Lerchenborg fik sit nuværende navn af Christian Lerche som omdøbte og ombyggede den gamle gård Østrupgaard.
Lerchenborg var under Christian Lerche midt i 1700-tallet en del af en af Danmarks største godsbesiddelser, ligesom stamhuset Lercheborg var Danmarks største stamhus.
Lerchenborg består af et stort barokanlæg, hvor hovedbygning, avlsbygninger og park alle er symmetrisk forbundet. Med sin egalitet, regularitet og symmetri er Lerchenborg en inkarnation af sin tids arkitekturideal.
Avlsbygningerne er, ligesom hovedbygningen, opført i et stort symmetrisk anlæg efter barokkens idealer.
Lerchenborg tilbyder BBB - 'Business Bed & Breakfast'.
Hovedbygning
Hovedbygningen på Lerchenborg består af et anlæg med tre fløje og to udløberfløje, som sammen danner en gårdsplads, der er åben mod vest-nordvest. Den østlige midterfløj står i to etager, og fra denne går en nordlig og en sydlig sidefløj, som begge er lavere i kun en etage. Fra enderne af disse to sidefløje udstikker to korte udløberfløje i retninger væk fra gårdspladsen.
Midterfløjen er 17 vinduesfag lang og har facade mod gårdspladsen og avlsbygningerne på den ene side, og parken på den anden. På begge sider er der risalitter, fremspring i facaden der er trukket ud over resten af bygningen, både i midten og i hver side. Risalitterne er alle højere end gavlen på resten af bygningen og mens sideritalitterne har buede frontoner, partier der sidder øverst ved gavlen, har midterrisalitterne trekantede frontoner. Alle frontonerne er udsmykket. Midterfløjen er derudover hvidpudset og med højt sort tag af skifer, og murfladerne bliver brudte af sandstensindfatninger omkring vinduerne. Ud mod gårdspladsen er der to hovedindgange til midterfløjen, en på hver side af midterrisalitten, som begge er anbragt symmetrisk med hovedaksen. På den modsatte facade er hovedindgangen midt i fløjen ved en stor jonisk sandstensportal, og herfra leder en dobbeltløbet fritrappe ned til parken. I midterfløjen er der derudover også både kælder og loft.
De to sidefløje er som nævnt lavere end midterfløjen, og modsat denne har midterfløjene kun en midterrisalit med trekantet, pyntet fronton, men ikke nogen sidefrontoner. Ligesom midterfløjen er de hvidpudsede mure brudt af sandstensindfatninger og et højt sort tag.
Den nuværende hovedbygning blev bygget af Christian Lerche i 1743-1753, som en erstatning for den gamle bindingsværksbygning Carl Ahlefeldt havde bygget tidligere. Det menes, at arkitekten Nicolai Eigtveds tegninger har ligget til grund for bygningen.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Nordvest for hovedbygningen ligger Lerchenborgs avlsbygninger. Avslbygningerne danner et symmetrisk anlæg efter barokkens idealer, ligeledes med hvidpudsede mure.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er fredet.
Ejerhistorie
De arealer, som i dag udgør Lerchenborg Gods, hørte i 1600-tallet under den stærke kongeborg Kalundborg Slot.
Efter nederlagene i Første og Anden Karl Gustav Krig 1657-1660 måtte Kronen sælge ud af sine besiddelser. I 1664 overtog den hollandske købmand Gabriel Marselis omkring 6782 tønder hartkorn fæstegårde som betaling for de lån, han havde ydet under krigene. Han modtog bl.a. land fra det tidligere Kalundborg len med avlsgården Kalundborg Ladegård. I 1673 arvedes besiddelserne af den ene søn Frants Marselis. Denne opholdte sig dog primært i Amsterdam, og han ville derfor gerne sælge sin jord i Danmark. I 1703 blev jorden omkring Kalundborg derfor solgt til den danske greve Carl Ahlefeldt.
Carl Ahlefeldt ejede i forvejen meget gods. Han ønskede at gennemføre en bedre drift af sine nye besiddelser. Han nedlagde landsbyen Østrup og oprettede her herregården Østrupgaard, hvorunder han samlede jorder og bondegårde fra de øvrige besiddelser. Grev Ahlefeldts økonomiske forhold var dog meget dårlige, hvorfor en af hans kreditorer efter en højesteretsdom i 1722 overtog Østrupgaard. Denne kreditor var grevinde Walter, enke efter gehejmeråd Frederik Walther. Hun overtog omkring 2000 tønder hartkorn fæstegårde - en gennemsnitsgårde var ca. 6 tdr. hartkorn - omkring Kalundborg fra Ahlefeldt, men da hun døde allerede i 1724 blev godset solgt på auktion til den engelske købmand Christoffer Watkinson, som samme år blev adlet i Danmark. Han døde i 1729, og hans nærmeste arving, John Thornton, overtog godset.
I 1742 blev Østrupgaard og det andet gods omkring Kalundborg solgt til den danske general Christian Lerche. Christian Lerche stammede fra den gamle danske borgerslægt Lerche, hvis medlemmer havde vundet indflydelse, jord og rigdom i løbet af 1600- og 1700-tallet, og som havde været Kronen en stærk støtte i indførelsen af enevælden i 1660.
