Kjeldgaard har fået sit navn efter en hellig kilde ved gården.
Ejerforholdene i ældre tid er svære at fastslå. Den første ejer, som historien melder noget om, er Ove Vincentsen Lunge, som ejede Kjeldgaard mellem 1524 og 1540.
Hovedbygning
Hovedbygningen blev opført af Frederik Stjernholm i 1787.
Den trefløjede hovedbygning ligger på et dobbelt voldsted.
Den trefløjede hovedbygning er fra omkring 1787. Alle tre fløje er i én etage, men hovedfløjen har i hele sin længde én lang kvist, der dog afbrydes af en gennemgående frontspids. Frontspidsen, der rummer gårdens hovedindgang, har mod såvel have som gårdsplads en rundbuet muret gavl.
Hovedfløjen er opført i grundmur, mens sidefløjene er opført af egebindingsværk. Alle tre fløje har halvvalmet tegltag.
Under første Verdenskrig, da Kjeldgaard var ejet af A. Krohn, fik hovedbygningen en gennemgribende modernisering indvendigt. Hovedfløjens lange kvist blev tilføjet, da tagetagen blev indrettet til beboelse, ligesom han lod opføre to lave, ottekantede tårne i hjørnerne mellem hoved- og sidefløjene.
Under Carl. E. Jacobsens ejerskab blev hovedbygningen istandsat mellem 1936-38.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Umiddelbart syd for hovedbygningen, afskilt herfra af et dobbelt voldsted, ligger avlsbygningerne, der består af fem fritliggende og parallelle længer, der er opført omkring årtusindeskiftet.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kjeldgaard
Første gang Kjeldgaard omtales er i kilder fra 1524, hvor den var ejet af Ove Vincentsen Lunge fra Tirsbæk. Hans datter Christence Lunge bragte Kjeldgaard med ind i ægteskabet med Niels Juel, og ægteparrets søn Ove Juel arvede gården i 1578.
Gennem ægteskab kom gården til Jørgen Rosenkrantz, der i 1668 solgte Kjeldgaard til Dorthe Daa.
Hun var enke efter Gregers Krabbe til Torstedlund og var en særdeles velstående og dygtig dame, der forstod at føre gården ordentligt videre. Udover Kjeldgaard ejede Dorthe Daa også en stor gård i Viborg, og Kjeldgaard synes ikke at have været hendes hovedbesiddelse.
Gården var under alle omstændigheder ikke den vigtigste af barnebarnet Manderup Dues mange gårde. I 1709 - kort efter han havde overtaget den efter faren - solgte han Kjeldgaard til Herluf Jensen, der i 1747 blev adlet under navnet Stjernholm,
Stjernholm var en driftig mand, der øgede godsets jordtilliggende betragteligt. Kjeldgaards vækst og fremgang synes dog at have haft nogle omkostninger for lokalsamfundet. Præsten i Selde, Hans Lunge, klagede i 1737 over, at Stjernholm havde nedbrudt kirkens tårn, for han skulle bruge materialerne på Kjeldgaard. Samtidig brugte han kirken til at opbevare dele af sit korn, og da han heller ikke ønskede at sørge for en istandsættelse af kirkens klokker, var han bestemt ikke en populær herre. Resultatet af Stjernholms indsats var dog, at gården var langt bedre og større, da han afhændede den til sin søn Rasmus Stjernholm i 1755, end da han overtog den.
Frederik Stjernholm, der også ejede Ny Skivehus, overtog Kjeldgaard i 1783, hvor han skulle blive den sidste ejer fra slægten Stjernholm. Han opførte i 1787 den nuværende hovedbygning, som på trods af flere restaureringer sidenhen i dag står nogenlunde, som han lod den opføre. Han fik også bevilling til at frasælge godset og dog alligevel bevare hovedgårdens skattefrihed.
Igennem 1800- og starten af 1900-tallet havde Kjeldgaard en række hyppigt skiftende ejere. I 1936 købte Carl E. Jacobsen Kjeldgaard. Få år inden havde den tidligere ejer, J.A. Rothaus, frasolgt en del af hovedparcellen, hvorpå Lille Kjeldgaard blev bygget. Denne gård købte Carl E. Jacobsen nu tilbage og lod den indrette til forpagterbolig.
Carl E. Jacobsen var barnebarn af grundlæggeren af Ny Carlsberg Fonden og Glyptoteket, Carl Jacobsen, hvis far, J.C. Jacobsen, etablerede Carlsberg i 1847.
Ejerrække
Kulturmiljø
Nedenfor hovedbygningens hovedfløj ligger en stor have med mange gamle træer.
På alle fire sider af bygningerne er der anlagt vandfyldte grave, som endda mod syd, ud mod avlsbygningen, er dobbelte.
I 1932 frasolgte J.A. Rothaus en del af gårdens jord, hvorpå Lille Kjeldgaard blev bygget som en firlænget, grundmuret gård. Den blev dog underlagt Kjeldgaard igen under Carl E. Jacobsens ejerskab, hvor den herefter fungerede som forpagterbolig.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.