Herregården Kalø har navn efter den ø - Kalvø - hvor det
oprindelige slot var opført. Den nuværende herregård er opført på
stedet, hvor slottets tidligere ladegård lå.
Kalø, der igennem flere generationer var ejet af en velhavende tysk familie, blev efter Anden Verdenskrig konfiskeret og ejes i dag af Skov- og Naturstyrelsen.
Gården har aldrig været fast beboet af herskab, og nogen egentlig hovedbygning er derfor aldrig blevet opført.
Hovedbygning
Kalø Slot er blevet udbygget, nedrevet og ændret mange gange i
tidens løb. Den oprindelige borg er formodentligt blevet opført
omkring 1314. Dette anlæg blev revet ned allerede i 1320, blot for
at blive genopført i tiden omkring 1340.
Dette anlæg, der blev opført under Valdemar Atterdag, blev revet ned da Ulrik Frederik Gyldenløve i 1672 fjernede bygningerne for at bruge materialet til opførelsen af sit københavnske palæ.
I begyndelsen af 1700-tallet - kort efter hun havde overtaget godset - lod Margrethe Benedicte Brockdorff opføre en trefløjet bindingsværksbygning i et stokværk. Hverken Benedicte Margrethe Brockdorff eller hendes mand brugte Kalø som residens, og gården var derfor bortforpagtet. Brockdorffs relativt beskedne bindingsværksbygning bar også præg af, at godset ikke dannede ramme om herskabets liv. Bygningen tjente således som inspektørbolig.
Brockdorffs bygning er senere blevet ændret, udviklet og moderniseret og fungerer i dag som hovedbygning.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Udover en ny inspektørbolig lod Margrethe Benedicte Brockdorff efter overtagelsen af Kalø opføre både en kostald, hestestald og en stor lade i begyndelsen af 1700-tallet. Af dette anlæg, er den såkaldte Karlslade, der blev opført omkring 1727 endnu bevaret.
Avlsgården blev moderniseret i slutningen af det 19. århunderede, men anlægget brændte i midten af det 20. århundrede og blev genopført i 1956. Avlsgården er et trefløjet anlæg, der åbner sig mod hovedbygningen, der ligger på den anden side af Grenaavej.
Fredningsstatus 2013: Karlsladen fra 1700-tallet er fredet.
Kaløs ejer, M. R. von Jenisch, lod i 1898 bygningsinspektør Hack Kampmann opføre et jagthus i haven. Året efter opførte Hack Kampmann den såkaldte Thyra-Hytte. Begge bygninger er, som hovedbygningen, opført i bindingsværk.
Fredningsstatus 2013: Bygningerne er fredede.
Ejerhistorie
For at sikre kongemagten og forhindre oprør opførte Erik Menved
(1274-1319) i 1314 et befæstet slot på Kalø. Slottet skulle sammen
med nyopførte kongeborge i Viborg og Horsens forhindre fremtidig
uro. Menveds anlæg blev imidlertid revet ned allerede omkrig 1320
som følge af bestemmelser i Christoffer II's (1276-1332)
håndfæstning.
Borgen må imidlertid være blevet genopført kort tid efter, for der var atter en borg på Kalø, da Valdemar Atterdag (1320-1375) i 1343 atter indløste Kalø og en fjerdel af Nørrejylland fra holstenerne.
I slutningen af sin regeringstid pantsatte Valdemar Atterdag Kalø til Bispen i Aarhus, men i 1407 kunne dronning Margrethe (1353-1412) indløse pantet, og Kalø forblev herefter kongeligt len frem til tiden efter enevældens indførelse.
Blandt de meste berømte lensmænd på Kalø var Erik Eriksen Banner, der fik overdraget ansvaret for den unge Gustav Vasa. Christian II (1481 - 1559) havde taget Gustav Vasa og fem andre adelsmænd som gidsler under et angreb på Sverige, og Vasa opholdt sig på Kalø fra 1518-1519, hvor det lykkedes ham at flygte til Lübeck.
Lenet blev opløst i forbindelse med enevældens indførelse, og i 1661 overdrog Frederik III (1609-1670) slottet med ladegård, tiender og gods til sin uægte søn Ulrik Frederik Gyldenløve.
Ulrik Frederik Gyldenløve, der en overgang var gift med Marie Grubbe til Tjele, blev i 1664 udnævnt til Statholder i Norge, hvilket muligvis var en medvirkende årsag til, at han i 1670 mageskiftede, dvs. byttede, godset med Kronen. I 1672 gav Christian V (1646-1699) dog tilladelse til, at Ulrik Frederik Gyldenløve måtte nedbryde slottet og lade materialerne fragte til København. Her blev bl.a. sten og tømmer brugt til opførelsen af Gyldenløves storslåede palæ, det nuværende Charlottenborg.
Kalø forblev i kongens eje frem til 1690, hvor Christian V mageskiftede ladegården og dele af godset med Conrad Reventlow, Frederik IV's (1671-1730) senere kansler og far til dronning Anna Sophie.
I 1703 overdrog Reventlow Kalø til sin svigerdatter, Benedicte Margrethe Brockdorff, sammen med herregårdene Frisenvold og Løjstrup. Benedicte Margrethe Brockdorff lod i 1731 disse tre godser indgå i det nyoprettede stamhus. Stamhuset forblev i familiens eje frem til 1799. Christen Heinrich August Hardenberg-Reventlow, der arvede Frisenvold i 1793, fik i 1798 kronens tilladelse til at ophæve stamhuset og lade det overgå til fri ejendom.
Ved stamhusets opløsning blev Kalø i 1800 solgt til kammerråd Leemeier og Erik Christian Müller fra Møllerup. Leemaier blev i 1803 eneejer af gården, men som følge af landbrugskrisen solgte familien allerede i 1825 Kalø til den fremtrædende reder og bankier, senator M. J. Jenisch, fra Hamborg.
Denne velhavende familie ejede Kalø i en årrække, mens godset blev drevet professionelt som en moderne landbrugsvirksomhed af dygtige forpagtere. Engagementet i en moderne landbrugsproduktion fortsatte op i det 20. århundrede, idet familien Jenisch ejede Kalø frem til 1945, hvor gården som led i retsopgøret blev konfiskeret af staten som tysk-ejet ejendom.
Kulturmiljø
Ruinerne fra Valdemar Atterdags slot ligger endnu på den lille ø i
bunden af Kalø Vig. Øen er forbundet med fastlandet af en dæmning
med stensat vej. Dæmningen, der formodentlig er opført i det 14.
årh., har oprindeligt været afbrudt og forbundet med fastlandet af
en vindebro.
Den tilbageværende ruin ligger på øens højeste punkt. Foruden det store hovedtårn er kun fundamenter og kældre bevaret. Består af smal forgård og kvadratisk hovedgård.
Slotsruinen og det omkringliggende landskab er fredet.
Skovene under Kalø gods ejes i dag af Skov og Naturstyrelsen og består primært af smukt kuperet løvskov, der skråner ned mod vandet.
Litteratur
Aarbog fra Randers Amt, 1944.
Bülow, E.: Danmarks Større Gaarde. 1961-67.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Stiesdal, Hans: Kalø Slotsruin. Nationalmuseet 1959.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Sørensen, Aage: Af Kalø Slots inventarium 1536, Jysk Samkl. Rk IV, 1938.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.