Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow.
I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg.
I 1979 brændte hovedbygningen delvist ned. Den er nu genopført i det ydre, men husets indre er ikke indrettet.
Hovedbygningen stammer fra 1690 og er et af de tidligste eksempler på barokken. Hovedbygningen indgik oprindeligt i et stramt kombineret anlæg med en symmetrisk avlsgård og forgård og en barokhave bagved omgivet af voldgrave.
Christianssæde ligger midt i et parklignende landskab.
Hovedbygning
Hovedbygningen indgik ved opførelse i et veldisponeret barokanlæg, idet hovedbygningen - der ligger på et dobbeltvoldsted - placerede sig mellem det foranliggende symmetriske avlsanlæg og den bagvedliggende have.
Den nuværende hovedbygning er opført i 1690 af ejeren Jens Juel. I den østlige del af kælderen findes der rester af et tidligere stenhus.
Hovedbygningen er opført i to etager over en kælder i nederlandsk barokstil med to karnapagtige udbygninger til haven og en tofaget fremspringende midterrisalit mod gården, hvori hoveddøren er placeret. Karnapperne mod haven var oprindeligt bygningens såkaldte hemmeligheder, dvs. toiletter. Bygningen blev opført i røde sten over et kampestensfundament hovedfacaden blev dekoreret med sandstensdekorationer under vinduer og på midterrisalitten. Også den indvendige indretning af bygningen blev opført i barokstil med statelige adgangsforhold og en rummelig vestibule.
I 1740 gennemgik Christianssæde en ombygning og fik tilføjet en etage i mansardtaget og en altan over den fremspringende midterrisalit. Samtidig undergik facaden en renovering hvor bemalede dekorationer tilføjedes.
I forbindelse med indretningen af hovedbygningen som enkesæde for lensgrevinde Benedicte Reventlow undergik den en større ombygning i 1878-83, hvor bl.a. karnapperne blev fjernet, der kom sandstensindfatninger om vinduerne og gesimsen ændredes. Istandsættelsen og ombygningen blev forestået af arkitekt H.A.W. Haugsted og murermester Christian Peter Wienberg.
Da Christianssæde i 1952 overgik til Lolland-Falsters Plejehjemsforening, gennemgik hovedbygningen endnu engang en ombygning. Denne gang ved arkitekt Albert Pedersen, som indrettede et børnehjem i bygningen.
Ved branden i 1979 ødelagtes mansardtaget. Da der i første omgang ikke var økonomi til en genopførsel, og der var usikkerhed om hovedbygningens fremtidige drift, blev bygningen pakket ind uden der blev foretaget større arbejder på stedet. Indpakningen og de store vandskader, som slukningsarbejdet havde forårsaget, gav de optimale vækstbetingelser for ægte hussvamp, der i årene efter bredes rundt i bygningen. Efter flere års forfald greb Statens Bygningsfredningsfond ind for at foretage en renovering, hvor alt træværk pga. hussvamp måtte fjernes. Arkitekt Jens Christian Varming forestod arbejdet og tilbageførte i den forbindelse taget til den form, som det antages Jens Juel gav byggeriet. Ligeledes blev bygningens facader renoveret mens den indvendige genopbygning blev pålagt bygningens kommende ejere.
Siden 1987 er der ikke fået foretaget yderligere renoveringsarbejde på hovedbygningen, der i dag fremstår som en tom skal.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Inden avlsbygningen brændte i 1851 udgjorde den sammen med hovedbygningen og haven et fint barokanlæg.
Efter branden flyttede man avlsgården væk fra hovedbygningen - og anlægget ligger i dag sydøst for hovedbygningen. Avlsbygningerne er opført i 1851 af murermester J.B. Wenzel i grundmur med skifertag, der senere er udskiftet med tegl.
