Ledreborg er en forholdsvis ung herregård, som først blev oprettet under navnet Lejregaard i 1685.
Lejregaard blev oprettet på jorder fra to fæstegårde ved navn Udlejre.
Ledreborg blev 1740 købt af Johan Ludvig Holstein, der havde en meget fremtrædende stilling ved Christian VI's hof.
Johan Ludvig Holstein oprettede 1746 grevskabet Ledreborg
Ledreborgs hovedbygning er fra midten af 1600-tallet, men har senere gennemgået adskillige ombygninger og restaureringer.
Ledreborg er blandt de mest imponerende herregårdsanlæg i Danmark, som indeholder nogle af de fineste og mest velbevarede interiører fra rokokotiden.
Hovedbygning
De ældste dele af bygningen er opført 1663 under Henrik Müllers ejerskab og ved arkitekt A. Mathiesen. Bygningen var et anseligt barokanlæg på ni fag i to stokværk og med høj hvælvet kælder. Bygningen havde røde tegltage og trekantsgavle midt på både syd- og nordfacaden. På begge sider af hovedhuset ligger to lavere sidefløje, som ligeledes har røde tegltage.
Under Johan Ludvig Holsteins ejerskab blev barokanlægget ombygget og stærkt udvidet ved landets førende arkitekter J.C. Krieger og Laurids de Thurah. Bygningen blev forlænget med 3 fag i hver side. Endvidere blev facaden opdelt ved hjælp af murfremspring og lisener efter et 3-fags skema med en midtrisalit, to mellempartier og to enderisalitter. Bygningen har endvidere balkoner og rundbuede vinduer.
Interiøret blev fornyet ved arkitekt N. Eigtved, og fremstår i 2013 som et originalt og enestående rokoko-interiør fra midten af 1700-tallet. I den venstre tilbygning blev et huskapel indrettet, mens der i den østlige tilbygning blev opført en pragttrappe. Ledreborg rummer en betydelig malerisamling.
Anlægget blev omfattende restaureret 1901-1908, bl.a. ændredes porttårnet og gitterværket i gårdrummet.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Rundt om J.C. Kriegers barokanlæg fra 1663 fandtes adskillige stråtækte bindingsværkslænger. Mod nord fandtes en stor ladebygning med indkørselsport i midten. Denne bygning blev i 1799 afløst af det nye porttårn.
Avlsgården består i 2013 af to lader i grundmur samt en stald i kampesten. Avlsbygningener anvendes i 2013 til at modtage besøgende i Ledreborgs oplevelsestilbud. Den tidligere forvalterbolig er omdannet til kontorer.
Fredningsstatus 2013: Dele af avlsbygningerne er fredede.
Ejerhistorie
Indtil 1685 fandtes landsbyen Lejre med nogle få fæstegårde samt Udlejre med to gårde. Lejre udgjorde i 1400- og 1500-tallet et lille kongeligt len, men var senere blevet lagt under Roskilde Len.
I 1661 fik bystyret i København overdraget Roskilde len som gave fra kongen. Allerede i 1663 var store dele af lenet dog overgået til kongens rentemester, Henrik Müller, som havde lånt Kronen store beløb til at finansiere krigsførelsen under Første og Anden Karl Gustav Krig (1657-1660).
Som betaling for de store lån fik Henrik Müller overdraget ejerskabet til flere kongelige len deriblandt også mange gårde omkring Lejre. Henrik Müller nedrev de to gårde i Udlejre og opførte i 1660'erne en hovedbygning på omtrent samme sted. Gården kaldte han Lejregaard, som i 1685 blev oprettet som herregård med den såkaldte 'hovedgårdsfrihed'. Hovedgårdsfrihed kunne opnås, hvis fæstegårdene under herregården udgjorde mindst 200 tønder hartkorn, og medførte en række privilegier, bl.a. skattefrihed på produktionen på herregårdens egne marker.
Lejregaard kom herefter i arv til Henrik Müllers datter, Drude Müller, og hendes mand, Thomas Fincke. Efter Drude Müllers død i 1704 kom Lejregaard til sønnen Henrik Fincke. Henrik Fincke døde dog allerede året efter, hvorefter hans enke, Karen Gyldensparre, besad godset til sin død i 1711. Ifølge testamente skulle godset tilfalde Henrik Finckes to søstre, men disse ville ikke vedkende sig arven pga. den store gæld, som fulgte med godset. Lejregaard kom derfor herefter i 1712 på tvangsauktion.
