Knuthenlund blev oprettet som herregård i 1729 og var fra 1738 til 1913 indlemmet i grevskabet Knuthenborg, hvorunder den fungerede som forpagtergård.
Den nuværende hovedbygning, udført efter tegninger af arkitekt Frederik Vilhelm Tvede og sammenbygget med folkestuen og mejeriet, stod færdig i oktober 1886.
Den nye hovedbygning afløst et tidligere trefløjet anlæg placeret længere mod vest, hvoraf dele frem til 1729 havde fungeret som skovridergård for Ugleholt Skov.
Hovedbygning
Greverne på Knuthenborg søgte i sidste halvdel af 1800-tallet at markere grevskabets tilstedeværelse i landskabet gennem en ensretning af arkitekturen af bygninger hørende under Knuthenborg. Også på Knuthenlund kom denne tankegang til udtryk, da man fra 1877 til 1886 fornyede bygningsmassen.
Den nuværende toetages hovedbygning er opført i 1880'erne i blank mur med røde mursten og med et glaseret tegltag. I tilslutning til hovedbygningens vestgavl løber en lav enetages sidefløj ud - oprindeligt indeholdende køkken, folkestue og bøttevaskeri - der formidler overgangen til den nordvendte mejerifløj, der på Knuthenlund løber ud i den mod nord placeret have.
Hovedbygningen placerer sig nord for en i dag åben gårdsplads. Ved opførslen var hovedbygningen afskærmet fra avlsgårdens gårdsplads ved en vognport og et elevhus hvoraf sidstnævnte endnu eksisterer.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Knuthenlund karakteriseres af et stort avlsanlæg. Ved gårdens oprettelse i 1729 blev der overfor skovridergården opført et stort trefløjet avlsanlæg i bindingsværk, der blev domineret af en markant ladebygning.
Ved fornyelsen af bygningsmassen i perioden 1877-1886 blev dele af det oprindelige avlsanlæg bevaret, mens arkitekt Tvede tegnede en ny østligt placeret lade samt et nyt svinehus. I 1940'erne brændte avlsgården, og siden er den blev om- og udbygget af flere omgange.
Det nuværende anlæg ligger som tidligere syd for hovedbygningen og domineres endnu af den store ladebygning, som arkitekt Tvede tegnede, og som afgrænser gårdspladsen mod øst. I 2013 er påbegyndt opførslen af et større mølleri syd for avlsgården efter tegninger af arkitekt Merete Lind Mikkelsen, der også har stået for renoveringen af avlslængerne og hovedbygningen.
Avlsbygningerne er hovedsagligt opført i grundmur med eternittag eller i træ.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Ejerhistorie
Knuthenlund blev oprettet som herregård i 1729 af lensgreve Adam Christopher Knuth ved nedlæggelse af landsbyen Brekorpes fem fæstegårde, inddragelse af Ugleholt Skov og opsamling af strøgods i området. Han ejede i forvejen grevskabet Knuthenborg, som Knuthenlund i 1738 blev indlemmet i, da lensgreve Knuths enke, Ida Margrethe Reventlow, opnåede kongelige tilladelse til omarrangering af familien Knuths besiddelser på sønnernes vegne.
Som avlsgård blev Knuthenlund drevet af en forpagter, der typisk forpagtede gården og de tilhørende jorde i en 10-årig periode. Indtil 1913 hørte Knuthenlund under Knuthenborg, og ejerne i denne periode har derfor været sammenfaldende. Fremgangen i landbruget i midten af 1800-tallet, med voksende efterspørgsel på korn og senere mejerivarer fra det engelske og amerikanske marked, kom til at sætte sig store spor på Knuthenlund som på grevskabets andre forpagtergårde. Satsningen på mejeridrift fra 1870'erne og frem medførte en fornyelse af herregårdens bygningsmasse ligesom hovedgårdsmarkerne blev drænet og indhegnet.
I 1913 blev Knuthenlund sammen med den nærliggende avlsgård Bøllesminde solgt til mejeriejer Jens Peter Herman Hansen, der senere samme år solgte Bøllesminde fra. Knuthenlund var derefter ikke længere en avlsgård under grevskabet Knuthenborg.
I 2013 var Knuthenlund ejet af Susanne Hovmand-Simonsen, der også er ejer af naboherregården Ørbygård, og under hendes ledelse er Knuthenlund Gods blevet omdannet til Danmarks største samlede økologiske jordbrug - i første omgang med fokus på mejeridrift.
Kulturmiljø
Til Knuthenlund hører en have på ca. 1,5 tdr. land.
Haven på Knuthenlund ligger nord for hovedbygningen.
Til Knuthenlund hører også Ugleholt Skov med hovedsagligt løvtræer.
Vejene på Knuthenlund har siden 1913 været afgrænset med tjørnehække. I 2013 klippes tjørnen tæt til og udgør et af Knuthenlunds mest markante træk til det tilstødende kulturlandskab.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980
Trap, J.P.: Danmark, bind 4:3 - Maribo Amt, København 1955