Gården har sandsynligvis sit navn efter et tårn, der var på bygningen i ældre tider. Landting betyder 'det høje tårn'.
Historien fortæller, at gårdens mænd fra dette tårn havde en ildkamp mod skipper Clements skibe, der lå i Venø bugt.
Det oprindelige Landting var en stor borggård, der gradvist blev revet ned i løbet af 1800-tallet.
Borggårdens voldsten er stadig at se nær den nuværende hovedbygning.
Hovedbygning
Før den nuværende hovedbygning på Landting blev bygget, lå gården nogle hundrede meter fra den nuværende placering og var en rødkalket borggård. Bygningen var firfløjet og mindede om det nærliggende Rydhave. Gården havde et højt tårn, der styrtede sammen i 1805, og som gav gården sit navn. Tårnet var forbundet med et våningshus i tre etager, der havde kamtakkede gavle og trekantsfrontoner. Våningshuset menes at være opført af ejeren Alex Rosenkrantz i midten af 1500-tallet.
Sammen med borggården lå nogle simplere huse i bindingsværk. Borggården lå på et voldsted, men blev i løbet af 1800-tallet revet ned i flere omgange.
I 1855-1856 byggede Jørgen Bang Wildfeldt en ny hovedbygning, hvor en tidligere avlsgård havde ligget. Hovedbygningen blev opført i én etage og med én fløj. Bygningen er i røde sten og med halvt afvalmede gavle og hvidkalkede detaljer. Mod gården er der opført to toetagers kviste. På kvistene er der sandstenstavler med den tidligere ejer Mogens Rosenkrantz og hans hustru Sophie Billes våben. Tavlerne stammer fra den gamle borggård.
Gården er i 2013 opdelt i to separate boliger.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Den tidligere avlsgård blev anlagt af ejeren Christen de Linde i midten af 1700-tallet, men moderniseret af Claus Windfeldt i 1800-tallet.
De nuværende avlsbygninger er opført i 1927 og 1951 efter brande.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Ejerhistorie
Landtings ældste historie er uvis, da flere jyske gårde havde samme navn tilbage i middelalderen. Landtings første sikkert kendte ejer var Albert Albertsen Eberstein. Gården var hans i 1300-tallet, og den blev i slægten gennem de følgende århundreder, helt indtil den nedarvedes til Inger Eriksen i 1486.
Gennem hendes ægteskab kom Landting til den mægtige adelsslægt Rosenkrantz og blev overtaget af Axel Rosenkrantz i 1505. Historien fortæller, at skipper Clement, en af anførerne for bondehæren under Grevens Fejde (1534-1536), lå i Venø bugt i 1534. Skytterne på Landting var i duel fra gårdens tårn med skipperens skibe. Gården kom nogenlunde uskadt gennem kampen, men mistede sit tårnspir. Axel Rosenkrantz benyttede lejligheden til at rejse tiltale mod selvejerbønderne i Hardsyssel for oprør. Bønderne blev dømt og mistede herved retten til selveje.
Gården blev i Rosenkrantzernes eje i flere generationer. I 1718 indgik Karen Rosenkrantz i et ægteskab med Niels de Linde. Slægten Linde var nyadelig, men ejede adskillige herregårde på egnen. Landting blev deres i 1747, da Christen de Linde købte gården på auktion.
Senere blev Landting solgt til Niels Peter Lillelund, hvis enke, Mariane Bernstorff, giftede sig for anden gang med Peder Hansen. Efter sigende var han herregårdens kusk. Han udvidede herregårdens tilliggende og havde ry for at være en hård herre over bønderne. I 1790'erne fik han tilladelse til at bortsælge fæstegårdene til bøndernes selveje, hvilket dog først realiseredes efter hans død af spekulanten U. Chr. von Schmidten.
Selve herregården blev solgt tilbage til Niels Tideman Hansen, søn af Peder Hansen, som begyndte at udstykke herregårdens jorder, hvorefter han solgte gården til Claus Windfeldt, som lod gården gå i arv i tre generationer indtil 1918.
Gården har sidenhen været ejet af flere ejendomsspekulanter, hvorved 2/3 af gårdens arealer frasolgtes.
Ejerrække
Kulturmiljø
Landtings gamle voldsted ligger nogle hundrede meter fra den nuværende gård, og består af en midterbanke med fire sider. Her ses resterne af kælderrum og syldsten fra den gamle borg. Rundt om voldstedet er dybe grave, der engang var vandfyldte, samt en dæmning.
Litteratur
Anders Kjellerup: Slægten Windfeldt på Landting i Ejsing, i: Hardsyssels Aarbog. 1951.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.
http://middelalderborge.dk/borge/landting/