Lyngballegaard er en gård nær Sabro ved Århus og var i middelalderen ejet af Århus Domkirke.
Fra sidste halvdel af 1600-tallet og frem til starten af 1900-tallet var gården en del af grevskabet Frijsenborg.
Hovedbygning
Lyngballegaards hovedbygning er en hvidpudset enetages længe, som efter en brand blev opført i 1846. På en signalklokke på gården er der indskrevet, at den forrige hovedbygning blev opført i 1778, da lynild havde ødelagt den eksisterende hovedbygning. Gården har tegltag.
I 1913 blev bygningen udvidet med en midterpavillon over fire fag i to etager og med højt og spidst fransk tag. På denne midterpavillon hænger et stort ur, som vender mod nord.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne består af 3 længer, hvoraf de 2 fritliggende har trætrimpel og skifertag. Den vestlige længe er forbundet med hovedbygningen ved en mur i vinkel, hvorigennem der er indkørsel til gårdpladsen.
Efter en brand blev der i 1932 bygget endnu en længe i 3 afdelinger ved siden af en af de eksisterende.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredet.
Ejerhistorie
Alle gårdene i landsbyen Lyngballe blev i 1327 erhvervet af Domkapitlet i Aarhus, der på et tidspunkt oprettede Lyngballegaard som en hovedgård med underliggende fæstegårde. Ved Reformationen i 1536 kom gården under Kronen, der ved at inddrage kirkeligt gods i hele landet fik enorme godsrigdomme. Kronen var herefter landets største godsejer. Kronen mageskiftede, dvs. byttede, Lyngballegaard i 1584 til Hans Rostrup til Sjelleskovgaard.
Efter forskellige ejere blev Lyngballegaard i 1632 solgt til grev Valdemar Christian, som var søn af Christian IV og dennes hustru fra 1615 Kirstine Munk. Valdemar Christian mageskiftede igen Lyngballegaard tilbage til Kronen i 1646. I 1650 indgik gården endnu engang i en byttehandel og overgik denne gang til Caspar Christoffer Gjersdorff.
Efter flere nye ejere var Lyngballegaard en af de gårde, som Mogens Friis oprettede grevskabet Frijsenborg af i 1672. Frijsenborg blev med tiden blandt landets allerstørste grevskaber.
Selve Lyngballegaard havde i 1662 en produktion på sine egne jorden svarende til 16 tønder hartkorn, hvilket ikke har været stort for en selvstændig herregård på denne tid. I 1850 var hovedgården vokset til 29 tønder hartkorn for herregårdens egne jorder og dertil 311 tønder hartkorn fra de underlagte fæstegårde.
I 1919 opløstes alle grevskaber, baronier og stamhuse ved lov og skulle overgå til at være fri ejendom. I den forbindelse skulle betales en afgift til staten. Grevskabet Frijsenborg var nødsaget til at udskille store arealer fra dets godskompleks, og Lyngballegaard blev solgt til Troels N. Ravn, som i 1926 solgte den videre til sin svoger, J. Bech-Jensen.
Efter Anden Verdenskrig blev gården dog generhvervet af familien Wedell og indgår i 2013 i godset Frijsenborg & Wedellsborg Land- og Skovbrug.
Kulturmiljø
Til Lyngballegaard hører der en have. Gården er delvist omgivet af skove, som hører under Frijsenborg.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København. 1980.
Roussel Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København. 1963-68.
Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.