Kyø hovedgård tilhørte gennem 200 år slægten Tornekrans.
Gårdens nyere historie har været præget af skiftende ejere.
Kyøs hovedbygning er opført i 1874 af arkitekten H. C. Stilling.
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning på Kyø blev opført i 1874 af arkitekten H. C. Stilling.
Den historicistiske bygning er opført i røde mursten over en høj kælder på en sokkel af kampesten.
Den asymmetriske bygning består af to vinkelbyggede fløje, hvor af den ene er i to etager. En senere tilføjet udløberfløj mod syd afgrænser haven fra gårdspladsen og forbinder hovedbygningen med en avlslænge.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
En enkeltstående længe syd for hovedbygningen er bevaret. Længen er opført i kampesten.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningen er ikke fredet.
Ejerhistorie
Kyø hovedgård kendes fra 1400-tallet og var i 200 år i slægten Tornekrans besiddelse. Tornekranserne var en stor jysk adelsslægt, som uddøde i 1652.
I 1611 solgte Ulrich Seefeld Kyø til Axel Nielsen Rosentkrantz, og siden har gården haft mange forskellige ejere.
I store dele af 1600-tallet var ejerforholdene præget af, at gården ikke var blandt ejerfamiliernes vigtigste besiddelse, og Kyø blev handlet hyppigt. I 1700-tallet tilhørte den i en lang periode medlemmer af slægten Gleerup, og gården var i denne tid ejerfamiliens hovedsæde. Kyø var i denne periode en komplet hovedgård, dvs. fæstegodset oversteg 200 tdr. hartkorn inden for en radius af 15 km fra hovedgården.
Fra midten af 1800-tallet og frem til 1916 tilhørte Kyø hovedgård familien Tramp. Blandt de mest betydningsfulde ejere i denne periode var Christian Johan Tramp, der i en periode var medlem af foketinget.
I 2013 var gården ejet af Jess Borggaard
Kulturmiljø
Kyø hovedgård ligger på et område hvor jorden består af god sandmuld. En del af gårdens areal udgøres af Kyø Skov, som er bevokset med nåletræer.
Litteratur
Hansen, J., J.: Større Danske Landbrug. København 1930-1937.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.