i 1597 købte Kronen gården tilbage fra arvingerne og lagde den under Kalø gods. I 1661 overdrog Frederik III (1609-1670) Kalø - og dermed også Lyngsbækgaard - til sin uægte søn, Ulrik Frederik Gyldenløve.
Ulrik Frederik Gyldenløve, der en overgang var gift med Marie Grubbe til Tjele, blev i 1664 udnævnt til statholder i Norge, hvilket muligvis var en medvirkende årsag til, at han i 1670 atter mageskiftede Kalø og den tilhørende Lyngsbækgaard med Kronen.
Mens Kalø i 1690 blev solgt til adelsmanden Conrad Reventlow, Frederik IV's (1671-1730) kansler og far til dronning Anna Sophie, fandt Lyngsbækgaard en mere jævn køber. I 1691 blev Lyngsbækgaard således solgt til Rasmus Andersen fra Ebeltoft, der i 1699 solgte gården til Hans Jacobsen.
Hans Jacobsen var i 1670 blevet udnævnt til kgl. ridefoged på Mols, og han blev i løbet af 1680'erne byfoged i Ebeltoft. Få år før han erhvervede Lyngsbækgaard, havde han i 1693 købt den nærliggende herregård Rolsøgaard.
Hans Jacobsens to sønner - først Hans og senere Jacob Hanson - arvede i hurtig rækkefølge Lyngsbækgaard efter forældrenes død i 1714.
Jacob Hansons søn, Iver Hanson, der overtog gården omkring 1740, giftede sig med en velhavende enke, som bragte en del gods ind i ægteskabet. Iver Hanson opnåede at blive kancelliråd og markerede sig i samtiden som en god landmand, der færdedes hjemmevant blandt egnens godsejere og rangspersoner.
Iver Hansons søn, Jacob Hanson, der arvede gården i 1770, var ansvarlig for opførelsen af det stadigt eksisterende herregårdsanlæg. Han formåede at udnytte de gode vilkår for landbruget til at stabilisere og udvide Lyngsbækgaard, og under hans ejerskab nåede gården sin hidtil største udstrækning. Landbrugskrisen i begyndelsen af 1800-tallet ramte imidlertid Lyngsbækgaard hårdt. Jacob Hansons søn, Iver Jacob Hanson, gik fallit i 1818 og døde under tragiske omstændigheder i 1821, hvorefter gården blev solgt.
Der fulgte en kort periode med skiftende ejere, men i 1835 blev gården købt af Niels Secher Mønsted. Niels Secher Mønsted var far til Otto Mønsted, der grundlagde Danmarks første margarinefabrik.
Mønsted familien ejede gården frem til 1918, og i 1920 erhvervede lensbaronesse Sofie Gyldenkrone, der var enke efter lensbaron Ove Gyldenkrone til Vilhelmsborg, Lyngsbækgaard. Lensbaronessen lod hovedbygningen restaurere i 1921, og ved hendes død i 1942 arvede hendes døtre, Regitze Skeel og baronesse Anne Edel Gyldenkrone, gården. Regitze Skeel, hvis mand Otto Skeel drev Lyngsbækgaard, solgte i 1984 gården til skibsreder Per Henriksen.
Ejerrække
Kulturmiljø
Lyngsbækgaard ligger i et kuperet, skovklædt terræn. Endnu præger herregårdsalleens kastanjetræer landskabet, mens jordtilliggendet omkranses af diger og hegn.
Litteratur
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-1967.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.