I 1938 blev avlsgården udskilt fra hovedbygningen.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Ejerhistorie
I 1397 ejede Henning Lydersen Kabel Taastrup, der efter hans død blev overtaget af svigersønnen Niels Lauridsen omkring 1440. Niels Lauridsen døde i 1443, og gården blev arvet af sønnen Peder Nielsen og efter ham af datteren Anne Nielsen, gift med Tyge Lunge til Basnæs. Der fulgte så en meget lang periode, hvor Taastrup gik på skift blandt mange forskellige slægter. Ikke fordi gården blev købt og solgt, men fordi den blev nedarvet på spindeside. Det betød, at det var en af familiens døtre, der arvede gården - som hun gennem ægteskab bragte til en ny ejer.
I begyndelsen af 1600-tallet arvede Jørgen Grubbe Taastrup. Som den første af mange ejere, opholdt han sig fast på Lolland, idet han var lensmand på Halsted Kloster, men heller ikke han bosatte sig på Taastrup. Efter Jørgen Grubbes død i 1640 gik Taastrup i arv til hans søn Christian Grubbe, der døde i 1653 hvorefter Taastrup med naboherregården Aalstrup blev solgt til Joachim Gersdorff. Gersdorff, der stammede fra en tysk adelsslægt, blev medlem af rigsrådet i 1649 og blot to år senere rigshofmester.
I gennem sit ægteskab med Øllegaard Huitfeldt erhvervede Joachim sig en række skånske herregårde, men ægteskabet var ulykkeligt - og efter Joachim Gersdorffs død i 1661 blev Øllegaard Huitfeldt dømt for mordet på ham og henrettet.
Få år efter Joachim Gersdorffs død solgte hans to svigersønner, Jørgen Bielke og Jens Rodsteen, i 1669 Taastrup til Poul von Klingenberg. Vilkårene for landbruget var på dette tidspunkt svære, og pga. dårlig økonomi måtte Povl von Klingenberg i 1686 afstå Taastrup, der blev købt af en af hans kreditorer, Regitze Sophie Vind, gift med baron Jens Juel til baroniet Juellinge. Jens Juel var en stor bygherre, og de nuværende hovedbygninger på Christianssæde er hovedsageligt hans værk.
I 1702 overtog Regitze Sophie Vinds søn, baron Vilhelm Frederik Gyldenkrone, herregården, men da han døde allerede i 1708, arvede hans enke Anne Vind Banner Taastrup. Hun - eller rettere hendes nye ægtemand Hans Rantzau - solgte i 1728 Taastrup og Aalstrup til greve Christian Ditlev Reventlow.
Christian Ditlev Reventlow havde tre år i forvejen erhvervet de vestlollandske herregårde Pederstrup og Skeltofte ligesom han ved ægteskab med Benedicte Margrethe Brockdorff i 1700 var kommet i besiddelse af Krenkerup, Rosenlund og Nørregård samt en række herregårde i Jylland. Til hans besiddelser føjedes i 1723 Lungholm på Lolland, mens han i det sønderjyske var i besiddelse af grevskabet Reventlow og i 1722 af det fynske baroni Brahetrolleborg. I kraft af sine store godsbesiddelser og tætte familiære forbindelser til Frederik IV (1671-1730) kunne han i 1729 oprette grevskabet Christiansborg, der efter omdøbningen af Københavns Slot til Christiansborg i 1741 ændrede navn til Christianssæde.
Ved Christian Ditlev Reventlows død i 1738 overgik grevskabet Christianssæde til den yngste søn greve Christian Ditlev Reventlow, mens de øvrige lollandske besiddelser, grevskabet Reventlow og baroniet Brahetrolleborg gik i arv til den ældste søn. I 1759 kunne Christian Ditlev Reventlow også overtage grevskabet Reventlow og baroniet Brahetrolleborg da nevøen døde uden mandlige arvinger.
