Jungshoved har siden 1801 været i slægten Stampes eje.
Svend Poulsens bedrifter under Første og Anden Karl Gustav-krig foregik på og omkring Jungshoved. Begivenhederne kom til at danne udgangspunkt for Carit Etlars roman Gøngehøvdingen,
Mellem 1714 og 1717 blev Jungshoveds hovedbygning samt avlsbygninger nedrevet, hvorefter materialerne blev benyttet til rytterstalde og barakker i Vordingborg.
Den hovedbygning, der står i 2013, blev opført efter en brand i 1909 og er et grundmuret, hvidpudset stuehus i en fløj med tegltag.
Hovedbygning
Jungshoveds voldsted - også kaldet Slotsbakken - vidner om Jungshoveds tidligere hovedbygning. Voldstedet, som løfter sig 5 meter over jordens overflade, bar i 1628 et bygningsanlæg, hvorom det kun vides, at det var meget forfaldent. En synsforretning i 1649 beretter, at der fandtes 3 bindingsværksfløje i to etager på volden. Den første kaldtes det nye hus og rummede kongens værelser, den anden kaldtes det gamle hus og rummede fruerstuen, to karnapper og trappetårn med spir, mens den tredje ligeledes var et gammelt hus med bryggers og nogle kamre. Yderligere fandtes et fjerde hus i en etage, hvor ladefogedens kammer fandtes.
Omkring år 1600 lå slottet i ruiner. Under Første og Anden Karl Gustav-krig mellem 1657 og 1660 hærgede svenskerne de resterende dele af gården, hvor alt jern og træværk blev stjålet.
Trods en istandsættelse i 1701 blev størstedelen af bygningerne nedrevet i 1714, og tilbage stod kun avlsbygningerne og en forpagterbolig fra 1707. I 1717 blev de sidste bygninger nedrevet, og materialerne blev benyttet til rytterstalde og barakker i Vordingborg. I 2013 er den gamle hovedbygnings grave tilgroede, og kun få fundamenter vidner om dets fortidige tilstedeværelse.
Efter at Holger Stampe overtog Jungshoved i 1801 opførte han en ny forpagterbolig. Denne blev opført ca. 950 meter nord for det gamle voldsted og var et firefløjet anlæg på en kampestensgrund med stråtag. Stuehuset lå mod vest, kostalden mod nord, laden mod øst og hestestalden mod syd.
Efter en brand i 1909 genopførtes Jungshoveds hovedbygning som et grundmuret, hvidpudset stuehus i en fløj med tegltag. Hovedbygningen er 9 vinduesfag lang og har svajende renæssancegavle samt frontspids mod gården.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Jungshoveds avlsgård lå i 1601 på den anden siden af den lokale kirke. Den blev i alt udgjort af fem stråtækte huse. Af disse fem var to særligt faldefærdige.
Efter branden i 1909 blev nye avlsbygninger opført i gule sten med fast tag.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Ejerhistorie
Herregården Jungshoved er arvtager til det tidligere kongelige slot Jungshoved, som lå placeret syd for gårdens nuværende placering. Det gamle Jungshoveds alder er ukendt. Første gang det optræder i kilderne er i Valdemar Sejrs (1170-1241) jordebog fra 1231, og Jungshoved forblev i Kronens eje frem til 1665.
Af Jungshoveds lensmænd, som tog sig af gårdens drift, gjorde særligt Mourids Podebusk, der var lensmand fra 1589 til 1594, sig berygtet. På grund af sin fremfærd mod bønderne, som af fattigdom måtte opgive sine gårde og huse, fik han en kongelig irettesættelse med trussel om at få frataget lenet.
I de perioder hvor Jungshoved lå under Vordingborg, var der indrettet kongeligt stutteri på gården. Blandt andet havde Christian IV (1577-1648) stutteri på Jungshoved en tid.
Under Første og Anden Karl Gustav-krig (1658-60) blev Jungshoved plyndret for alt jern, mens træværket blev anvendt som brændsel. Gården blev udlagt til underhold for den svenske hær, og ligeledes fandt bogsamleren Magnus de la Gardie sin vej til Jungshoved. Han havde efterspurgt ophold på de herregårde, der havde biblioteker, og med sig hjem tog han lensmanden Jørgen Reedtz' bibliotek.
Fra svenskekrigenes tid stammer også de lokale fortællinger om bonden Svend Poulsens bedrifter på og omkring Jungshoved, som kom til at danne udgangspunkt for Carit Etlars roman Gøngehøvdingen. Svend Poulsen var ifølge historierne en skytte, som forsøgte at befri sit herskab på Høvdingsgaard fra de ubudne, svenske gæster. Ved at udklæde sig som svensk soldat fik han ram på den svenske oberst, der havde indtaget Jungshoved, og som belønning fik han gården Lundbygaard. Historien er dog ukorrekt, idet lensmanden slet ikke opholdt sig på herregården under krigen.
Som afdrag på Kronens gæld blev Jungshoved i 1665 skødet til greven Christoffer Parsberg, der i 1671 byttede gården til prins Jørgen til gengæld for Torbenfeld. Prinsen, der var bror til Christian V (1646-1699), ægtede den engelske prinsesse Anna, der senere blev dronning af England. Han bosatte sig i England, hvor han blev prins George, og lod sine danske ejendomme bestyre af Christian Siegfried Plessen.
Jungshoved blev i 1714 indlemmet i det Vordingborgske rytterdistrikts birk, der dannede sin egen retskreds. Gården blev da udlagt til ryttergods, dvs. indtægterne skulle sørge for underhold til det nationale rytteri. Ved at rive Jungshoveds bygninger ned, kunne man anvende materialerne til staldbygninger i Vordingborg. Ligeledes kom ladegårdens marker til at tjene ryttergodset, idet rytterhestene græssede derpå.
I 1761 fik Henrik Adam Brockenhuus skøde på Jungshoved. Han var blandt Frederik V's (1723-66) mest fortrolige mænd og besad en række af de højeste og mest fornemme æresposter og stillinger. Få år efter købte han også herregården Nysø, som Jungshoved senere blev forenet med.
Nysø og Jungshoved forblev i sameje under Jungshoveds efterfølgende ejere, herunder bl.a. Holger Stampe. Han lod en ny hovedbygning opføre ved Jungshoved, der dog bærer tydelige præg af at være af anden rang, idet Nysø var det mest fornemme herresæde, han besad. I 1812 blev Nysø hovedsæde for baroniet Stampenborg, som herefter gik i arv i slægten Stampe. Jungshoved indgik i baroniet.
Holger Christian Frederik Stampe-Charisius døde barnløs i 1904, og derfor gik baroniet til en af slægtens sidelinjer. Den nye ejer, Henrik Stampe, var tipoldebarn til den første Henrik Stampe. Under ham overgik baroniet til fri ejendom i 1924 i henhold til bestemmelserne i lensafløsningsloven. I den forbindelse skulle baroniet betale en afgift til staten. Henrik Stampe betalte afgiften ved at lade en stor del af Jungshoveds jorder udstykke til husmandsbrug.
I 2013 ejes Jungshoved af Marianne Stampe Holst. Jungshoved fungerer som avlsgård under Nysø Gods på i alt 1041 hektar, som udover Jungshoved består af Christinelund, Henriklund og Mariannelund.
Kulturmiljø
Jungshoveds have ligger vest for hovedbygningen og er ca. 2 tønder land stor.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.