Ledreborgs nye ejer blev herefter adelskvinden Mette Reedtz, der i 1729 afstod godset til datteren Sophie Lindenov og hendes mand, Hans Henrik Mandix. Hans Henrik Mandix skødede i 1740 Ledreborg til den senere statsminister Johan Ludvig von Holstein.
Johan Ludvig Holstein var af tysk adelsslægt. Han gjorde strålende karriere ved Christian VI's hof, hvor han hurtigt blev kongens mest betroede minister. Ved sine store indtægter fra hoffet og ved at sælge sine godser i Tyskland og andre sjællandske godser, han havde giftet sig til, fik Johan Ludvig Holstein stor betydning for godsets videre udvikling. På kort tid omskabte han den lille herregård Lejregaard til grevskabet Ledreborg med store godsbesiddelser og en prægtig hovedbygning, der er blandt de allerfineste herregårdsanlæg fra 1700-tallet.
Ledreborg blev allerede 1746 oprettet som et grevskab, men godsbesiddelserne var dog på denne tid ikke omfattende nok til at opfylde betingelserne for et grevskab, hvortil krævedes 2500 tdr. hartkorn fæstegårde under herregården. Dette skete først i 1750 efter erhvervelsen af yderligere jordegods.
Johan Ludvig Holstein påbegyndte endvidere et stort byggearbejde og anlagde en stor terrassehave og samlede et stort bibliotek med adskillige disputatser og værdifulde håndskrifter. Han døde i 1763, hvorefter Ledreborg kom til sønnen Christian Frederik lensgreve Holstein. Pga. den store gæld som faderen havde pålagt godset, var Christian Frederik Holstein nødsaget til i 1766 og 1775 at bortsælge dele af det vældige godsimperium.
Grevskabet gik i arv fra far til søn indtil 1926. Johan Ludvig Holsteins tip-oldebarn, Johan Ludvig 'Tito' Holstein-Ledreborg, var politisk aktiv i partiet Venstre og opnåede en kort overgang at blive statsminister i 1909. Han konverterede til katolicismen og fik ombygget kapellet på Ledreborg. Han lod desuden bygningerne og haven restaurere.
Ved hans død i 1912 overgik grevskabet til sønnen Josef Ignatius Holstein-Ledreborg, der i 1914 lod en ny forpagterbolig opføre. Under hans ejerskab afløstes grevskabet i 1926 i henhold til Lensafløsningsloven af 1919. Loven betød, at Ledreborg, som alle andre stamhuse, baronier og grevskaber overgik til fri ejendom, og i den forbindelse måtte betale en afgift til staten på i alt 246,2 hektar jord. I samme forbindelse nedlagdes de sidste fæstegårde på Ledreborg.
Hovedparten af Ledreborgs meget rige rokoko-interiører blev på Ledreborg, mens den store håndskriftssamling blev skænket til Det Kongelige Bibliotek. Siden er Ledreborg gået i arv til Knud Johan Ludvig Holstein-Ledreborg og hans datter, Silvia Munro, som i dag driver godset sammen med sin mand, John Munro.
Godset drives som konventionelt land- og skovbrug, men har siden 1995 opbygget en stor virksomhedsgren med oplevelsesøkonomi: livsstilsmesse, golfbane, selskabslokaler og konferencer, samt mountainbike-løb.
Danmarks Radio arrangerer hvert år 'Slotskoncerter' i barokhaven på Ledreborg.
Ejerrække
Kulturmiljø
Ledreborg ligger på en skråning ned mod Ledreborg Å. I området findes adskillige skove, som alle hører til Ledreborg. Disse skove omfatter: Indelukket, Orne, Røgerup Skov, Hulegårds Skov, Gravhøjskov, Dyrehaven Herthadalen og Knapsøbakken. Terrænet er bakket, og jordbunden er som regel lerblandet sand. Vigtigste træsort er bøg.
I Herthadalen arrangeredes fra 1854 årlige Grundlovsmøder
Til Ledreborg hører en have og park som allerede var anlagt i midten af 1600-tallet. I parken findes adskillige terrasser, kaskader, skulpturer og monumenter. Barokhaven blev restaureret 2004-2007.
Området omkring Lejre rummer mange fredede oldtidsminder, der omfatter adskillige gravhøje, langdysser, dyssekamre, grave fra romersk jernalder samt fund fra vikingetiden. Lejre var i forhistorisk tid angiveligt sæde for en gammel kongsgård, de berømte Lejre-konger.
Tæt ved Ledreborg findes det arkæologiske forsøgscenter Sagnlandet Lejre.
Litteratur
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.