Christian Ditlev Reventlow gik bort i 1775 og blev efterfulgt af sin ældste søn, den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow. Grevskabet Reventlow tilfaldt den mellemste søn, Conrad Reventlow, mens baroniet Brahetrolleborg gik til den yngste søn, Johan Ludvig Reventlow. I 1815 forenedes grevskabet Christianssæde igen med grevskabet Reventlow, da den mellemste broder døde uden ægtefødte sønner. Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes.
Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland.
Grevskabet gik derefter til sønnen greve Christian Ditlev Reventlow, der fortsatte sin fars reformarbejde. Efter sønnen lensgreve Ferdinand Carl Otto Reventlows død i 1875 blev Christianssæde valgt til bolig for enken, lensgrevinde Benedicte Reventlow, hvorved hovedbygningen blev underkastet en større renovering samtidig med at parken blev omlagt. Efter enkelensgrevindens død i 1893 blev hovedbygningen på Christianssæde kun benyttet i kortere perioder af sønnen lensgreve Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard Reventlow, der tog fast ophold på Brahetrolleborg på Fyn. I 1929 døde Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard Reventlow efter at grevskabet i 1924 var blevet afløst. Hans eneste søn var i 1928 gået bort og arvingerne til hans besiddelser var derfor enken og de tre døtre, der pga. en trængt økonomi i årene efter valgte at afhænde familiens lollandske besiddelser. I 1934 gik Christianssæde ud af familien Reventlows eje.
Køberen i 1934 var Peter Christian Ege Olsen, der året efter erhvervelsen af Christianssæde solgte store dele af jorden fra til udstykning. I 1938 blev hovedbygningen og parken udskilt fra resten af godset.
Efterkommere til Peter Christian Ege Olsen ejede endnu i 2013 avlsgård og landbrug, mens hovedbygningen i løbet af 1900-tallet har haft en række skiftende ejere inden den i 1952 erhvervede af Lolland-Falsters Plejehjemsforening, der indrettede drengebørnehjem på stedet.
I 1979 brændte tagkonstruktionen på hovedbygningen hvorefter den siden har henligget som en ruin.
I 2013 blev hovedparcellen ejet af boet efter Stig Husted-Andersen.
Kulturmiljø
Hovedbygningen er omgivet af træer og med vandfyldte grave på tre sider.
Barokhaven, der blev anlagt omkring 1690, blev omlagt i midten af 1800-tallet efter avlsgården var flyttet efter tegninger af landskabsarkitekt Flindt. En flot og snorlige barokallé af lindetræer fører fra hovedbygningens haveterrasse til den bagvedliggende skov. Til trods herfor findes der ingen sti til hovedbygningen, der derfor har en vis utilgængelighed over sig.
I haven findes endnu et marmormonument rejst af greve Christian Ditlev Frederik Reventlow for hans stedmoder, grevinde Charlotte Amalie Reventlow, f. komtesse Holstein-Ledreborg.
I hovedbygningens have rejste ejeren greve Christian Ditlev Reventlow i 1848 et mindesmærke for sin far greve Christian Ditlev Frederik Reventlow og for hans afskaffelse af bondehoveriet. Faderen var kendt for sine forbedringer i landbruget og for bøndernes kår, og derfor blev dette mindesmærke rejst på 100-årsdagen for hans fødsel.
Litteratur
Boyhus, Else-Marie: Landvæsenets indretning på grevskabet Christianssæde, i: Årbog/Lolland-Falsters Historiske Samfund´, årg. 76. 1988.
Kulturarvsstyrelsens hjemmeside over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde, bind 6 - Lolland og Falster, København 1965.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark, bind 4:3 - Maribo Amt, København 1955
Thorlacius-Ussing, V.: Den kinesiske stue på Christianssæde, i: Årbog/Lolland-Falsters Historiske Samfund. Række 10, bd. 3. 1963.
Varming, Jens Christian: Christianssæde. Bygningshistoriske oplysninger om baron Jens Juels anlæg fra 1690, i: Antikvariske studier 6. København 1983.