Gården hed mellem 1815 og 1938 Hardenberg.
Gården har ikke været handlet siden 1367, men er gået i arv i mere end 600 år.
Den nuværende hovedbygning er et anseligt trelænget anlæg omgivet af vandfyldte grave på alle sider.
Store dele af bygningen kan føres tilbage til midten af 1500-tallet.
Hovedbygning
Den tidligste hovedbygning har formodentlig været en bindingsværksbygning, der ligger under en nuværende nordfløj. Elementer i den nuværende hovedfløj kan føres tilbage til Eskil Gøye, der omkring 1480 lod opføre et grundmuret hus i tre etager med kælder.
Under den følgende ejer, Mogens Gøye, fik Krenkerup i store træk sin nuværende struktur. Mogens Gøye forlængede Eskil Gøyes hus mod vest og tilføjede en fløj, der oprindeligt var flankeret af et tårn i det sydvestlige hjørne. Gøye lod endvidere opføre en østfløj, der blev prydet af to runde hjørnetårne. Begge fløje blev opført i to etager over tøndehvælvede kældre. Fløjene stod på et fundament af kampesten, og gavlene blev prydet med sengotiske kamtakker. Derudover lod Mogens Gøye opføre en fløj mod syd, der i dag er forsvundet.
Under ejeren Palle Rosenkrantz gennemgik Krenkerup en række forbedringer og udvidelser. Blandt andet lod han nordfløjen forhøje med en etage i 1631, ligesom han her lod opføre et ottekantet tårn. Fløjen bærer i dag Rosenkrantz' monogram til erindring om dette byggeri.
Hovedbygningen blev i 1689 hærget af en brand, der medførte at sydfløjen brændte ned.
Omkring 1780 gennemgik Krenkerup en indre ombygning og i 1815 en udvendig ombygning, hvor murværket blev kalket gult. I 1938 gennemgik Krenkerup en yderligere restaurering.
Den nuværende hovedbygning fremstår således i tre fløje med tre hjørnetårne med spir og hvælvede kældre. Nordfløjen, anlæggets hovedfløj, er i tre etager, mens de to øvrige fløje er i to etager. Fra gårdsiden fremstår hovedbygningen symmetrisk med hovedindgangen som midtpunkt. Den indre gårdsplads er hævet over niveaui forhold til det omkringliggende landskab, og via en bro over voldgraven mod syd er der adgang til den omkringliggende park.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Krenkerups meget store avlsgård ligger nordøst for hovedbygningen og omfatter bl.a. en grundmuret hestestald opført i 1700-tallet. Det asymmetriske anlæg består af en række sammenbyggede og enkeltstående længer, der etablerer flere lukkede gårdrum.
Fire af de ældste avlslænger i rødt bindingsværk placerer sig om et lukket gårdrum øst for hovedbygningen.
Den vestligste af disse længer er forlænget mod nord langs Krenkerupvej og er ligeledes opført i rødt bindingsværk og rødt tegl. Øst for de gamle avlslænger findes flere avlsbygninger af nyere dato. De nyere bygninger danner ikke et symmetrisk anlæg, men bærer præg af at være opført på forskellige tidspunkter.
Fredningsstatus 2013: Hestestalden er fredet, men de øvrige avlsbygninger er ikke fredede.
Det hospital, som Palle Rosenkrantz fik opført i 1640, blev i 1907 revet ned.
Under godset hører også Radsted kirke.
Ejerhistorie
Krenkerup var oprindelig en almindelig landsbyhovedgård. I 1381 skrev Mogens Gøye sig til gården, som i de næste mange generationer forblev i slægtens besiddelse. Blandt de mest fremtrædende ejere fra denne periode var Eskil Gøye, der arvede Krenkerup efter sin far omkring 1450. Eskil Gøye blev medlem af rigsrådet, og han formåede at samle store jordtilliggender under Krenkerup. Både hovedgårde og bøndergods blev lagt under Krenkerup, der ved Eskil Gøyes død var cirka tre gange så stor, som da han overtog gården.
Ved Eskils Gøyes død i 1506 overgik Krenkerup til sønnen Mogens Gøye, der ligesom sin far var en fremtrædende herre. Mogens Gøye spillede en betydningsfuld rolle under såvel Christian II (1481-1559), som under Frederik I (1471-1533), som gjorde ham til rigshofmester. Da Mogens Gøye døde i 1544 efterlod han sig mange børn fra sine to ægteskaber, og ved skiftet tilfaldt Krenkerup hans børn Albrecht og Birgitte. Samme år giftede Birgitte Gøye sig dog med søhelten Herluf Trolle, og kort herefter overgik hendes andel i gården til Albrecht Gøye, der således blev eneejer.
Albrecht Gøye døde allerede i 1558, og hans hustru Anne Rosenkrantz overtog administrationen af godset, som formynder for parrets børn. Hun var en handlekraftig kvinde, der udvidede jordtilliggendet betragteligt. Datteren Margrethe Gøye bragte Krenkerup ind i ægteskabet med Peder Brahe fra den skånske herregård Krageholm.
