Kærsgaard ligger omtrent otte km uden for Hjørring.
Gården har eksisteret siden slutningen af 1300-tallet.
Hovedbygning
Kærsgaards hovedbygning består af to fløje opført i en etage. Hovedfløjen er den østlige fløj, hvor der mod gården er opført en markant frontspids i to etager. De to fløje er sammenbyggede og opført i grundmur.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Kærgaards avlsbygninger består af et stort uregelmæssigt anlæg, hvis sidelænger fortsætter aksen fra hovedbygningens sidefløje mod vest. Kærsgaards hovedbygning og avlsanlæg danner sammen rammen om en større gårdsplads.
De forskellige bygninger er opført af flere omgange. Den ældste længe er som hovedbygningen opført i 1877, mens de øvrige først er opført omkring år 1900.
Den solitære ladebygning, der ligger nord for gården, er opført efter årtusindeskiftet.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Ejerhistorie
Kærsgaard tilhørte Niels Ovesen Panter og hans hustru, Johanne Andersdatter, i slutningen af 1300-tallet. Ægteparrets søn, Anders Nielsen Panter, der også ejede den nærliggende herregård Asdal, arvede Kærsgaard ved forældrenes død.
Anders Nielsen Panter døde senest i år 1406, hvorefter hans datter, Johanne Andersdatter Panter, bragte Kærsgaard til sin mand, Bonde Due. Ifølge samtidige rygter havde Due tvunget Johanne Panter ind i ægteskabet. Hun var sammen med sin faster de to eneste arvinger til Panter-slægtens umådelige rigdomme, og der var således en ganske håndgribelig grund til Bonde Dues interesse i ægteskabet.
Johanne Andersdatter Panter blev siden gift med Niels Eriksen Banner, der var søn af rigsmarsken Erik Nielsen Banner. Det var gennem hans ægteskab med Johanne Andersdatter Panter, at slægten kom i besiddelse af Kærsgaard og Asdal, der senere blev Banner-slægtens hovedsæde.
Kærsgaard gik i arv til datteren Karen Nielsdatter Banner, hvis efterkommere ejede gården frem til 1615, hvor gården blev solgt til Christence Dyre. Hun giftede sig få år senere med Jørgen Kruse. Efter ægteparrets død blev Kærsgaard delt mellem Claus Iversen Dyre, der var Christence Dyres nevø, og hendes niece, Karen Hansdatter Dyre.
Kærsgaard blev ved efterfølgende skifter opdelt yderligere, og alle ejerlodderne blev handlet flere gange, indtil Niels Kjær opkøbte og samlede gården i 1727-28. Hans enke, Karen de Hemmer, solgte Kærsgaard i 1758, og siden har gården haft mange skiftende ejere.
I 2013 var gården ejet af Ulla Hæstrup Olesen.
Ejerrække
Kulturmiljø
I forlængelse af Kærsgaards hovedbygning er der på østsiden anlagt en større have. Haven og hele ejendommen i sig selv er omkranset af træer.
Litteratur
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-1967.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.