Lehnskov ligger meget smukt ved vandet på Sydfyn, omgivet af små søer, skov og marker, og med udsigt til det sydfynske øhav.
I 1727 blev gården købt af slægten Lehn.
Gården var i hele 1800-tallet avlsgård under godset Hvidkilde.
Hovedbygningen er opført i 2001 i en moderne fortolkning af den historicistiske arkitektur.
Hovedbygning
Den ældre hovedbygning blev i 1724 beskrevet som et forfaldent bindingsværkshus med karnap eller tårn ved den vestre gavl. I 1885 blev der opført en ny hovedbygning i villastil. Hovedbygningen lå mod syd med en stor veranda mod parken, markerne og vandet.
I 2001 blev den nuværende hovedbygning opført.
Den trefløjede hovedbygning er opført i røde mursten og har sort tegltag.
Hovedfløjen afsluttes mod øst og vest af to tværstillede fløje. Hovedfløjen karakteriseres mod gårdspladsen af et tårn med kobberbelagt spir. Sidefløjenes gavle er udsmykket med sand- eller cementstensornamenter, hvilket sammen med tårnet giver bygningen et renæssanceagtigt præg.
Mod haven domineres facaden af en stor veranda.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Gården havde et ret stort kvæghold, men et mindre kornareal, og allerede i 1682 havde Lehnskov et mejeri.
Gården har desuden haft en vandmølle, hvoraf dammen er bevaret.
Andre bygninger
Umiddelbart nord for hovedbygningen ligger to såkaldte beboelses- og økonomibygninger på hver side af indkørslen til det indre gårdrum. Længere mod nord ligger avlsbygningerne, der er opført i 1880. De består af to symmetriske vinkelbygninger, der flankerer indkørslen til gården. Avlsbygningerne er opført i gule sten og har rødt tegltag.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Ejerhistorie
Lehnskov blev tidligere kaldt Lindskov. Gården blev første gang nævnt i kilder fra 1412, hvor den tilhørte adelsslægten Basse. I første halvdel af 1500-tallet kom gården til slægten Norby, som ejede den frem til 1603, hvor den gennem Birgitte Eriksdatter Norbys ægteskab kom til den adelige slægt Kaas.
Gårdens sammensatte og komplicerede ejerhistorie bærer præg af, at gården var en mindre herregård og ikke ejernes væsentligste besiddelse. Den var i lange perioder delt mellem flere ejere - blandt andet ejede Kronen en anpart i gården i en kort periode. Først i begyndelsen af 1727, efter Johan Lehn havde samlet alle anparter på sine egne hænder, blev ejerrækken mindre kompliceret.
Lehns nevø - Poul Abraham Lehn - ændrede i 1781 gårdens navn til Lehnskov og lod den samtidig indgå i det nyoprettede baroni Lehn sammen med slægtens stamsæde Hvidkilde. Lehnskov fungerede frem til 1925 som avlsgård under Hvidkilde.
I 1925 blev baroniet Hvidkilde opløst som led i lensafløsningsloven, og Lehnskov blev samme år solgt til en K. Brandt.
Gården var i 2013 ejet af Hans Mogens Fenne-Frederiksen.
Ejerrække
Kulturmiljø
En stor del af egnens skovareal hører til Hvidkilde, men der findes også Lehnskov skov, der består af Fredskov, Mølleskov og Overskov, samt andre mindre skove.
Litteratur
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-1967.
Hansen, J. J.: Større Danske Landbrug 1930.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.