Lykkesholm var i perioder en almindelig fæstegård under Holmegaard
Lykkesholm var 1765-1928 lagt ind under stamhuset Ahlefeldt med centrum i Broløkke.
Til Lykkesholm gods hører der en mølle.
Hovedbygning
Hovedbygningen består af en enkeltfløjet bygning i gule mursten og med tegltag. Bygningen er opført 1867.
Bygningen har høj sokkel og trapper i granitsten.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi
Andre bygninger
Af den tidligere avlsgård resterer i 2013 blot en stor lade, opført år 1900. Laden er opført i gule mursten og havde oprindeligt stråtag, men fremstår i 2013 med tegltag. Bygningen rummer rester af kampestensmur.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygning fra 1900 udpeget som bevaringsværdig.
Ejerhistorie
Lykkesholm ligger i landsbyen Tryggelev, hvor der i middelalderen fandtes en væbnergård. Den først kendte ejer af Lykkesholm var Peder Mødeskal, hvis svigersøn, Hans Kortsen, skrev sig til godset og den nærliggende mølle i 1478. Efter Hans Kortsen fulgte sønnen Mikkel Hansen Kortsen. Men efter disse simple overtagelser fra far til søn begyndte en periode med omfattende arvedelinger.
Lykkesholm blev fra 1547 ramt af en række arvestridigheder, der handlede om rettighederne til de mange arvelodder, som enten var nedarvet i flere generationer, eller var blevet handlet som partshavere af mange efterfølgere.
Jens Hvas blev i 1553 og igen i 1558 fradømt sin del af Lykkesholm gods, da slægten Kortsen kunne bevise, at de ejede 23 ud af de 24 dele, som gården efterhånden var blevet opdelt i. Derpå var Lykkesholm tilbage i slægten Kortsens eje. Frands Brockenhuus købte dele af gården i 1555, men solgte igen disse til Mads Olsen Kortsen. Med ham blev herregården samlet under én ejer, men meget vides ikke om den følgende periode.
Gennem 1600-tallet var Lykkesholm ejet af slægten Pors og senere slægten Kaas ved ægteskabet mellem Anne Rudbeksdatter Pors og Mogens Eriksen Kaas. Deres søn arvede Lykkesholm og søgte i 1689 at få tilladelse til at lægge Lykkesholm under Holmegaard som bøndergods, hvilket ville betyde, at Lykkesholm skulle regnes som en almindelig, men ret stor, fæstegård. Det synes dog ikke at være blevet realiseret.
Efter en årrække med slægten Kaas som ejere, erhvervede Frederik Ahlefeldt halvdelen af herregårdene Lykkesholm og Holmegaard i 1749. Efter seks år med retslige processer mod arvingerne til den anden halvdel, købte Frederik Ahlefeldt denne halvdel af godset i 1755.
I 1765 oprettede Frederik Ahlefeldt stamhuset Ahlefeldt. Frem til 1928 lå Lykkesholm gods under stamhuset, som havde sit hovedsæde på Broløkke. Ved oprettelse af stamhuset Ahlefeldt sikrede Frederik Ahlefeldt sig, at godset i fremtiden ikke blev delt mellem mange arvinger eller forsvandt ud af slægtens eje. Ahlefeldt'erne besad desuden grevskabet Langeland med centrum i Tranekær.
Med lensafløsningen 1919 bestemtes det, at alle stamhuse skulle ophæves og en del af besiddelserne udlægges til statshusmandsbrug. Det skete i 1928 på stamhuset Ahlefeldt, hvor den daværende ejer - lensgreve Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig - besluttede at bortsælge en del af Lykkesholm i forbindelse med overgangen til fri ejendom.
Lykkesholm solgtes 1960 til Carl Christian Larsen, som ejer gården i 2013.
Ejerrække
Kulturmiljø
Nord for Lykkesholm ligger en banke, som formodes at være et gammelt voldsted med tilhørende gård. Her er der tidligere fundet gamle munkesten, men i dag ses kun enkelte store kampesten. Tæt ved banken er der rester efter en gammel stenvej. Langs randen af banken vokser der gamle bøgetræer.
Litteratur
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Kolderup-Rosenvinge: Gamle danske Domme. 1824-1844.
Bobé, Louis, Gustav Graae og Frederik Jürgensen West: Danske Len. 1916.