Christian Lerche havde allerede inden han købte Østrupgaard overtaget Lerkenfeld, Rygaard og Hessel fra sin far, og han havde en ambition om at skabe sig et samlet godskompleks. De tidligere medlemmer af Lerche-slægten havde alle haft meget spredte besiddelser. Senere købte Christian Lerche også Birkendegaard, Vesterbygaard, Aunsøgaard og Davrup. I 1752 havde han samlet sig 500 tønder hartkorn hovedgårdsjord, 730 tønder hartkorn konge- og kirketiender og over 3000 tønder hartkorn fæstegårde. Det var et meget stort gods, som i størrelse kun blev overgået af Frijsenborg.
Som hovedsæde i byen havde Christian Lerche et palæ i København, mens han valgte Østrupgaard som hovedsæde på landet og gav det navnet Lerchenborg. I 1755 oprettede Christian Lerche et stamhus af sit gods og palæet i København, det største stamhus som har eksisteret i Danmark. Et stamhus skulle nedarves til nærmeste arving og kunne hverken sælges eller pantsættes. Christian Lerche ønskede at beskytte slægtsnavnet, da han ingen børn havde. En betingelse for at arve stamhuset var, at besidderen kun skulle hedde Lerche til efternavn.
Christian Lerche døde i 1757, og hans enke, Amalie Magdalene Christiane, overtog stamhuset. Hun havde dog store økonomiske problemer, hvorfor en kommission blev nedsat til at varetage hendes forhold. Denne kommission fik nedbragt gælden fra 70.000 rdl. til 20.000 rdl. i 1766. I Christian Lerches testamente var det blevet bestemt, af slægtningen Georg Flemming Lerche skulle arve stamhuset, dog først efter Amalie Magdalene Christiane Lerches død.
Georg Flemming Lerche fik dog i 1766 lavet en aftale, hvor han overtog besiddelsen af godset mod at overtage hendes gæld og betale en apanage, samt en række andre krav. Georg Flemming Lerche havde dog ligeledes meget dårlige økonomiske forhold, og han optog talrige lån i stamhuset, ligesom flere forsøg på at nedbringe gælden og forbedre driften mislykkedes. I 1793 overtog sønnen Christian Cornelius Lerche driften af godset Lerchenborg, som på dette tidspunkt bestod af 3548 tønder hartkorn jord, hvilket stadig gjorde det til et yderst stort godskompleks.
Christian Cornelius Lerche arvede stamhuset Lerchenborg efter faderens død i 1804, og han overtog her en gæld på 127.616 rdl. Han var meget imod ideen om stamhuse, da det ville betyde, at ét af børnene skulle arve hele godset på bekostning af de andre. Han fik derfor kongelig tilladelse til at ophæve stamhuset og frasælge nogle af ejendommene for at erstatte det med en fideikommiskapital. Det var en slags fond, hvis forrentning skulle tjene til at opretholde slægten fremover.
Christian Cornelius Lerches gæld var dog stadig betydelig, over 100.000 rdl. i 1818. Han var alligevel en højt anset mand, som nød stor tillid hos kongen. I 1818 blev han udnævnt til lensgreve, hvorefter han oprettede et grevskab, der erstattede stamhuset, men i øvrigt underlagt samme arveregler. Dette grevskab blev oprettet af Lerchenborg og Aunsø, i alt 2965 tønder hartkorn.
Christian Cornelius Lerche var desuden aktiv politiker, som deltog i oprettelsen af stænderforsamlingerne i 1830'erne og som kongeligt udpeget medlem af forsamlingerne. I 1846 fik han storkorset af Dannebrog.
Godset blev 1852 overtaget af hans søn, Christian Albrecht Lerche. I hans tid blev hovedparten af fæstegårdene solgt fra grevskabet, mens værdien af fideikommiskapitalen steg til over 4 millioner kr. I 1885 døde lensgreven Christian Albrecht Lerche, og han blev efterfulgt af den unge søn Christian Cornelius Lubbi Lerche.
I 1923 overgik grevskabet så til fri ejendom pga. lensafløsninglovene, og Lerchenborgs hovedgårdstakst var nu på 106 tønder hartkorn, mens der til grevskabet stadig hørte en del land og skov til ud over dette. I denne forbindelse måtte afgives en afgift til staten, dels i rede penge, dels i jord som blev udstykket til husmandsbrug.
Christian Cornelius Lubbi Lerche blev så forbitret over denne tvangsafløsning af grevskabet, at han i 1927 solgte Lerchenborg til skibsbyggeren J. Bruhn, som året efter solgte den videre til P.A. Lund. Han døde i 1950 og to år senere solgte hans enke Lerchenborg tilbage til Christian Albrecht Frederik Lerche, søn af den tidligere ejer.
Barnebarnet Christian Cornelius Knud Lerche-Lerchenborg driver Lerchenborg i 2013 med landbrug og skovbrug, udlejning af boliger og kontorer samt 'Business Bed and Breakfast'.
Kulturmiljø
Hovedbygningen på Lercheborg ligger ud til Lerchenborg Park, som blev anlagt samtidig med hovedbygningens opførelse af den franske officer Jean-Baptiste de Longueville. Parken anlagdes aksefast og symmetrisk som resten af godset, hvilket var typisk fransk stil på den tid. I 1800-tallet blev store dele af parken omlagt i engelsk stil, en stil der brød med barokkens meget symmetrisk former og i stedet havde fokus på et mere naturligt udseende. Lige ud for hovedbygningen lå parterrehaven, en have bestående af bed og buske lagt i symmetriske mønstre, som dog forblev i den franske stil. Parterrehaven står dog ikke længere i dag.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København. 1980.
Roussel Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København. 1963-68.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.