Ifølge sagnet blev Lengsholm bygget af enten en kæmpe eller en fornem høvding ved navn Lengs.
Lengsholm var i 1500- og 1600-tallet i Rodsteen-slægtens eje.
Hovedbygning
Lengsholm hovedbygning ligger mod nord, og består af en enkelt fløj bygget i røde sten. Midtfor er en gennemgående frontspids. Alle vinduer og hoveddøren har hvide karme, mens taget er af sort tegl.
Hovedbygningen blev opført i 1883 af Johan Ferdinand Kähler.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.
Andre bygninger
Avlsbygningerne ligger syd og sydvest for hovedbygningen og var førhen forbundet med denne af to lave, hvide mure. Avlsbygningerne består af et 4-fløjet anlæg, hvoraf de tre ligger som en smal hovedlænge mod syd parallelt med hovedbygningen og med to store sidelænger på hver side af denne. På den vestre af disse to sidefløj går endnu en sidefløj ud mod vest.
De to store sidelænger er de ældste og blev bygget i 1910 af Niels Andersen efter at en brand havde fortæret de gamle avlsbygninger. Disse to parallelle fløje har sortmalet sokkel, hvidpudsede mure, og er malet gule øverst oppe på murene under gavlene.
Midterfløjen i det trefløjede anlæg er yngre, idet der her før blot var en halvmurmed åbning i midten, således at der kunne køres ind i gården. Der er stadig mulighed for indkørsel gennem den nyere fløj.
Fredningsstatus 2013: Sidelængerne er udpeget som bevaringsværdige med høj bevaringsværdi.
Ejerhistorie
I slutningen af 1400-tallet kendes en række ejere til Lengsholm, som synes at have været delt mellem flere ejere. Den først kendte ejer af Lengsholm var Jens Vognsen og herefter Morten Nielsen Vognsen. I 1475 havde en række personer andele i gården, men den nedarvedes til Morten Nielsen Vognsens datter og kom derved til hendes mand, Markor Jensen Rodsteen. De følgende 250 år var den herefter i Rodsteen-familiens eje.
Lengsholm gik fra far til søn i Rodsteen-slægten indtil Knud Markorsen Rodsteens død senest i 1648. Knuds tre sønner, Jens, Markor og Frederik, arvede herefter Lengsholm i fællesskab. I 1662 solgte Jens Rodsteen sin andel til sin mor, Else Jakobsdatter Vind. Sammen med de to andre sønner Markor og Frederik ejede hun herefter Lengsholm. Hun overlevede dem begge.
I 1671 arvede Markor Rodsteens datter, Else Cathrine Rodsteen, sin fars andel, der kom til hendes mand, Ove Budde. Frederik Rodsteens enke, Kirsten Beck, arvede sin mand i 1674, og købte i 1708 den resterende andel af gården og blev eneejer. Ved hendes død arvedes Lengsholm af datteren Ida Rodsteen, der bragte den til sin mand, Jørgen Bille. Lengsholm har på dette tidspunkt været på omkring 40 tønder hartkorn hovedgårdsjord og 240 tønder hartkorn fæstegårde, hvilket svarede til gennemsnitlig størrelse for en herregård.
Ægteparret Jørgen Bille og Ide Rodsteen ejede i forvejen bl.a. Ellinggaard, og de kom til at eje meget jord, særligt i Vendsyssel. Jørgen Bille havde tidligere gjort karriere i flåden som officer, og han blev i 1733 konferensråd, altså kongelig rådgiver. I 1736 blev han udnævnt til stiftamtmand i Ålborg, men døde få dage efter.
Efter Jørgen Billes død gik Lengsholm og talrige andre hovedgårde i arv tilden eneste overlevende datter, Kirsten Birgitte Bille, og hendes mand, grev Schack Vittinghof Holck. Da godset i 1776 blev arvet af Burchard Georg Holck, var Lengsholm en meget gennemsnitlig herregård på 42 tønder hartkorn hovedgårdsjord, 12 tønder hartkorn tiender og 201 tønder hartkorn fæstegårde.
Kort efter år 1800 blev Lengsholms fæstegårde frasolgt. Hovedparcellen med Lengsholm og hovedgårdens marker var dog stadig et anseeligt landbrug, som i 1846 blev købt af Johan Ferdinand Kähler. Han opførte nye bygninger og forbedrede driften på gården. Ved sin død overlod han gården til en nevø, som påbegyndte udstykninger af gårdens jorder, hvilket fortsatte til efter Første Verdenskrig.
Da Poul Jørgensen købte gården i 1922, var gårdens jorder således stærkt reducerede. Gården er i 2013 ejet af et barnebarn til Poul Jørgensen.
Ejerrække
Kulturmiljø
Hovedbygningen ligger lige ud til en have og en skov, som strækker sig mod vest.
Tæt ved Lengsholm findes en mindre, gammel gravhøj samt en bo- og gravplads fra jernalderen.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.