Parrets svigerdatter, Elisabeth Rosensparre, bragte i 1622 Krenkerup ind i sit andet ægteskab med Palle Rosenkrantz. Som ejer af Krenkerup oprettede han et såkaldt hospital for godsets fattige, ligesom han ydede en stor og målrettet indsats for at øge jordtilliggendet. Efter Elisabeth Rosensparres død i 1627 giftede Palle Rosenkrantz sig med Lisbeth Lunge. I 1642 døde han, hvorefter sønnen Jørgen Rosenkrantz overtog Krenkerup.
Jørgen Rosenkrantz ejede imidlertid ikke gården alene. Blandt de andre ejere var Jørgen Skeel, der også ejede den jyske herregård Gammel Estrup. Han var søn af Christen Skeel og Birgitte Rosenkrantz og én af landets rigeste godsejere. Jørgen Skeel købte Rosenkrantz' og de øvrige ejeres andele - og blev dermed eneejer af herregården. Han døde allerede i 1695, hvorefter hans lollandske godser, Rosenlund og Krenkerup, tilfaldt hans unge enke Benedicte Margrethe Brockdorff. I 1700 ægtede hun Christian Ditlev Reventlow, der var bror til den senere dronning Anna Sophie og ejer af grevskaberne Reventlow og Christiansborg.
Selv om Christian Ditlev Reventlow som officer og diplomat var en herre af format, var det Benedicte Margrethe Brockdorff, der styrede godserne med fast hånd. Hun søgte gennem hele livet at forøge og forbedre ægteparrets mange godser. I 1736 kunne hun oprette stamhuset Krenkerup, der ved hendes død i 1739 tilfaldt først sønnen Conrad Detlev Reventlow og dernæst barnebarnet Christian Ditlev Reventlow, der døde som ung.
Den nye ejer af Krenkerup var Benedicte Margrethe Brockdorffs oldebarn, Juliane Frederikke Christiane Reventlow. Hun giftede sig i 1774 med den senere preussiske statskansler Carl August Hardenberg. Såvel slægten som den danske regering modsatte sig ægteskabet mellem den rige arving og den udenlandske adelsmand, men uden held. Til gengæld forpligtigede parret sig til at lade deres ældste søn, og arvingen til morens formue, forblive i Danmark.
I 1815 oprettede sønnen Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow grevskabet Hardenberg-Reventlow af stamhuset Krenkerup og godserne Nielstrup, Sæbyholm og Kristiansdal. Dermed blev han ophøjet i den danske grevestand som greve af Hardenberg-Reventlow. Hovedsædet Krenkerup skiftede i samme omgang navn til Hardenberg, og godset fik nu birkeret, hvilket vil sige, at grevskabet blev en selvstændig retskreds. Hardenberg-Reventlow blev ved sin død i 1840 efterfulgt af sin datter, Ida Augusta Hardenberg-Reventlow, og derefter af barnebarnet Carl Ludvig August Rudolph Holck-Hardenberg-Reventlow.
Carl Ludvig August Rudolph Holck-Hardenberg-Reventlow var en virksom godsejer, og hans tid som ejer blev en fremgangsperiode for godset. I denne periode blev store dele af bøndergodset solgt fra, sådan som det også skete på flere andre godser i perioden.
Da ægteskabet med hustruen Ida Louise Henningia von Qualen var barnløst, overgik grevskabet ved hans død i 1885 til slægtningen prinsesse Lucie Schönaich-Carolath. Hun blev efterfulgt af sin søn og dernæst af dennes nevø, Henrik Ludvig Erdman Georg Haugwitz-Hardenberg-Reventlow. I 1924 overgik grevskabet til fri ejendom i forbindelse med lensafløsningsloven fra 1919, og i samme forbindelse blev store dele af jorden udstykket.
I 2013 blev Krenkerup ejet af Rupert Gorm og Patrick Reventlow-Grinling. Godset drev herregårdene Krenkerup, Rosenlund, Kristiansdal, Sæbyholm, Nielstrup og Nørregård.
Kulturmiljø
Krenkerup er omgivet af flade marker, moser og flere søer i forbindelse med voldgravene.
Til Krenkerup hører en parklignende have på ca. 45 tdr. land, der placerer sig syd for hovedbygningen. Haven er anlagt i landskabelig stil med alléer, klippede hække, vandløb, broer og sjældne træer. Haven er blevet udvidet to gange i henholdsvis 1867 og 1930. I 1942 blev haven renoveret ved C. Th. Sørensen.
I haven findes et mindesmærke efter grev Christian Gersdorff, Ida Augusta Hardenberg-Reventlows mand fra sit andet ægteskab. Han holdt meget af haven, som i hans tid på Krenkerup oplevede en glansperiode.
Der findes flere fortidsminder i kulturmiljøet nær Krenkerup. Volde samt voldgrave på Krenkerup er fortidsmindefredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1965
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark. København 1955.